
Indtil nu har sundhedspolitiske emner ikke været inde i valgkampen, men det brede forlig om sundhedsreformen gør det da også svært for de involverede partier at føre valgkamp om de mange positive forhold i forliget – undtagen ikke-forligspartierne, som endnu ikke har været markant aktive.
Det er et emne, som burde optage alle partier: Den reelle trussel om kommende arbejdsløshed blandt læger. Nu vrøvler han da? Der er jo mangel på læger! Sandt – og alligevel forkert.
Men lad os lige starte 50 år tilbage i tiden. Sidst i halvfjerdserne og i 1981 var der arbejdsløshed bland læger: I 1979 var der registreret 437 ledige, og hundredvis var rejst til Sverige og Norge. Arbejdsugen på et dansk sygehus var sjældent under 60 timer. Men så skete miraklet. En ny overenskomst mellem Yngre Læger og Amtsrådsforeningen blev – efter én uges strejke og genforhandling (’tolkning’ af forligsmandens forligsskitse) - vedtaget i december 1981 med en 40 timers arbejdsuge. Resultatet? I løbet af et år blev der oprettet omkring 1.500 nye stillinger, og vi gik fra arbejdsløshed til lægemangel. Sådan løser vi ikke den kommende arbejdsløshed.
- Løhde fik sat sit aftryk på sundhedsvæsenet. Men vælgerne valgte hende fra
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Professor: Et kommuneministerie kan være fint, men regeringsgrundlaget er vigtigere
- Psykiatrifonden: Fire ud af ti unge bruger chatbots som terapeut. Det er på tide at sætte et sikkerhedsnet op
- Nu skal århundredets reform sikkert i havn. Her er Kjeld Møllers ønskeliste til en ny regering




















