Anlægsbranchen: Stop Scandlines’ chikane af Femernforbindelsen

Af Niels Nielsen
Direktør for Danske Anlægsentreprenører

Direktøren for Eurochambers, der repræsenterer mere end 20 millioner virksomheder i Europa, har skrevet til EU’s transportkommissær om processerne med godkendelse af vigtige infrastrukturprojekter. 

Han mener, at medlemsstaterne i EU skal forpligte sig til at gennemføre projekter med afgørende betydning for det europæiske transportnetværk.

Direktøren nævner Femernforbindelsen, som han fremhæver som et vigtigt projekt, der kan lukke et såkaldt missing link mellem de nordiske lande og det øvrige EU. 

Finansieringen klares ved brugerbetaling, og alle de politiske godkendelser og beslutninger for projektet er på plads, men processen bliver blokeret af et sagsanlæg fra den tyske miljøorganisation NABU.

Forsinkelsen bunder i særlige interesser
NABU udnytter muligheden i den tyske planlov for at gå rettens vej for at forhindre Femernprojektet. Men NABU’s økonomiske muligheder for at starte hele den juridiske mølle hviler blandt andet på store bidrag fra Scandlines. 

Hvis borgerne bruger deres ret på en måde, der får karakter af chikane, må man begrænse mulighederne ved at ændre reglerne. 

Niels Nielsen
Direktør for Danske Anlægsentreprenører

Det er selvfølgeligt forståeligt, at Scandlines vil forsvare sin meget lukrative forretning med færgedriften, men NABU’s bekymring på miljøets vegne deles ikke af Danmarks Naturfredningsforening, der ikke ser væsentlige grunde til miljøbekymring på grund af Femernforbindelsen. Alligevel kan NABU blokere for en start på Femernforbindelsen.

Der plejes altså særinteresser i stor stil i forbindelse med Femernforbindelsen, men det ændrer ikke på, at politikerne, også de danske, bør iagttage Eurochambres opfordring til kritisk at se på rimeligheden i særinteressers forsinkelser af store og vigtige infrastrukturprojekter.

Let købte argumenter
For Femern er udfordringerne tyske juristerier, men vi har også haft problemerne inde på livet i rent danske projekter. 

Man kan blot tænke på den kamp, som de ressourcestærke beboere omkring Marmorkirken i København førte mod arbejdet med Metrocityringen. 

Argumentet gik især på, at støjen fra metroarbejdet var skadeligt for beboernes helbred. Sjovt nok valgte næsten alle at blive boende, da de fik valget mellem at sælge lejligheden til Metroselskabet, blive genhuset, eller blive boende og modtage en klækkelig økonomisk kompensation for generne. Penge er åbenbart effektive i forhold til at forbedre sundhedstilstanden.

Med hjælp fra regeringen fandt Metrocityringen en løsning med den såkaldte nabopakke, som kom til at koste Metroselskabet et beløb i størrelsesordenen 300 millioner kroner, men den fik gang i metrobyggeriet til gavn for os alle. 

Hvad med de almene interesser?
Men situationen rejste spørgsmålet om reglerne for gennemførelse af store og samfundsnyttige infrastrukturprojekter, som direktøren for Eurochambres nu igen tager op.

Naturligvis skal den enkelte borger have muligheder for at beskytte sine interesser mod gener fra infrastrukturprojekter, men den ret skal behandles med respekt for almene interesser. 

Hvis borgerne bruger sin ret på en måde, der får karakter af chikane, må man begrænse mulighederne ved at ændre reglerne.