Ny plan holder regeringen fast på kohærensmål

Af Laust Leth Gregersen
Senior Børnepolitisk rådgiver, Red Barnet

Så kom den endelig, den danske handlingsplan for politikkohærens for udvikling. Handlingsplanen har mange interessante elementer i sig, men her vil jeg fokusere på ét fundamentalt punkt, hvor jeg mener, den markerer et afgørende nybrud.

Handlingsplanen bygger nemlig på en grundlæggende anerkendelse af, at politikkohærens altid vil være et spørgsmål om politiske prioriteringer og valg.

Derfor fremsætter planen en liste af konkrete politiske målsætninger, som regeringen med handels- og udviklingsministeren som tovholder vil forfølge inden for en række forstående EU-beslutningsprocesser.

At blive enige om sådanne mål og beslutningsprocesser på tværs af ressortministerier, fagligheder og interesseområder er naturligvis ikke nogen let øvelse, som Mogens Jensen også selv gjorde opmærksom på i sit første blogindlæg om planen. Men målsætningerne er i sig selv en landevinding.

Man kan være uenig i prioriteringer og mål. Man kunne selvfølgelig også ønske sig højere ambitioner nogen steder. Men ligegyldig, hvad man måtte mene, er målsætningerne dér nu. Sort på hvidt. Og det betyder, at offentligheden, de folkevalgte politikere og vi NGO’er kan holde regeringen fast på, om målsætningerne forfølges i EU-samarbejdet.

Det forhold, at den danske regering har fremsat så klare kohærensmål inden for en række politikområder, er aldrig set før. Hverken på EU-niveau eller hos enkelte medlemslande.

Laust Leth Gregersen
Senior Børnepolitisk rådgiver, Red Barnet

På de udvalgte områder behøver vi dermed ikke længere at starte med at diskutere, hvorvidt kohærensproblemet overhovedet er relevant eller ej, som det for eksempel var tilfældet, da den europæiske landbrugspolitik skulle reformeres under det danske EU-formandskab.

Fælles baseline
Det forhold, at den danske regering har fremsat så klare kohærensmål inden for en række politikområder, er aldrig set før. Hverken på EU-niveau eller hos enkelte medlemslande.

Europa-kommissionen har i adskillige år haft et arbejdsprogram for politikkohærens for udvikling. Sverige har haft en strategi på området i 10 år. Men ingen af stederne har der været fremsat nogen håndgribelige mål for, hvad der skulle opnås, og derfor har de mest synlige resultater været store bunker af afrapporteringsdokumenter, som man skal have en meget kraftig lup frem for at finde spor af politiske forandring i.

Med den danske handlingsplan har vi nu en fælles baseline, som vi kan gå tilbage til og spørge, om vi har opnået de mål, der blev fremsat.

Det er klart, at ikke alt vil lykkes. EU er en stor arena. Danmark er en lille spiller. Der er selvsagt mange forhold, som rækker langt ud over den danske indflydelsessfære, og som derfor kan gøre, at målsætningerne ikke opfyldes. Men både regering og de danske NGO’er har gennem de sidste år vist, at man fra dansk side formår at sætte politikkohærensdagsordner i EU på disse betingelser.

Et vigtigt folkeligt pres
I mit sidste indlæg nævnte jeg, hvordan udviklings-NGO’er, skatteeksperter og graverjournalister har skabt et massivt folkeligt pres på Europas beslutningstagere for at bekæmpe international skattespekulation.

Dette er selvfølgelig en bevægelse, som er meget større end Danmark. Men fra dansk side formåede man at udnytte bevægelsens kræfter og spillede omkring det danske formandskab en afgørende rolle i de forhandlinger, som ændrede nogle af de helt centrale EU-regler på området.

Og som opfølgning på formandskabet holdt NGO-netværket Concord Danmark en stor konference i København i efteråret 2012, hvor EU’s skattekommissær, Semeta, præsenterede sit nye initiativ mod skatteunddragelse.

Initiativet indeholdt blandt andet et forslag om såkaldt automatisk udveksling af skatteinformationer på tværs af EU-landenes grænser. På det tidspunkt var der ikke mange tilhørere, der troede, at dette ville blive en realitet, da informationsudveklingen krævede, at lande som for eksempel Luxembourg og Østrig skulle åbne op deres notorisk lukkede finanssystemer.

Imidlertid er det nu lykkedes to år senere. I marts i år besluttede EU at ændre to centrale direktiver, der betyder, at EU-lande nu blandt andet automatisk udveksler oplysninger om afkast og ejerforhold af selskaber på tværs af EU-landenes grænser.

Det er en dagsorden, vi i det danske civilsamfund med rette kan sige, at vi har været med at skubbe, helt tilbage fra konferencen i København. Udviklingslandene mangler dog fortsat at blive inkluderet i informationsudvekslingen. Men denne ambition, må man forstå, indgår blandt de nye danske politikkohærensmål, idet handlingsplanen netop tilsiger, at EU-landenes automatiske udveksling af skatteinformationer skal gøres gældende internationalt (s.19).

Nye samarbejdsplatforme
Eksemplet viser, hvordan den nye handlingsplan for politikkohærens kan åbne for nye samarbejdsplatforme på tværs af traditionelle opdelinger af sektorer og politikområder.

I Red Barnet ser vi, det er nødvendigt, at udviklingsproblematikker indtænkes i EU’s nye Globale Maritime Sikkerhedsstrategi. Man vil aldrig kunne opnå varig sikkerhed for den europæiske og danske handelsflåde, med mindre EU også forholder sig til de underliggende strukturelle årsager til pirateri og den politiske ustabilitet, som for eksempel plager kysterne omkring Somalia og Guinea-bugten i Afrika.  

De sidste tre år har vi i samarbejde med Danmarks Rederiforening skabt muligheder for erhvervsfaglig uddannelse og beskæftigelse for unge i Somaliland og Puntland, som alternativ til pirateri og et liv i fattigdom.

De værdifulde danske erfaringer, vi har med denne model, vil kunne løftes ind i EU-samarbejdet som led i udmøntningen af EU’s maritime sikkerhedsstrategi. Det kan og vil vi nu forfølge på baggrund af den nye danske politikkohærenshandlingsplans målsætning om at sikre en stærk udviklingsdimension i EU’s maritime sikkerhedsindsats (s. 11).