Danske ngo'er henter rekordmange EU-midler  

FUNDRAISING: På blot fem år er EU-støtten til danske udviklings- og nødhjælpsorganisationer næsten tredoblet. Både de største og de mindste har succes med at rejse midler fra EU.

Danske udviklings- og nødhjælpsorganisationer hentede sidste år tilsammen 866 millioner kroner i EU.
Danske udviklings- og nødhjælpsorganisationer hentede sidste år tilsammen 866 millioner kroner i EU.Foto: Louisa Gouliamaki/Scanpix
Kasper Frandsen

Euro-bundterne hos danske hjælpeorganisationer bliver år for år højere.

Således hentede udviklings- og nødhjælpsorganisationerne sidste år tilsammen 866 millioner kroner i EU. Det er knap tre gange så mange penge som i 2010, hvor de tilsammen blev bevilget 272 millioner, viser et endnu ikke offentliggjort notat fra Globalt Fokus.

Tallene dækker ikke alle danske udviklings- og nødhjælpsorganisationer, men tegner sig for langt hovedparten af de EU-midler, der bliver givet til udvikling og nødhjælp herhjemme.

Én af de interessante ting ved udviklingen er, at det er et bredt felt, der modtager støtten, fortæller Mathias Ljørring, der er politikmedarbejder hos Globalt Fokus:

“Det billede, vi ser, er, at det ikke kun er én eller to, der formår at hente EU-midler, men mange og forskellige organisationer på området. Det viser, at EU generelt opfatter de danske organisationer som effektive og relevante samarbejdspartnere,” siger Mathias Ljørring.

Tallene stammer fra organisationernes egne årsregnskaber og afspejler EU-funding til både udvikling og nødhjælp. Den stigende kurve i EU-midler flugter i øvrigt med en generel vækst hos hjælpeorganisationerne, som Altinget skrev i sidste uge.

Store muskler
Den ubestridte sværvægter er Dansk Flygtningehjælp. Flygtningehjælpen tegnede sig sidste år for lidt under halvdelen af de samlede EU-midler; omkring 380 millioner kroner, og tilstrømningen fra EU har været støt stigende fra 2010 til 2014 med et lille knæk i 2015.

Generalsekretær Andreas Kamm er ikke i tvivl om, at organisationens størrelse spiller væsentligt ind på EU-bevillingerne: Flygtningehjælpen er til stede i 40 lande og havde sidste år en omsætning på 2,8 milliarder.

“Vi har både størrelsen og kapaciteten til at byde ind, når de største kontrakter bliver udbudt. Og så er vi der allerede - så når telefonen ringer, kan vi sige: Vi er på stedet, vi er parate, og vi har kræfterne til at klare indsatsen. Det er helt afgørende for at få lov at håndtere de store beløb på de store programmer,” siger Andreas Kamm. 

Et strategisk valg
Hos Red Barnet skal den rivende udvikling i EU-støtten i høj grad læses som et strategisk valg. Allerede i 2010 lagde organisationen en bevidst strategi om at øge dialogen med EU og blive en større fundingpartner, fortæller generalsekretær Jonas Keiding Lindholm. 

“Analysen var, at EU er verdens største humanitære donor i de lande, hvor hovedparten af verdens udsatte børn bor; Mali, Den Centralafrikanske Republik og Syrien. Så for os handlede det om at positionere os som en børneorganisation med høj troværdighed, høj kvalitet i vores ansøgninger og naturligvis en solid indsats 'on the ground'.”

Og kigger man på tallene, er strategien lykkedes. Red Barnet har siden 2010 øget sin EU-støtte fra 21 millioner til 302 millioner i 2015.

Ifølge Jonas Keiding Lindholm hviler strategien på tre grundpiller: En stærkere dialog med EU, hvilket har betydet langt flere rejser til Bruxelles og samtaler med forskellige case-officers i de berørte lande, ansættelser af account managers, som har kontakter i EU og kender systemet, og endelig et skærpet fokus på høj kvalitet i ansøgningerne.

På forkant med ansøgningen
Men ikke kun de store spillere har haft hul igennem. Afrika Kontakt, en lille dansk solidaritetsorganisation, der primært er drevet af frivillige, fik i 2014 1,1 millioner kroner fra EU til et demokratiprojekt i diktaturstaten Swaziland.

Motivationen kom sig af, at både Sydafrikas og Swazilands BNI var blevet så højt, at Afrika Kontakt ikke længere kunne få dansk udviklingsbistand til projekterne dér. Og så rettede man i stedet blikket mod EU:

“Der er virkelig meget arbejde i at prøve at forstå, hvordan tingene hænger sammen i EU. Ikke mindst fordi vores frivillige i sagens natur ikke er der på fuld tid, så det hele skulle planlægges meget grundigt,” siger Bo Karlsen, der er projektmedarbejder i Afrika Kontakt.  

Afrika Kontakt lagde et stort stykke arbejde i at være i løbende kontakt med EU-delegationerne for at være forkant med, hvornår projekterne blev sendt i udbud. Så da det såkaldte call kom fra EU, var Afrika Kontakt parat.

“På det tidspunkt havde vi allerede en halv projektansøgning klar. En professionel organisation ville kunne klare det hele indenfor fristen, men det var helt afgørende for os, at vi var startet længe inden,” siger Bo Karlsen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00