DIGNITY: Er Morten Messerschmidt ikke mod tortur?

Af Karin Verland og Jens Modvig
Hhv. direktør i Dignity – Dansk Institut Mod Tortur og leder af sundhedsafdelingen i Dignity samt formand for FN’s Komité Mod Tortur

”Tortur, forsætlig påførelse af stærk fysisk eller psykisk smerte eller lidelse for at opnå information eller tilståelse, for at straffe eller skræmme eller af anden grund, udført af en repræsentant for eller med accept af en offentlig myndighed (jævnfør FN's konvention mod tortur 1984).”

Som fortalere og forkæmpere for, at forbuddet mod tortur og anden umenneskelig og nedværdigende behandling er absolut, chokerer det os dybt, når kendte politikere som Morten Messerschmidt (DF) ikke skarpt og tydeligt tager afstand fra brug af tortur. For det gør Morten Messerschmidt ikke i sit debatindlæg i Politiken ”Menneskeretten truer demokratiet”. 

Han lader os vide, at det er hæslige billeder, der fremmanes på nethinden fra torturfængslet Abu Graib. Men han tager på intet tidspunkt direkte afstand fra de forfærdelige hændelser. Det er dybt problematisk!

Politikerne burde forsvare menneskerettighederne
Præmissen i Morten Messerschmidts indlæg er forkert. Menneskerettighederne – herunder retten til ikke at blive underkastet tortur – beskytter netop demokratiet. Det ser vi for eksempel ved retten til at ytre sig mod regeringens politik uden at blive arresteret og tortureret, som det sker i totalitære regimer. 

Derfor ville det klæde vores politikere at komme på banen og forsvare menneskerettighederne. Ingen ønsker vel, at vi får et klima af terror og frygt i befolkningen så politisk opposition og frihedsbevægelser kan undertrykkes og kontrolleres. Det er ikke tilfældigt, at tortur først og fremmest forekommer i diktaturstater eller militærregimer, hvor lederne ikke er valgt demokratisk.

Menneskerettighederne – herunder retten til ikke at blive underkastet tortur - beskytter netop demokratiet

Karin Verland og Jens Modvig
Direktør i DIGNITY og leder i DIGNITY's sundhedsafdeling

I Dignitys klinik for behandling af torturofre ser vi konsekvenserne af tortur for det enkelte menneske. Og de er ofte dramatiske. Den psykiske tortur er ofte mindst lige så skadelig som den fysiske. Langvarig brug af isolation giver for eksempel øget risiko for selvmord, ligesom isolationsfængsling selv i kortere tid kan medføre angst og depression og øger risikoen for psykiatrisk indlæggelse.

Afgørende for vores frihed, at vi styrker forbuddet mod tortur
Mange af de psykiske symptomer efter tortur ligner andre følgevirkninger af svære traumer, for eksempel koncentrationslejr-syndromet, og er på nogle punkter forenelige med posttraumatisk stress syndrom (PTSD). Disse symptomer har en række alvorlige skadevirkninger på torturofrets mulighed for at fungere i sin familie, i arbejdssituationer og i samfundet generelt.

Tortur eller anden umenneskelig og nedværdigende behandling skader derfor både mennesker og samfund. Derfor er det helt afgørende for bevarelsen af vores frihed og demokrati, at vi styrker og ikke svækker forbuddet mod tortur og anden umenneskelig og nedværdigende behandling.