Panel: Sådan ser fremtiden ud for regionerne

REGIONER: De trues jævnligt på livet, men regionerne står der endnu. Vi bad en forsker, direktøren for den største patientforening, en sundhedsordfører og en politisk kommentator vurdere deres fremtidsudsigter.

På den sidste generalforsamling i Amtsrådsforeningens historie,
24 marts 2006, taler den nyudnævnte formand for Danske Regioner, Bent Hansen
(tv), med den afgående formand for Amtsrådsforeningen, Kristian Ebbensgaard.
På den sidste generalforsamling i Amtsrådsforeningens historie, 24 marts 2006, taler den nyudnævnte formand for Danske Regioner, Bent Hansen (tv), med den afgående formand for Amtsrådsforeningen, Kristian Ebbensgaard.Foto: Henning Bagger/Scanpix
Tyson W. Lyall

Regioner eller ej.

Det spørgsmål skaber med jævne mellemrum stor debat i dansk politik.

Siden overgangen fra de 13 amter til de fem nuværende regionerne i 2007 har nedlæggelsen af dem været diskuteret ivrigt –særligt blandt de borgerlige partier på Christiansborg­.

Den seneste tid er spørgsmålet gledet en smule i baggrunden. Selvom alle blå partier indenfor for de seneste år har talt for en nedlæggelse, er spørgsmålet end ikke nævnt i VLAK-regeringens regeringsgrundlag.

Der er en tendens til, at hvis man synes, noget er forkert, så laver man en reform. Det er jeg aldeles ikke tilhænger af.

Leif Vestergaard Pedersen
Direktør, Kræftens Bekæmpelse

Daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) truer ellers allerede i starten af 2010 med at lukke regionerne, og i 2011 går Venstre til valg på en egentlig nedlæggelse.

”Bundlinjen er klar,” siger den daværende sundhedsminister Bertel Haarder (V) på Venstres sommergruppemøde i august 2011:

Når regionerne ikke er blevet nedlagt, så er det fordi, Venstre grundlæggende ikke har syntes, at det er besværet værd.

Jakob Kjellberg
Professor, Kora

”Regionerne skal afskaffes 1. januar 2013.”

Siden da er bundlinjen blevet lidt mindre klar hos Venstre. Op til valget i sommeren 2015 forklarer Lars Løkke Rasmussen, at Venstre vil give regionerne fire år til at levere på syv konkrete mål, ellers bliver det til et farvel.

Kort forinden har regionerne forpasset muligheden for at livsforsikre sig, da en fusion mellem Danske Regioner og KL bliver lagt på is under sidstnævntes generalforsamling.

De øvrige blå partier er i samme periode mere kontante end Venstre.

Regionerne skal lukkes, hvis magten skifter ved et folketingsvalg, slår Dansk Folkeparti, Konservative og Liberal Alliance fast overfor Politiken i  maj 2015.

”Jeg er heller ikke selv klar over, hvad Venstre mener om det her i dag, må jeg sige, men det er vores holdning, at de skal afskaffes. Ingen skal være i tvivl om, at det er noget, vi vil kæmpe for,” siger den konservative formand Søren Pape Poulsen ved den lejlighed.

Siden valget har sabelraslen dog været ganske afdæmpet.

I april 2016 roser Lars Løkke Rasmussen regionerne under deres generalforsamling og taler om, at regionerne er ”vokset ind i den rolle, der var tænkt med kommunalreformen”. 

”I forvalter den del af velfærdssamfundet, som måske er vigtigst for danskernes tryghed. Det ansvar har I taget på jer,” siger han.

Men hvordan ser fremtidsudsigterne så ud for regionerne her, hvor de nærmer sig det første 10-års-jubilæum?

Fire forskellige personer giver nedenfor sit bud på, hvordan regionerne overlever, hvad alternativerne kunne være, og hvor spørgsmålet om en nedlæggelse rangerer på den aktuelle politiske agenda.

De fire er professor Jakob Kjellberg fra Kora, direktør Leif Vestergaard Pedersen fra Kræftens Bekæmpelse, sundhedsordfører Liselott Blixt (DF) og politisk kommentator Troels Mylenberg.

Forskeren


Jakob Kjellberg, Professor, programleder for sundhed, Kora
”Der er ikke ret mange, som omfavner dem kærligt,” konstaterer Jakob Kjellberg.

Men når regionerne alligevel eksisterer efter snart 10 år – og formentlig ikke forsvinder igen lige foreløbig – handler det ifølge Kora-professoren primært om én ting: manglen på et godt alternativ.

”Man kan have et politisk ønske om mere centralisering, færre politiske lag og lignende. Men så bliver spørgsmålet netop, hvad man vil i stedet. Her opdager man så, at der faktisk er en god grund til, at tingene ser ud, som de gør. Årsagen er, at det rent faktisk fungerer meget godt.”

Et af alternativerne til regionerne kunne være et statsligt styret sundhedsvæsen, men det er næppe attraktivt for politikerne at gå videre med, vurderer Jakob Kjellberg.

”Hvis vi kigger på andre eksempler, så tyder det ikke på, at staten er nogen overlegen driftsherre på så store områder. Kigger man på politireformer, indkøb i hæren etc., så står det ikke klart, at det skulle være en bedre styringsmodel,” siger han.

Konservative har tidligere foreslået at erstatte regionerne med fem såkaldte sundhedsfællesskaber med professionelle bestyrelser. Den type model har man dog afprøvet andre steder – uden held, forklarer Jakob Kjellberg.  

”Man kan fjerne de folkevalgte og indføre en bestyrelsesmodel, hvor forretningsfolk driver sygehusene. Det har man forsøgt i Norge, men forretningsfolkene løb i bund og grund skrigende bort. De fandt hurtigt ud af, at det fungerer helt anderledes end ude i markedet.”

Jakob Kjellberg tolker derfor også den aktuelle stilhed omkring regionernes fremtid som en erkendelse af, ”at man ikke kan opstøve én seriøs forsker på området, som ikke vil sige, at regionerne har leveret ret godt indenfor deres rammebetingelser.”

Hvis politikerne på Christiansborg alligevel skulle gøre alvor af snakken om regionernes endeligt, skal initiativet komme fra statsministerens parti, vurderer Jakob Kjellberg.

”Hvis Venstre havde sagt, at nu skal regionerne nedlægges, så havde det ikke været svært at overtale Konservative og Dansk Folkeparti. Når regionerne ikke er blevet nedlagt, så er det fordi, Venstre grundlæggende ikke har syntes, at det er besværet værd.”

Patienternes mand

Leif Vestergaard Pedersen, direktør i Kræftens Bekæmpelse
Kræftens Bekæmpelses direktør kender som tidligere direktør i Region Midtjylland, Århus Amt og Vejle Amt det regionale system til fingerspidserne.

Og han er kritisk overfor at nedlægge regionerne.

”Jeg vil ikke sige, at regionerne nødvendigvis er det rette, men jeg vil heller ikke sige, at de skal nedlægges,” siger han og forklarer, hvad han mangler at høre fra kritikerne.

”De må pege på problemet og fortælle os, hvad løsningerne er i stedet. Det er så nemt at kalde på en ny reform, men jeg vil se en tydelig angivelse af problemet og løsningen.”

”Der er en tendens til, at hvis man synes, noget er forkert, så laver man en reform. Det er jeg aldeles ikke tilhænger af.”

Hvis regionerne skal overleve på sigt, er det ifølge Leif Vestergaard Pedersen afgørende, at de i højere grad formår at kigge udover regionsgrænsen.

”Hvis regionerne fortsætter med at optimere egen økonomi og funktionalitet på bekostning af resten af landet, så bliver det regionernes endeligt,” siger han og uddyber:

”Regionerne bliver nødt til at holde op med at være sygehusregioner og i stedet blive sundhedsregioner. Deres ledelses- og styringstankegang tager afsæt i en forståelse af, hvordan sygehuse fungerer, men ikke i, hvordan man håndterer sundhed i et moderne samfund.”

Ifølge Leif Vestergaard Pedersen er regionernes forståelse af almen praksis’ og civilsamfundets betydning for dårlig, ligesom samspillet med den kommunale del af sundhedsvæsenet er det.

Regionernes fremtid afhænger af, om de kan flytte sig på det plan, lyder vurderingen. Et væsentlig sted at sætte ind, mener Leif Vestergaard Pedersen, er på ledelsesgangene.

”Det er en udfordring for regionerne, at de stort set ikke har folk på ledelsesniveau, som kan tænke sundhed og almen medicin i bred forstand. Hvor i det danske sundhedsvæsen sidder der en ledende person, som har en baggrund i almen medicin? Svaret er, at det ikke findes nogen steder.”

Den kritiske sundhedsordfører

Liselott Blixt (DF)
Dansk Folkeparti vil af med regionerne. Det har ikke ændret sig, selvom debatten har levet et stille liv den seneste tid.

”Vi har ikke rykket os. Vores mål er at få nedlagt regionerne og sikre os, at sundhedsministeren står som den ansvarlige for vores sundhedsvæsen. Det har været mærkværdigt at opleve, hvordan en minister blot kan give aben videre,” siger partiets sundhedsordfører Liselott Blixt.

Hun forklarer, at Dansk Folkeparti sammen med flere interessenter er i gang med at formulere alternative løsninger, som kan afløse regionerne. Hun ønsker ikke at afsløre navnene på partiets samarbejdspartnere i arbejdet, men forventer, at de inden sommerferien 2017 kan fremlægge noget konkret.

”Vi har tidligere luftet ideen om selvstændige bestyrelser på hospitalerne, men vi kigger på det hele,” siger Liselott Blixt.

Men når man hører statsministeren rose regionerne for deres resultater, hvorfor så nedlægge noget, som åbenbart lever op til forventningerne?

”Regionerne har løftet den opgave, de blev sat til. På den måde er jeg ikke kritisk. De har gjort et enormt stort arbejde, og det anerkender vi. De har samlet op på en masse udfordringer efter Strukturreformen. Men det var jo også meningen. Regionerne blev ikke sat i verden for at lave noget lort. De blev lavet for at skabe en blødere overgang til en statslig model. Det har hele tiden været meningen hos alle de borgerlige partier.”

”At Venstre så er hoppet fra og har givet regionerne mulighed for at bevise deres værd, er noget helt andet. Men det har hele tiden været meningen, at regionerne skulle være en overgangsløsning.”

Den politiske kommentator

Troels Mylenberg, ansvarshavende chefredaktør
I sin egenskab af ansvarshavende chefredaktør ved Fyns Amts Avis spørger Troels Mylenberg i en aktuel leder: Hvad vil regeringen med administrationen af sygehus- og sundhedsvæsenet? 

Han har nemlig læst regeringsgrundlaget og kan konstatere, at regionernes fremtid ikke står nævnt noget sted. Det må enten bunde i intern uenighed, usikkerhed eller glemsomhed, vurderer han, og lægger sine penge på uenigheden.

”Jeg tror ikke, man er enig eller afklaret i regeringen, og det er jo en ærlig sag. Men derfor skriver jeg netop i min leder, at det må være på sin plads at bede om et svar.”

Men når nu alle blå partier på en eller anden måde har bakket op om en nedlæggelse af regionerne i de senere år, hvorfor er de så ikke gået i gang endnu?

”Den umiddelbare forklaring lige nu må være, at der er regionsrådsvalg om et år. Hvis man skal lave noget om, så kan det alligevel ikke nåes inden valget. Omvendt, så ser vi – senest i Region Syddanmark – en ren flugt af topembedsmænd. Jeg kan godt forstå, at de søger væk, når de ikke ved, hvad de har at administrere."

"Alle regeringspartierne har i en eller anden forstand udtrykt ønske om at nedlægge regionerne, men ingen har leveret et alternativ endnu. Jeg kan forestille mig, at det er svært at være embedsmand i det morads.”

Troels Mylenberg kalder derfor den seneste tids tavshed fra de borgerlige partier for ”besynderlig”.

”Skal man tage den for pålydende (tavsheden, red.), må det jo være fordi, de ønsker at fortsætte med det, der findes nu.”

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00