Radikales politiske ordfører: Ja, vores udlændingepolitik har været naiv

De Radikale har flyttet sig på udlændingepolitikken, men ingen har set det. Måske fordi mange har en interesse i fastholde partiet i billedet som slappere. Men det er en stråmand rejst af borgerlige og socialdemokratiske politikere for at bestyrke deres eget image som vogterne af den stramme udlændingepolitik.
Sådan lyder analysen fra De Radikales politiske ordfører og næstformand Andreas Steenberg i en ny bog med titlen Forbudt kærlighed – Historien om, hvordan dansk udlændingepolitik kørte af sporet (og hvordan vi kan genfinde fornuften). Her går han tilbage i historien og ser kritisk på sit eget partis ageren siden Danmarks første udlændingelov i 1983 og slår til lyd for, at reglerne for at opnå statsborgerskab i dag er så stramme, at danske statsborgere, der gifter sig med én fra et land uden for Europa, meget lettere skal kunne få familiesammenføring.
På den ene side et spor udgjort af indrømmelser til gamle modstandere. På den anden et forsøg på at bringe udlændingepolitikken et nyt sted hen, hvor skellet ikke længere går mellem slap og stram. Undervejs kommer han med 12 konkrete personhistorier, der ifølge ham viser, at familiesammenføringsreglerne uretfærdigt rammer danske statsborgere.
”Det, jeg vil med den her bog, er at slå fast med syvtommerssøm, at det med automatisk permanent ophold og statsborgerskab, det ønsker vi ikke at komme tilbage til. Jeg kan godt forstå og er enig i, at man måtte begrænse tilstrømningen af udlændinge, da man i løbet af 1990erne kunne se, hvor mange der var kommet,” siger Andreas Steenberg, da Altinget møder ham på hans kontor.
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan er sikkerhedssituationen for ansatte i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Mikkel Bjørn spørger Rasmus StoklundVil ministeren tage initiativ til at justere den nordiske aftale om statsborgerskab?Besvaret
- B 55 At gennemføre en håndfast hjemsendelsespolitik (Udlændinge- og Integrationsministeriet)2. behandling
- B 1 At få børn ud af asyl- og udrejsecentrene (Udlændinge- og Integrationsministeriet)2. behandling
- B 67 At fjerne muligheden for at søge spontant asyl i Danmark og i stedet oprette et dansk modtagecenter i et tredjeland (Udlændinge- og Integrationsministeriet)1. behandling














