Red Barnet: Sæt øget fokus på skrøbelige stater

Jonas K. Lindholm
Konstitueret generalsekretær for Red Barnet

Når Folketinget til oktober skal forhandle om regeringens bebudede nedskæring af den danske udviklingsbistand, sker det, mens verden omkring os brænder. Lige nu oplever vi den største flygtningestrøm siden anden verdenskrig. Næsten en million mennesker flygter fra deres hjem hver måned. Billederne af tragiske dødsfald i Middelhavet, krigen i Syrien og jordskælvet i Nepal har gjort situationens alvor uhyggeligt nærværende for danskerne.

De mindste er altid de største ofre. Derfor har børn, der vokser op i fattigdom og krig, særligt krav på vores hjælp.

Som et af verdens rigeste lande har vi stadig råd til at gøre en ekstra indsats for jordens dårligst stillede børn. Danmark er kendt for sit lederskab, når elendighed og konflikter hærger udsatte lande, og for vores store bidrag til kampen for en mere retfærdig og bæredygtig verden. At skære udviklingsbistanden netop nu sender et ærgerligt og uklogt signal til verden omkring os.

At skære udviklingsbistanden netop nu sender et ærgerligt og uklogt signal til verden omkring os.

Jonas K. Lindholm
Konstitueret generalsekretær for Red Barnet

Hvor gør vi den største forskel
Når det er sagt, er det naturligvis altid vigtigt løbende at diskutere, hvordan vi bruger og prioriterer vores udviklingsbistand, så den gør mest mulig gavn. I regeringsgrundlaget hedder det:

”Vi skal fokusere på de lande, hvor Danmark kan gøre den største forskel.” Dér, hvor behovet er størst.

I Red Barnet er vores analyse klar. Fremtidens udviklingsudfordringer vil i stigende grad udspringe fra såkaldte skrøbelige stater, hvor staten og de basale samfundsstrukturer er brudt sammen på grund af langvarige konflikter eller katastrofer. I stater, hvor den lokale regering enten ikke har evnen, ressourcerne eller viljen til at opfylde befolkningens basale behov. Skrøbelige stater er samtidig kilde til re­gional ustabilitet og flygtningestrømme. Den aktuelle situation i Syrien taler sit eget tydelige sprog, men er desværre langt fra den eneste krise, der kræver vores hjælp. Alt for mange steder i verden vokser børn op i glemte kriser med ekstrem fattigdom og blodig undertrykkelse som grundvilkår.

Derfor øger vi i Red Barnet vores indsats i skrøbelige stater markant i de kommende år.

Vi skal holde fast
I dag bor over 40 procent af verdens fattigste i skrøbelige stater, og tallet vil ifølge OECD nå helt op mindst 62 procent i 2030. Ser man tilmed på FN’s 2015-mål, bliver billedet endnu mere dystert: I 2011 kunne Verdensbanken berette, at ingen skrøbelige lavindkomstlande havde opnået et eneste af 2015-målene. Red Barnet har lavet en helt ny international undersøgelse i samarbejde forskningsinstitution Center for American Progress. Den viser, at de 55 lande, som gennem længere tid har befundet sig i skrøbelige situationer, i gennemsnit kun har opnået 13 procent af 2015-målene. For eksempel dør hvert fjerde barn i Afghanistan, inden det fylder fem år, mens 30 procent af Malis børn er underernærede.

Men selvom håbet kan være svært at få øje på i de skrøbelige stater, må vi ikke give op. Vi skal holde fast, og vi skal deltage i det lange, seje træk, som skal tages, når katastrofer og konflikter ikke længere tager overskrifter i medierne.

Fokuseret indsats?
Ser vi på den danske bistand, er skrøbelige stater en klar prioritet – på papiret. Det fremgår blandt andet af udviklingsstrategien ’Retten til et bedre Liv’, som blev vedtaget af et enigt folketing i 2012. Men spørgsmålet er, om de konkrete politikker på området og den ressourcemæssige prioritering er up-to-date.

Ifølge OECD’s seneste opgørelse giver Danmark kun omkring 60 procent af det beløb, som eksempelvis Norge og Sverige giver til skrøbelige stater. Det står ikke mål med det (stigende) behov og den politiske prioriteret. Samtidig udløber den snart fem år gamle Danida-politik ”Fred og Stabilisering – Danmarks politik for indsats i skrøbelige stater” ved årets udgang. Det sker parallelt med, at verdenssamfundet skal vedtage FN’s nye verdensmål, som skal danne rammen for det globale udviklingssamarbejde de kommende 15 år.

En af de helt centrale nyskabelser i de nye verdensmål er, at de – i modsætning til 2015-målene – indeholder et selvstændigt mål om fred og stabilitet. Konkret arbejde FN-systemet blandt andet med et nyt globalt partnerskab om bekæmpelse af vold mod børn under netop det mål. Her vil Danmarks deltagelse med vore ekspertise inden for at sikre børns rettigheder i humanitære katastrofer og konflikter gøre en stor forskel. Det giver endnu en anledning til tage en grundig og konstruktiv dialog om, hvordan Danmark kan hjælpe i verdens skrøbelige stater, hvor verdens dårligst stillede børn lever. En debat, som vi i Red Barnet ser frem til.

Og når det handler om at prioritere, er vi ikke i tvivl: Fokus må være rettet mod de skrøbelige stater, der har det allerværst, og som blandt andet bidrager til ustabilitet og sender en stigende strøm af folk på flugt.