Debat

EL kræver flere slagsmål med EU om kohærens

DEBAT: Når modsatrettede interesser er på spil i EU-sager, vejer profit tungere end befolkningerne i ulande. Det mener EL's udviklingsordfører Christian Juhl, som peger på EU's fiskeriaftale som eksempel.
Foto: Colourbox
Pernille Diana Castle Møller
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vil man arbejde for reel samordning, kræver det flere slagsmål med EU-systemet - ikke færre.

Christian Juhl
Udviklingsordfører, Enhedslisten
Fakta

Fra 3. juni og en måned frem handler Udviklingsdebatten om den kommende danske handlingsplan for udviklingsvenlig politikkohærens.

Mød denne måneds debatpanel her.

Udviklingsdebatten på Altinget | Udvikling har til formål at fokusere og styrke den udviklingspolitiske debat i Danmark. Løbende inviterer Altinget l Udvikling eksperter, politikere, fagfolk og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og/eller problemstillinger inden for udviklingsområdet.

Bland dig gerne i debatten ved at sende en mail til [email protected]

Af Christian Juhl
Udviklingsordfører for Enhedslisten

Der var stor ros til ministeren, da han i sidste uge lancerede sin plan for at sikre sammenhængende politikker for global udvikling. På skift rejste folk sig op og lovpriste ministeren og embedsværket for planen, da der eftersigende ikke er nogen som helst andre lande i verden med "så ambitiøse mål".

Det er bestemt et vigtigt første skridt, at der nu er kommet en plan for, hvordan man sikrer, at EU’s øvrige politikker ikke underminerer de progressive tanker bag den danske udviklingsbistand - altså at komme den globale ulighed til livs. Når det så er sagt, er det selvfølgelig vigtigt at holde sig for øje, hvor meget eller hvor lidt planen konkret vil føre til.

"Det hele kan ikke være win-win"
Som ministeren klargjorde under lanceringen af planen, handler spørgsmålet om at samordne flere politikområder helt grundlæggende om en afbalancering af hensyn og interessemodsætninger, og som han sagde: "Det hele kan ikke være win-win".

Dette slås igen fast i den danske kortversion af planen, hvor det forklares, at "Der vil dog være områder, hvor der er modsatrettede interesser, og det kan derfor også være et spørgsmål om afvejning af hensyn og kompromiser". Dette er vist det tætteste, som embedsmandssprog kan komme på at sige, at samordning reelt handler om klassekamp.

Spørgsmålet er så bare, hvilken side man står på i sådanne "afvejninger". Og at dømme ud fra det, der bliver lagt op til i planen flere steder, stiller ministeren sig ikke på samme side som befolkningen i det Globale Syd, der kæmper for at fremme deres økonomiske, sociale og politiske rettigheder.

"Afvejninger" rammer ulande
Eksempelvis kan man i den lange version af planen læse, hvordan Danmark skal arbejde for at færdiggøre EU's fiskeripartnerskabsaftaler, da de "spiller en vigtig rolle i at stoppe ulovligt fiskeri i udviklingslandenes farvande, beskytte fiskebestandene og sikre livsgrundlaget for de lokale kystsamfund".

EU's fiskeriaftaler indebærer, at udviklingslandene modtager en sum penge mod, at EU's fiskeriflåde får adgang til udviklingslandenes farvande. EU's fiskeriindustri er uden tvivl enig i denne udlægning af fiskeriaftalerne, hvor de ses som et positivt instrument, men det står bare i skærende kontrast til, hvad kystfiskerne i udviklingslandene selv siger.

En repræsentant fra den verdensomspændende kystfiskerorganisation World Forum of Fisher Peoples (WFFP), der repræsenterer over 10 millioner kystfiskere, forklarede specifikt om EU's fiskeriaftaler for to år siden til en høring i Folketinget Landstingssal, at de eneste, der har gavn af EU's fiskeriaftaler, er den politiske elite i det Globale Syd og EU's fiskeriflåde. På den baggrund slog han fast, at fiskeriaftalerne bestemt ikke er i kystsamfundenes interesse, og at aftalerne ganske enkelt skal skrottes.

Ministerens idé om, at fiskeriaftalerne skulle "sikre livsgrundlaget for de lokale kystsamfund", er således noget fjernt for kystfiskerne selv. At man alligevel fra regeringens side vil arbejde for fiskeriaftalerne er jo så bare, som ministeren selv ærligt siger, udtryk for en afvejning af hensyn - og i ministerens konkrete afvejning ryger hensynet til den befolkning, man eftersigende selv mener at støtte.

Flere slagsmål med EU – ikke færre
Det er ærgerligt, og hvorfor skal det egentlig være sådan, kan man spørge sig selv. Lige præcis, hvad fiskeriaftalerne angår, har regeringen ellers af flere omgange spillet en positiv rolle.

Senest skete det, da et flertal i Folketingets Europaudvalg sidste efterår stemte 'nej' til en fiskeriaftale med Marokko. Det skete med henvisning til det diktatoriske kongedømmes besættelse af Vestsahara og den brutale undertrykkelse af den oprindelige befolkning, såvel som en kæmpe usikkerhed omkring fiskebestandene.

Det danske nej, som regeringen - efter pres - selv lagde op til, var et glimrende eksempel på en afvejning af interessemodsætninger, hvor beslutningen faldt ud til fordel for kampen for menneskerettigheder, fred og udviklingshensyn - i stedet for snævre profithensyn til fordel for Marokkos kongedømme og EU's fiskeriflåde.

I sidste ende var der desværre ikke flertal for den danske position i Ministerrådet, og EU-Marokko fiskeriaftalen er således alligevel blevet en realitet.

Med den type erfaringer i bagagen kan jeg på sin vis godt forstå, at man fra regeringens side i strategien for samordning hælder til de lette løsninger, eksempelvis ved ikke at tage kampen op mod de stærke politiske og økonomiske interesser, der ligger bag fiskeriaftalerne såvel som så mange andre EU-politikker.

Sagen er bare den, at vil man arbejde for reel samordning, kræver det flere slagsmål med EU-systemet - ikke færre. Og derfor håber jeg, at ministeren ikke er helt låst fast på de "afvejninger", der pt. er lagt op til, så man fra dansk side fremover vil lade hensynet til demokrati, mennesker og miljø veje tungere end hensynet til snævre profithensyn. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christian Juhl

Fhv. MF (EL) 2011-22
lærer (Læreruddannelsen i Silkeborg 1979)

0:000:00