Bliv abonnent
Annonce
Debat

Camilla Rathcke til KL og Danske Regioner: Sådan kan vi styrke børne- og ungepsykiatrien sammen 

Psykiatrien skal løftes ligeså markant som kræftområdet, skriver Camilla Rathcke.
Psykiatrien skal løftes ligeså markant som kræftområdet, skriver Camilla Rathcke.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
22. maj 2026 kl. 02.00

C

Formand for Lægeforeningen

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

“At opbygge en stærk psykiatri, der kan hjælpe flere, er afgørende. For behovet vokser dag for dag, og alt for mange børn og unge venter alt for længe på hjælpen.”

Det er ikke mine ord, men det kunne det lige så godt have været. For jeg er 100 procent enig med Mads Duedahl fra Danske Regioner og Peter Rahbæk Juel fra KL, som i Altinget forleden skrev om behovet for at investere i psykiatrien blandt meget andet.

Og for det nødvendige i at tage hånd om mistrivsel og psykiske lidelser hos børn og unge. 

Læs også

Beskeden fra kommuner og regioner er, at de rækker hånden ud for et forpligtende partnerskab.

Fra Lægeforeningens side vil vi gerne gribe den udstrakte hånd fra Danske Regioner og KL og forhåbentlig sammen med den kommende regering fortsætte og udbygge det nødvendige gigantløft af psykiatrien. 

Vi har en række forslag, som hver især vil komme børn og unge til gavn: 

  • De lange ventelister i psykiatrien skal forebygges ved at styrke og tilpasse det lettilgængelige tilbud i kommunerne. For langt flere børn og unge skal gribes tidligere gennem stærkere og mere fleksible, lettilgængelige tilbud i kommunerne, og derfor skal der investeres i de tilbud, så de lever op til det reelle behov 
  • Børn, unge og deres pårørende skal tilbydes støtte, mens de venter på at blive udredt. Det kræver, at der ansættes flere socialrådgivere og pædagoger i den regionale børne- og ungdomspsykiatri, der i den tidlige fase af et forløb kan medvirke til afklaring af barnets eller den unges og familiens situation og understøtte familierne. Det vil mindske belastningen i familien, for eksempel i forhold til skolefravær. 
  • Gør det enklere at samle relevante faggrupper om barnet. Når et barn eller et ungt menneske mistrives, skal skole, PPR, kommune, almen praksis, børne- og ungdomspsykiatri og undertiden pædiatri have rammer og mulighed for hurtigt at kunne træde sammen. Det kræver, at der nemt kan etableres en tværfaglig indsats, så der kan laves en forpligtende plan, så flere børn kan hjælpes tidligere i det rette tilbud.  

Udbyg rådgivende funktion

Jeg vil også understrege, at det er vigtigt at fastholde og udbygge den rådgivende funktion, hvor erfarent tværfagligt børne- og ungdomspsykiatrisk personale rådgiver personalet i det lettilgængelige tilbud.

Denne funktion er med til at vurdere, hvor og hvordan barnet hjælpes bedst, men også støtte personalet i det lettilgængelige tilbud med at hjælpe barnet tæt på familiens nærmiljø. På den måde modvirker vi, at børn og unge falder mellem to stole. 

Samtidig må ønsket om hurtigere og mere lettilgængelig hjælp ikke føre til, at børn og unge med psykisk sygdom får et mindre specialiseret tilbud.  

Men børn og unge med psykisk sygdom eller mistanke herom skal fortsat have adgang til den specialiserede børne- og ungdomspsykiatri.

Læs også

Det er afgørende for både kvaliteten i udredning og behandling og for, at alvorlige lidelser opdages i tide – ikke mindst, hvis mistanken er opstået. 

Hér vil en tværfaglig tilgang i den regionale børne- og ungdomspsykiatri kunne være medvirkende til at afklare, hvad det er på spil – og hvilken hjælp og behandling, der er nødvendig for den enkelte. 

Flere speciallæger

Vi er også nødt til at forpligte os på en markant styrkelse af børne- og ungdomspsykiatrien og uddannelsen af flere speciallæger. 

For selvom langt fra alle børn har en psykisk lidelse – og derfor heller ikke skal behandles for en sådan – så er der i dag flere børn og unge med mistrivsel og mistanke om en psykisk lidelse, hvor børne- og ungdomspsykiatere nødvendigvis spiller en rolle i udredningen. 

Sammen med en psykiatriplan 2.0 med langsigtet og stabil finansiering og en sikring af markant flere speciallæger i både børne- og ungepsykiatri såvel som i psykiatri vil det løfte samfundets tilbud til mennesker med psykiske lidelser markant. Og det løft er afgørende. 

Fire ud af fem læger vurderer samtidig, at ventetid og senere behandlingsstart fører til mere alvorlige sygdomsforløb.  

Camilla Rathcke
Formand for Lægeforeningen

Det understreges også af Lægeforeningens nye undersøgelse blandt læger i hele psykiatrien.

Her peger 96 procent på behovet for flere speciallæger i psykiatri, mens 84 procent vurderer, at personalemangel allerede i dag forringer kvaliteten i diagnostik og behandling.

Fire ud af fem læger vurderer samtidig, at ventetid og senere behandlingsstart fører til mere alvorlige sygdomsforløb.  

Fra Lægeforeningens side er vi mere end klar til at bidrage konstruktivt til at give psykiatrien et løft, der er mindst lige så gennemgribende og ambitiøst som på kræftområdet. Meget gerne i samarbejde med regeringen, regionerne og kommunerne. 

Læs også

Annonce
Annonce

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026