DIGNITY: Dansk-amerikansk samarbejde bør gentænkes under Trump

Af Karin Verland
Direktør i DIGNITY

Præsident Donald J. Trumps første uger ved magten har ikke skortet på dybt problematiske udtalelser og dekreter i strid med både amerikansk lov og internationale konventioner.

I sit første interview som leder af den frie verden fik præsident Trump endnu engang slået fast, at han mener, tortur virker. Samtidig kunne New York Times berette, at præsidenten arbejder på et dekret om at genåbne black sites, forhindre ICRC's (International Committee of the Red Cross) adgang til fanger i amerikansk varetægt og revurdere de nuværende forhørsteknikker.

Senest har præsident Trump udnævnt Gina Haspel, en tidligere undercover-agent med tortur på samvittigheden, til posten som CIA Deputy Director. Alt sammen tegn på at Trump-administrationen på ingen måde har tænkt sig at lægge afstand til det, der betegnes som et af de mørkeste kapitler i moderne amerikansk historie. 

Danmark bør sige fra
Uagtet det faktum, at der stadig er et stykke vej fra udtalelser og dekreter til en åbenlys genindførsel af tortur, så må og skal denne politiske linje vække bekymring. Også i Danmark.

Internationalt set er Danmark pionér i kampen mod tortur. Det efterlader os med et stort ansvar. Vi skal udvise principfasthed, og sige fra over for selv store globale spillere.

En officiel afstandtagen fra dansk side har vi endnu ikke set, og det er der naturligvis behov for. Men det er ikke gjort med det. I virkeligheden rejser præsident Trumps udtalelser et grundlæggende spørgsmål om, hvilket samarbejde Danmark har og skal have med USA i fremtiden.

Internationalt set er Danmark pionér i kampen mod tortur. Det efterlader os med et stort ansvar. Vi skal udvise principfasthed, og sige fra over for selv store globale spillere.

Karin Verland
Direktør i DIGNITY

Kan den dansk-amerikanske alliance fortsætte?
USA er på mange måder en tæt allieret. Hvordan skal vi forholde os til et sådant samarbejde under en præsident, der har haft som valgløfte at genindføre waterboarding og det, der er værre? En præsident, der har erklæret krig mod ’islamistisk radikalisme’ og bebudet, at ild skal bekæmpes med ild?

Det er et velkendt faktum, at det er i det skjulte, tortur oftest finder sted. Det er derfor dybt bekymrende, at en tæt allieret som USA flirter med muligheden for at genåbne black sites, altså hemmelige fængsler, rundt omkring i verden. Black sites blev i 00’erne oprettet af præsident Bush og brugt af CIA til at torturere Al-Qaeda-mistænkte. CIA brugte flere gange dansk luftrum under flyvninger til og fra disse fængsler. Hvordan vil vi sikre, at det ikke sker igen?

For et par uger siden sejlede fregatten Peter Willemoes, et dansk krigsskib, mod Middelhavet for at støtte et amerikansk hangarskib. Hvis vi ender i en situation, hvor vi har en præsident, et militær og en amerikansk stat, der advokerer for og benytter sig af tortur, så er det legitimt at spørge, om vi fortsat skal have et så nært operationelt samarbejde. Skal Danmark levere nærforsvar og sikkerhed til skibe, som vi ved, er blevet brugt strategisk som transportled og mellemlandingsstationer for fangetransporter mellem black sites tidligere? Derudover er der spørgsmålet om samarbejdet i militære operationer, herunder særligt overleveringer af fanger de allierede imellem. Hvordan vil vi sikre, at vores soldater ikke ender i en situation, hvor de uforvarende medvirker til et nyt Abu Graib?

"Vi skal passe på, at vi ikke lader dommen falde for hurtigt," har Løkke udtalt. Nuvel. Vi mener dog, at det er vigtigt at sige fra, inden skaden er sket. Vi kan ikke gå ind til de næste fire års alliance uden at have gjort os tanker som disse. Med den linje, der tegner sig, kan vi ikke blot læne os tilbage og se tiden an.