Østergaard: Verdensmål slår hurtigere igennem i erhvervslivet end politisk

Af Verdensmålsordfører Morten Østergaard
Politisk leder (RV)
I dag holder Dansk Industri årsmøde. Temaet er FN’s verdensmål, der er et epokegørende skift i den globale udviklingspolitik.
For første gang er de fælles FN-mål, der spænder fra bekæmpelse af sult og klimaforandringer, over rent drikkevand og sundhed til fri og lige adgang til uddannelse og bæredygtig vækst, en forpligtelse for alle lande. Det er rettigheder, som for første gang tillader sig at tage afsæt i, at vi på tværs af folkeslagenes forskelligheder er én menneskehed, med et gensidigt ansvar for hinandens eksistens. Som for første gang anerkender, at vi er en global familie, hvor ansvaret for at bekæmpe sult og fattigdom ikke kan isoleres til verdens fattigste lande, men gælder alle. Hvor ingen kan sige sig fri for ansvaret for at bekæmpe global opvarmning, fordi alle skal leve med de grænseløse klimaforandringer.
Med udsigt fra et rigt velfærdssamfund som det danske kan verdensmålene virke selvindlysende. På mange måder må man sige, at lande, der lever op til dem, vil være velfærdssamfund. Men faktum er alligevel, at politiske beslutninger har ført til, at der i dag er flere børn, der vokser op i fattigdom i Danmark end for bare få år siden.
Vi har fri og lige adgang til uddannelse, men når unge får længere og længere til nærmeste uddannelsesinstitutioner, så bliver uddannelsesgraden alligevel skævt fordelt.
Skriv til debat@altinget.dk
Og selvom vi på mange fronter er en grøn mirakelnation, halter vi håbløst efter på en række områder, som for eksempel elektrificering af transportsektoren, hvor hverken tog eller biler kører på el i et omfang, som bringer os i nærheden af nogen grøn førertrøje, tværtimod.
Der er altså masser at gøre. Men når DI sætter det på dagsordenen, er det jo også, fordi verdensmålene er oplagte muligheder for virksomheder, der kan hjælpe lande med deres grønne omstilling, bedre fødevarer, øget sundhed. Og her er dansk erhvervsliv helt med fremme forrest i feltet. Det ses blandt andet af en kraftig vækst i den direkte eksport til FN’s organisationer. Det er, som en klog mand en gang sagde, muligt at leve efter devisen "doing well by doing good".
Regeringen skal have ros for at have iværksat et nationalt regnskab for verdensmålene - også selvom det skæmmes af, at det grønne national regnskab droppes. Men tilbage står stadigvæk, at verdensmålene paradoksalt nok vil fylde mere på DI’s årsmøde end folketingets åbningsdebat.
Det er rettigheder som for første gang tillader sig at tage afsæt i, at vi på tværs af folkeslagenes forskelligheder er én menneskehed.
Morten Østergaard
Det kan og skal det politiske Danmark gøre bedre. Derfor springer jeg i dag ud som radikal verdensmålsordfører. Verdensmålene er ikke business-as-usual, og derfor bør vi også på Christiansborg, og hvis det står til mig i en ny regering, adoptere verdensmålene som den centrale politiske ledetråd i stærk alliance med det progressive erhvervsliv, som for længst har set lyset.
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan er sikkerhedssituationen for ansatte i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Mikkel Bjørn spørger Rasmus StoklundVil ministeren tage initiativ til at justere den nordiske aftale om statsborgerskab?Besvaret
- B 55 At gennemføre en håndfast hjemsendelsespolitik (Udlændinge- og Integrationsministeriet)2. behandling
- B 1 At få børn ud af asyl- og udrejsecentrene (Udlændinge- og Integrationsministeriet)2. behandling
- B 67 At fjerne muligheden for at søge spontant asyl i Danmark og i stedet oprette et dansk modtagecenter i et tredjeland (Udlændinge- og Integrationsministeriet)1. behandling
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- Veteran til Friis Bach: Er jeres eftermæle vigtigere end de soldater, I sendte i krig?
- Ny formand for Udenrigspolitisk Nævn: Politikere skal kunne fjerne egne navne fra uvildig Afghanistan-undersøgelse
- Christian Friis Bach til veteran: Dit angreb på mig er hverken rimeligt eller rigtigt
- LA-ordfører: Krisen i Hormuzstrædet afslører, at Danmark er en søfartsnation uden en flåde















