Debat

Kronik: Kovending i kampen mod spiritus- og hashkørsel

MEST LÆSTE: Den nye sprit- og hashkørselsaftale er en kovending i mange års politiske bestræbelser på at bekæmpe spiritus- og narkokørsel, skriver Niels Waage, forhenværende præsident for Retten i Roskilde, i folketingsårets mest læste debatindlæg på Altinget: transport. 

Foto: Scanpix
Kristian Tolbøll
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Niels Waage 
Forhenværende præsident for Retten i Roskilde

(Bragt første gang 9. marts 2017)

Der blev i juni 2016 indgået en politisk aftale mellem samtlige partier, der er repræsenteret i Folketinget, om straf og frakendelse af kørekortet for hash-kørsel og om alkolåse.

Transportministeren har den 22. februar i år fremsat et lovforslag i Folketinget, der skal gennemføre aftalen. Den er på flere måder udtryk for en kovending i mange års politiske bestræbelser på at bekæmpe spiritus- og narkokørsel gennem stramninger i lovgivningen.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected] 

Et opgør med tidligere lovgivning
Den gør blandt andet op med mindst 60 års benhårde lovgivning og retspraksis, hvorefter spirituskørsel med en alkoholpromille i blodet over 1,20 i stort set alle tilfælde bevirker, at spritbilisten mister kørekortet i en længere periode med de alvorlige konsekvenser, dette indebærer, f.eks., at den pågældende mister sit arbejde.

Siden 2005 har spirituskørsel med en promille over 1,20 som minimum bevirket ubetinget frakendelse af kørekortet i 3 år. Dette var en alvorlig stramning i forhold til de hidtidige regler, men der var fuldstændig opbakning i Folketinget til lovforslaget, som blev vedtaget med 113 stemmer mod 0.

Da samtlige politiske partier er deltagere i den politiske aftale, er der ingen tvivl om, at den vil blive gennemført. Imidlertid vil den rejse mange juridiske problemer, der nok skal holde politi, anklagemyndighed og domstole beskæftiget i lang tid fremover.

Niels Waage
Fhv. præsident for Retten i Roskilde

Det har altid været almindeligt anerkendt, at en frakendelse af kørekortet er en alvorlig sanktion. For eksempel skrev Straffelovrådet i 1970 i forbindelse med overvejelserne om indførelse af faste promillegrænser, at en frakendelse af førerretten i mange tilfælde var mere følelig end en frihedsstraf på grund af de følger, frakendelsen har for dem, der er afhængige af deres kørekort.

Men selv om frakendelsen kunne have alvorlige sociale og økonomiske konsekvenser for den dømte, gik Straffelovrådet ud fra, at der til selve frakendelsen var knyttet en så væsentlig præventiv virkning, at rådet ikke kunne anbefale nogen svækkelse i de dagældende frakendelsesregler.

Straffelovrådet fandt således, at den præventive virkning af frakendelse af kørekortet til fremme af færdselssikkerheden vejede tungere end hensynet til den enkelte spritbilist. Og der har som nævnt hidtil været total opbakning i Folketinget til denne prioritering af hensynene.

Indførelsen af alkolås
En alkolås er en teknisk anordning, som kobles til tændingssystemet i et motorkøretøj, f.eks. en personbil. Før køretøjet kan startes, skal føreren blæse i et mundstykke, hvorefter mængden af alkohol i udåndingsluften kontrolleres. Alkolåsen kan f.eks. indstilles til, at bilen ikke kan starte, hvis alkoholkoncentrationen i udåndingsluften overstiger 0,25 mg pr. liter luft – svarende til en promille over den tilladte promillegrænse på 0,50.

I 2010 vedtog Folketinget en lov om sådanne alkolåse. Af forskellige grunde trådte loven først i kraft 1. april 2015. Lovreglerne går blandt andet ud på, at personer, der er dømt for spirituskørsel med en promille, der ikke overstiger 2,00 i første-gangstilfælde eller som i anden gangs tilfælde har kørt med en promille, der ikke overstiger 1,20, får et tilbud om, at de mod at installere en alkolås i deres køretøj kan få deres kørekort igen 1 år før udløbet af den oprindelige frakendelsesperiode.

Det viste sig imidlertid, at alkolåsordningen ikke var nogen succes, idet der ved den politiske aftales indgåelse kun var ca. 15 personer, som havde valgt at tage imod tilbuddet om installation af alkolås. Rigspolitiet havde forventet et tal på ca. 500 til 1.000 personer.

For at gøre ordningen mere attraktiv går den politiske aftale ud på, at alkolåsen helt kan træde i stedet for en ubetinget frakendelse af kørekortet i alle tilfælde, der efter de nugældende regler giver mulighed for at få kørekortet tilbage 1 år før tid. Altså at personer, der dømmes for spirituskørsel med en promille op til 2,00 i førstegangstilfælde eller op til en promille på 1,20 i andengangstilfælde i realiteten slipper for at miste kørekortet mod at installere en alkolås i deres bil eller motorcykel.

Det bemærkelsesværdige ved den politiske aftales afsnit om nye regler for alkolåse er således, at disse regler ikke blot vil svække, men fuldstændig ophæve virkningerne af frakendelsen af kørekortet i de tilfælde, hvor en alkolås kan installeres.

Bemærkelsesværdig opblødning
Også med hensyn til hash-kørsel, der i de senere års lovgivning har været belagt med hårde sanktioner og nul-tolerance, bevirker den politiske aftale en bemærkelsesværdig opblødning.

I 2007 vedtog Folketinget en ændring af færdselsloven, der gjorde det strafbart at føre bil eller motorcykel, blot det kan konstateres, at der under kørslen findes narkotiske stoffer (f.eks. det aktive stof fra hashindtagelse THC) i blodet, altså uden at det, som hidtil, konkret skal kunne påvises, at indtagelsen af stoffet havde påvirket evnen til at føre et køretøj. Den nye regel blev kaldt for en nulgrænse for euforiserende stoffer.

Man tog dog ikke udtrykket "nul-grænse" helt bogstaveligt, idet man ved de målinger af indholdet af stoffer i blodet, som skulle bruges som bevis i sagerne, anvendte såkaldte bagatelgrænser. For hash-kørsels vedkommende opererede man med en bagatelgrænse på 0,001 mg THC pr. kg blod. En person kunne altså kun straffes for hashkørsel, hvis indholdet af THC i blodet under kørslen oversteg denne bagatelgrænse.

Straf og frakendelse af kørekortet for (første gangs) overtrædelse af nulgrænsen blev fastsat til samme niveau som spirituskørsel med den lavest mulige promille (0,51), nemlig en bøde svarende til en halv måneds nettoløn og betinget frakendelse af kørekortet. Frakendes kørekortet betinget, beholder den dømte sit kørekort. Men den pågældende vil herefter i en periode på 3 år blive frakendt førerretten ubetinget, hvis han eller hun på ny begår en forseelse, der ellers kun ville medføre betinget frakendelse.

Baggrunden for denne standardisering var, at der foreligger spirituskørsel, hvis føreren kører med en promille over 0,50, selv om det ikke kan påvises, om føreren faktisk er påvirket af spiritus, og at en overtrædelse af nulgrænsen som nævnt tilsvarende foreligger, uden at det skal påvises, at føreren er påvirket af det pågældende stof.

Der var i Folketinget en helt overvældende tilslutning til indførelsen af nulgrænsen og sanktionerne for overtrædelse af den. Lovændringen blev vedtaget med 102 for og nul imod, mens to medlemmer undlod at stemme.

Imidlertid blev sanktionerne for overtrædelse af nulgrænsen skærpet dramatisk af Folketinget ved en lovændring i 2011. Nu blev overtrædelse af nulgrænsen sidestillet med spirituskørsel med en promille over 1,20. Bødestraffen steg fra halvdelen til en hel månedsløn, og nu mistede den, der overtrådte nulgrænsen, sit kørekort i tre år (ubetinget)! Også denne lovændring var der et helt overvældende flertal for i Folketinget. 113 medlemmer stemte for, to imod, mens et enkelt medlem undlod at stemme.

Politikkerne har fortrudt stramningen fra 2011
Det er nærliggende at antage, at de politiske partier med den politiske aftale har fortrudt stramningen af reglerne i 2011 for så vidt angår hashkørsel, for i aftalen kaldes det nugældende sanktionsniveau for uproportionalt. Man har dog ikke valgt at gå tilbage til de oprindelige sanktioner for overtrædelse af nulgrænsen (hvilket ville have været den enkleste måde at korrigere retstilstanden på), men har efter norsk forbillede valgt at indføre et ret detaljeret system, der gør de allerede komplicerede regler om sanktioner for spiritus- og narkokørsel endnu mere uoverskuelige.

Den politiske aftale drejer sig udelukkende om hash-kørsel. De hidtidige sanktionsregler gælder således fortsat for alle andre former for narkokørsel. Efter den politiske aftale skal der indføres tre kvantitative grænseværdier for kørsel med hash (THC) i blodet.

En grænseværdi, hvor niveauet af THC i blodet overstiger 0,001 (den nugældende bagatelgrænse), men ikke 0,003 mg THC pr. kg blod (svarende til en alkoholpromille i intervallet 0,20-0,50), en grænseværdi, hvor niveauet af THC i blodet overstiger 0,003, men ikke overstiger 0,009 mg THC pr. kg blod (svarende til en alkoholpromille i intervallet 0,51-1,20), og en grænseværdi, hvor niveauet af THC i blodet overstiger 0,009 mg THC pr. kg blod (svarende til en alkoholpromille over 1,20).

Den politiske aftale indebærer, at kun (første gangs) hashkørsel med en koncentration af THC, der overstiger 0,009 mg pr. kg blod, skal medføre ubetinget frakendelse af kørekortet i 3 år, når ændringsloven træder i kraft. Første gangs hashkørsel med en koncentration af THC over 0,001, men ikke over 0,003 mg per kg blod skal blot medføre et enkelt klip i kørekortet (Tre klip i kørekortet fører til betinget frakendelse af førerretten. Inden for de første tre år efter førstegangserhvervelse af førerretten, sker der dog betinget frakendelse allerede efter to klip.) Første gangs kørsel med en koncentration af THC i intervallet 0,003-0,009 mg per kg blod skal medføre betinget frakendelse af førerretten.

Problemer ved gennemførelse af ny politisk aftale 
Da samtlige politiske partiet er deltagere i den politiske aftale, er der ingen tvivl om, at den vil blive gennemført. Imidlertid vil den rejse mange juridiske problemer, der nok skal holde politi, anklagemyndighed og domstole beskæftiget i lang tid fremover.

Pladsen tillader ikke en nærmere gennemgang af alle disse problemer. Her skal kun nævnes et enkelt principielt spørgsmål, som den politiske aftale ikke ses at have taget stilling til, nemlig hvad der skal ske med de personer, som allerede før den påtænkte lovs ikrafttræden er dømt til ubetinget frakendelse af kørekortet, og som ved lovens ikrafttræden stadig er frakendt deres kørekort, men som ikke ville have mistet kørekortet, hvis deres sag havde været behandlet efter de regler, der følger af den politiske aftale.

Det drejer sig bl.a. om alle de personer, der indtil lovens ikrafttræden er idømt ubetinget frakendelse af kørekortet for overtrædelse af nulgrænsen ved at have kørt hashkørsel med mindre end 0,009 mg THC per kg blod.

Rigsadvokaten har begrænset antallet af personer, der er i den situation, idet han den 31. august 2016 satte alle sager om hash-kørsel ved anklagemyndigheden og domstolene i bero, indtil de nye regler er vedtaget af Folketinget og trådt i kraft.

Ikke mindst derfor er det overraskende, at lovforslaget ikke indeholder en overgangsordning for de personer, der allerede var dømt for hash-kørsel før 31. august 2016. Hvis en sådan overgangsordning ikke sættes ind i loven under Folketingets behandling af lovforslaget, vil det indebære, at mange personer i de kommende år (for nogle personers vedkommende i helt op til 8-9 år) fortsat vil være frakendt deres kørekort, selv om de ikke ville være blevet frakendt kørekortet, hvis deres sag var blevet behandlet efter de regler, som følger af den politiske aftale.

I betragtning af, at de nye påtænkte regler som nævnt må være udtryk for, at politikerne har fortrudt den voldsomme stramning af reglerne, der skete i 2011, forekommer det mærkeligt, om det skulle være et politisk ønske, at de nye regler ikke kommer dem til gode, der allerede er dømt efter de gamle regler, og hvis kørekort fremdeles er frakendt. Imidlertid er det med fuldt overlæg, at transportministerens lovforslag ikke indeholder overgangsregler, der tager hensyn til disse personer.

Transportministeriets bemærkninger
Dette fremgår af en kommentar fra Transportministeriet til et høringssvar fra Rigsadvokaten, der havde fundet det hensigtsmæssigt, hvis der i lovforslagets bemærkninger var blevet taget nærmere stilling til spørgsmålet om generhvervelse af førerretten for dem, der før lovens ikrafttræden måtte være idømt en langvarig ubetinget frakendelse for en kørsel, der efter lovforslagets regler måske kun medfører et klip i kørekortet.

Transportministeriet har hertil udtalt, at ministeriet har overvejet at tilføje lovforslaget en overgangsbestemmelse, hvorefter personer, der før lovens ikrafttræden er blevet ubetinget frakendt førerretten for kørsel med hash i blodet, i visse tilfælde kan generhverve førerretten før frakendelsestidens udløb, hvis de nye regler i lovforslaget ikke ville have ført til en ubetinget frakendelse.

Imidlertid indeholder lovforslaget ikke en sådan overgangsbestemmelse, fordi Justitsministeriet har vurderet, at en sådan bestemmelse vil medføre betydelige administrative meromkostninger for anklagemyndigheden og domstolene i et skønnet omfang af cirka 11 millioner kroner, som der ikke er budgetmæssig dækning for.

Transportministeriet bemærkede videre, at der var tale om frakendelser, som var idømt i fuld overensstemmelse med de på daværende tidspunkt gældende regler, og at der i praksis ved lovens ikrafttræden alene vil være tale om tilfælde, hvor de relevante personer vil have mindre end halvandet år tilbage af en ubetinget frakendelse.

Transportministeriets oplysning om, at en overgangsbestemmelse vil bevirke omkostninger på skønsmæssigt 11 millioner kroner, viser, at det antal personer, der bliver tale om, er meget stort, formentlig flere tusinde. Hertil kommer, at oplysningen om, at der i praksis alene vil være tale om tilfælde, hvor de relevante personer vil have mindre end halvandet år tilbage af en ubetinget frakendelse alene kan være udtryk for en hovedregel.

Der findes også tilfælde, hvor personer, der er frakendt kørekortet i fem eller 10 år efter de nugældende regler, ikke ville være frakendt kørekortet ved en anvendelse af de nye regler, der fremgår af den politiske aftale.

Det må derfor forventes, at der vil opstå et meget stærkt politisk pres for at få gennemført en overgangsordning, efterhånden som det går op for folk, hvad de nye regler indebærer.

En mulig overgangsordning kunne bl.a. gå ud på, at alle, der før lovens ikrafttræden er frakendt kørekortet ubetinget for hashkørsel, og hvor frakendelsestiden endnu ikke er udløbet, automatisk får konverteret den ubetingede frakendelse til en betinget frakendelse. Hvis dette gøres til en generel ordning, vil det næppe indebære de meget betydelige omkostninger, som Justitsministeriet har skønnet.

En sådan ordning vil betyde, at de pågældende får deres kørekort igen, når de har bestået en køreprøve, samtidig med at de i gentagelsestilfælde er udsat for en strengere sanktion, end det ville være tilfældet, hvis de var sluppet helt fri for frakendelsessanktionen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00