18. november 2016 kl. 17.00

Kræft dominerer årets finanslovsaftale på sundhedsområdet

ØKONOMI: Med finanslovsaftalen for 2017 er Kræftplan IV stort set realiseret, som regeringen foreslog i sommer. Det samme er tilfældet for regeringens øvrige mindre sundhedstiltag. Dermed er der meget få nye penge til de andre områder af sundhedsvæsenet, vurderer sundhedsøkonom og Lægeforeningen. Danske Regioner roser regeringen.

Den del af regeringens kræftplan, der indebærer stramninger af rygereglerne, skal først forhandles senere. Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix

Ole Nikolaj Møbjerg Toft

Journalist - sundhedspolitisk analytiker

Regeringen kan sætte et hak ud for et at de centrale løfter i valgkampen: en ny kræftplan, der sikrer større kapacitet, bedre behandlinger, hurtigere udredning af kræftpatienterne, som også kan forvente en mere individualiseret behandling.

Flest penge bliver brugt på øget kapacitet med 1,1 milliarder over de næste fire år inden for behandling og diagnostik. Samtidig er der via satspuljen afsat 331 millioner til blandt andet palliation og rehabilitering over de kommende år. Desuden er regeringen sammen med finanslovspartierne, DF, LA og K blevet enige om at satse 160 millioner på mere inddragelse af kræftpatienterne over fire år.

Aftalen betyder, at kræftområdet løftes med 2,2 milliarder over de kommende fire år eller 1,5 milliarder – alt efter om man regner tidligere indgående aftaler med. Dermed har regeringen som planlagt fået den økonomiske del af sin kræftplan i hus via finanslovsparterne i blå blok og satspuljepartierne, som er alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten.

Dokumentation

Kræftplan IV og finanslovsaftale 2017

Kræftplan IV:

980 mio. kr. i 2017-2020 til øget kapacitet på kræftområdet.
Heraf afsættes 500 mio. kr. i 2017-2020 til indkøb af nyt apparatur til at diagnosticere og behandle borgere med kræft.
Resterende 480 mio. kr. afsættes til øget behandlingskapacitet på kræftområdet. Prioriteringen skal bl.a. understøtte, at der også fremadrettet er personale nok samt understøtte forskning og udvikling på sygehusene.

Tiltag til styrket behandlingskvalitet, patientinddragelse og forebyggelse

Aftaleparterne er enige om at afsætte i alt 160 mio. kr. i 2017-2020 til en række tiltag til styrket behandling og patientinddragelse, herunder:
22 mio. kr. til udvikling og udbredelse af beslutningsstøtteværktøjer med fokus på kræftpatienter.
40 mio. kr. til udbredelse af behandling i hjemmet og andre innovative behandlingsformer, der tager højde for patienternes ønsker og behov.
3 mio. kr. til udvikling af mere individuelle pakkeforløb for kræft.
65 mio. kr. til tiltag, der sikrer en høj og ensartet kvalitet i behandlingen, herunder en systematisk og struktureret kompetenceudvikling i kræftkirurgien.
30 mio. kr. til udvikling af nye og målrettede behandlingsformer via et nyt center for kræftbehandling, forskning og udvikling og 1-2 centre for eksperimentel kræftkirurgi. Med midlerne ønsker aftaleparterne at understøtte etableringen af et forpligtende landsdækkende samarbejde om forskning og udvikling i bl.a. immunterapi og andre lovende behandlingsområder. Centeret drives i et samarbejde mellem bl.a. regionerne, de sundhedsvidenskabelige fakulteter og Kræftens Bekæmpelse og forankres i et centralt placeret sekretariat.

Desuden er der med Aftale om satspuljen for 2017-2020 afsat 331 mio. kr. til tiltag på kræftområdet.
Det gælder bl.a. midler til forebyggelse, rehabilitering og den palliative indsats i forhold til kræftpatienter.

Det restererende sundhedsområde
Der afsættes i alt 177 mio. kr. i 2017-2020, heraf:

• 100 mio. kr. til det fortsatte arbejde med udviklingen af personlig medicin.

• 32 mio. kr. til en genindførelse af retten til frit valg af tandpleje for børn under 16 år og brugere af omsorgstandplejen.

• 7 mio. kr. til styrkede rettigheder til forældre, der har mistet et barn som følge af skade
påført i sundhedsvæsenet. De styrkede rettigheder vedrører psykologhjælp og godtgørelse.

• 38 mio. kr. til udvikling og opdatering af nationale kliniske retningslinjer.
Aftaleparterne er enige om, at det er vigtigt, at kræftpatienter oplyses om deres rettigheder og
muligheder, fx i forbindelse med behandlingsrelaterede tandskader.

5 mio. kr. årligt i perioden 2017 til 2020 til en øget indsats til genoptræning af hjerneskadede. Puljen skal understøtte et løft af kvaliteten af genoptræningsforløb for hjerneskadede. Midlerne udmøntes med afsæt i et serviceeftersyn af indsatsen på hjerneskadeområdet, som forventes afsluttet medio 2017.

Sundhedsstyrelsen vil i 2017 sammen med de relevante aktører opdatere de faglige vejledninger i fornødent omfang,
så det sikres, at informationen i forhold til tandregler kommer ud til den enkelte patient.

Fokus på patientovergang mellem sygehus og hjemkommune
Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative konstaterer, at der er indgået aftale mellem regeringen og KL om en styrkelse af kommunernes incitament til at levere en god forebyggelsesindsats for bl.a. de ældre borgere, så de fx undgår unødvendige sygehusindlæggelser.
Aftaleparterne finder i forlængelse heraf, at det er væsentligt, at der hos kommuner og regioner er fokus på patientovergangen mellem sygehus og hjemkommune, så patienterne oplever en god overgang mellem behandling på sygehuset og genoptræningen i hjemkommunen.
Aftaleparterne er enige om at følge udviklingen af de nye supersygehuse, herunder antallet af sengepladser. Regeringen giver aftaleparterne en status ved udgangen af første kvartal 2017 om udviklingen i antal sengepladser i forhold til det oprindeligt forudsatte.
Øget indsats for genoptræning af hjerneskadede.