Rasch-Christensen: Forskning må ikke skygge for skolens værdier

Af Andreas Rasch-Christensen
Forsknings- og udviklingschef, VIA University College

Vuggestuer, børnehaver og skoler er befolket af dejligt mange forskellige børn, unge og professionelle voksne med et virvar af holdninger, synspunkter, færdigheder og meget mere.

I fællesskaberne og i de rammer, som de voksne er ansvarlige for, præges børn og unge på måder, som de ikke nødvendigvis oplever senere i livet.

Dagtilbud og skoler åbner verdenen for børn og unge. I børnehaver udforsker børn vindretninger ved at sætte drager op, og i skolens historieundervisning kan elever koble familiefortællinger til de store historier.

Det drejer sig ikke kun om at tilegne sig viden og færdigheder gennem bestemte metoder, men at udvikle sig som mennesker gennem leg, pædagogiske aktiviteter og skolefag.

Forskning udgør ikke hele fundamentet
Det er godt at lade sig inspirere af forskning, men dagtilbud og skolers udvikling kan ikke kun funderes på det. Kittet er normer og værdier.

Det er godt at lade sig inspirere af forskning, men dagtilbud og skolers udvikling kan ikke kun funderes på det. Kittet er normer og værdier. 

Andreas Rasch-Christensen
Forsknings- og udviklingschef, VIA University College

Livsnerven i danske dagtilbud skal være et børnesyn, hvor det at være barn har en værdi i sig selv.

Det kan godt brolægges med viden om, at børn udvikler sig bedst i miljøer, hvor de udfordres ud fra egne perspektiver i relationer med andre børn og voksne. Argumentet er dog fortrinsvis, at børn skal have lov til at være børn.

Vi taler meget om, hvad de skal blive til. Hvordan de skal rustes til skolen og andre af livets forhold.

De skal dog være nogen for at blive til noget, som det så populært hedder. Det såvel skønne som paradoksale er, at vi måske bedst ruster dem til fremtiden ved at lade dem være børn.

Lad dem lege, eksperimentere, turde begå fejl og lære af dem. De helt igennem professionelle voksne træffer i den henseende uhyrligt mange beslutninger hvert evig eneste minut. Mange af dem baseret på en knivskarp pædagogisk faglighed.

Hvornår skal børn fastholdes i legen? Hvornår skal der guides i nye retninger? Hvornår skal den udfolde sig uden indblanding?

I den nordiske dagtilbudstradition er den fri leg et fuldstændigt afgørende miljø for børnene. På lige fod med de planlagte aktiviteter og det rutineprægede omkring middagsmaden eller garderoben. Det er nærliggende at gribe hurtigt ind i legen. Nogle gange for hurtigt, fordi de voksne så gerne vil skabe trygheden.

De vanskelige og velvalgte pædagogiske beslutninger understøttes ikke kun med viden om den fri legs betydning, men også med troen på den. Legen har også en værdi i sig selv.

Det er et par blandt mange af de værdier, som skal diskuteres og samtidig værnes om. Dagtilbud og skoler udsættes hyppigt for store forandringer og omvæltninger. Nogle med god grund. Andre uhensigtsmæssigt.

Fortællingen om en succes
Ledelsesmæssigt fokuseres med rette på organiseringer og fastholdelse af faglige blikke på børn og unges udvikling.

I store omvæltninger og i en i det hele taget foranderlig verden glemmer vi dog måske at hægte os fast i de grundlæggende værdier.

Bringe dem i spil, finde tilbage til dem, tale om dem og lade dem leve.

Det betyder ikke en nedprioritering af børn og unges faglige udvikling. Det betyder heller ikke, at relevant forskning ikke løbende skal inddrages. Tværtimod.

Udvikling af dagtilbud og skoler kan bare ikke reduceres til, hvad der virker. De fleste af os kan huske, da vi gik i børnehave og skole.

Vi kan huske, hvad den betød for os den gang og nu. Vi kan huske vores pædagoger og lærere. Vores kammerater og veninder. Det er de virkelige fortællinger om dagtilbud og skolers succes.