Debat

Dekan: Debatten om lægemangel er unuanceret

DEBAT: Før vi afgør, om vi skal eller ikke skal uddanne flere læger, bør vi se nærmere på, hvad behovet er, og hvad de skal uddannes til, skriver sundhedsdekan på Aarhus Universitet, Allan Flyvbjerg.

Regeringen, Danske Regioner og Lægeforeningen er igang med at udvikle incitamenter, som kan gøre det mere attraktivt at nedsætte sig som læge i danske yderområder. Det et skridt i den rigtige retning, skriver Allan Flyvbjerg.<span><br><br></span>
Regeringen, Danske Regioner og Lægeforeningen er igang med at udvikle incitamenter, som kan gøre det mere attraktivt at nedsætte sig som læge i danske yderområder. Det et skridt i den rigtige retning, skriver Allan Flyvbjerg.

Camilla Kamstrup
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Allan Flyvbjerg
Sundhedsdekan på Aarhus Universitet

Fakta
Giv din mening til kende!
Send et indlæg til [email protected]

Yngre læger kræver det. Lægeforeningen kræver det. Regionspolitikere og borgmestre i yderområderne kræver det. Medicinalvirksomheder - og især Novo Nordisk - kræver det.

Vi skal uddanne flere læger, lyder budskabet igen og igen.

Debatten om flere eller ikke flere læger bliver ofte unuanceret og følelsesladet. Vi bør i stedet forholde os til fakta og de kommende lægers karrieremuligheder.

Min pointe er ikke, at vi ikke skal uddanne flere læger. Men som for så mange andre uddannelser er det vigtigt løbende at diskutere, hvordan vi som uddannelsesinstitutioner matcher samfundets behov.

Allan Flyvbjerg
Sundhedsdekan på Aarhus Universitet

Hvor slemt står det til?
For står det nu også så slemt til? Set i forhold til Sverige og Norge uddanner vi faktisk relativt mange læger. I Danmark er der ifølge de nyeste OECD-tal 19 dimittender per 100.000 indbyggere, mens de tilsvarende tal for såvel Norge som Sverige er 12. For OECD-landene som gennemsnit er tallet helt nede på 11 læger per 100.000 indbyggere.

Antallet af færdiguddannede læger, der arbejder i Danmark, er derimod lidt lavere i Danmark end i Sverige og Norge, men stadig pænt over OECD-gennemsnittet.

Spørgsmålet er, om ikke vi reelt har læger nok i Danmark til sundhedssektoren, men at de "blot" er uhensigtsmæssigt fordelt.

Min pointe er ikke, at vi ikke skal uddanne flere læger. Men som for så mange andre uddannelser er det vigtigt løbende at diskutere, hvordan vi som uddannelsesinstitutioner matcher samfundets behov.

Gennem årene har der været flere kedelige eksempler på ubalancer mellem antallet af nyuddannede kandidater inden for en række uddannelser og samfundets behov. Det ville være ulykkeligt, hvis vi havnede i en lignende situation for nyuddannede læger. Så før vi træffer overilede beslutninger, er det vigtigt at se på, hvad de ekstra læger skal uddannes til.

Flest ender i sundhedsvæsenet
Ifølge tal fra Aarhus Universitet finder hovedparten (94 procent) af de nyuddannede læger job i sundhedsvæsenet, mens de sidste seks procent fortsætter som forskere ved universiteterne eller i erhvervslivet. Det er selvfølgelig ikke overraskende, at flest ender i sundhedsvæsenet, da de fire lægeuddannelser i Danmark er meget fokuserede på den kommende klassiske profession som læge i sundhedssektoren.

Desuden er det primært repræsentanter for sundhedsvæsenet, der afgør dimensioneringen af de danske lægeuddannelser.

Hvad gør vi så for at komme videre og blive mere fokuserede i vore fremtidige diskussioner om emnet?

I forhold til yderområderne er regeringen, Danske Regioner og Lægeforeningen ved at udvikle incitamenter, der gør det attraktivt at nedsætte sig som læge i de danske yderområder.

Det er et godt skridt i den rigtige retning.

Men med de gentagne røster om mangel på læger til især industrien, skal vi overveje, om ikke tiden er moden til, at en større kreds af reelle aftagere – her tænker jeg særligt på repræsentanter fra universiteterne og lægemiddelindustrien/erhvervslivet – sidder med ved bordet, når man beslutter, hvor mange læger vi skal uddanne i fremtiden.

Vi skal også se indad
Som universiteter skal vi selvfølgelig også gribe i egen barm. Vi bør se nærmere på, hvordan vi kan tilpasse uddannelserne, så flere studerende får øje på de alternative karrieremuligheder, der findes, herunder et job i industrien. Det kunne være gennem særlige talentforløb eller særlige erhvervsrettede valgfag.

Endelig bør industrien selvfølgelig også bidrage aktivt til at løse problemet. Kan manglen på læger i denne sektor skyldes andet, end at der bliver uddannet for få?

Kunne man også i industrien arbejde med tydeligere karriereveje for nyuddannede cand med’er? Det kunne være i form af at afsætte flere midler til at igangsætte erhvervs-ph.d.’er eller erhvervs-postdoc’er i samarbejde med universiteterne.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Allan Flyvbjerg

Bestyrelsesmedlem, Bagger-Sørensen Fonden, bestyrelsesformand, Danish Diabetes Academy
cand.med. (Aarhus Uni. 1986), dr.med. (Aarhus Uni. 1993)

0:000:00