Sådan ville vælgerne fordele 1,8 milliarder ulandskroner

MÅLING: Størstedelen af vælgerne vil bruge de overskudende 1,8 milliarder ulandskroner i udviklingslandene, viser ny måling. Men cirka hver trejde ser dem helst brugt på skattelettelser eller velfærd. 

Hver femte vælger vil især bruge de overskydende 1,8 milliarder ulandskroner til at skabe job i udviklingslandene, viser ny måling.
Hver femte vælger vil især bruge de overskydende 1,8 milliarder ulandskroner til at skabe job i udviklingslandene, viser ny måling.Foto: UN Photo/Eskinder Debebe
Kasper Frandsen

Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) er i fuld gang med at planlægge, hvordan 1,8 milliarder ulandskroner skal fordeles, fordi de alligevel ikke skal bruges til flygtninge i Danmark på grund af et fald i asylantallet.

Spørger man vælgerne, som Norstat har gjort for Altinget, vil 61 procent bruge pengene på udviklingsbistande, mens 30 procent helst så dem brugt i Danmark på enten skattelettelser eller velfærd. Ni procent svarer 'ved ikke'. 

Af den gruppe, der vil bruge de næsten to ulandsmilliarder i udlandet, vil 18 procent se dem blive brugt på at skabe bæredygtige job i udviklingslandene, som netop også er en af regeringens tanker. Derimod vil henholdsvis 15 og 11 procent af vælgerne spendere pengene på nødhjælp eller bekæmpelse af migration mod Europa.

Dokumentation

Frem og tilbage mellem flygtningemodtagelse og udviklingsbistand:

Udviklingsbistanden kan ifølge internationale OECD-regler dække hovedparten af udgifterne til flygtninges første opholdsår i et land. Milliarder af kroner er pludseligt som følge af ændrede asyltal flyttet frem og tilbage mellem flygtningemodtagelse i Danmark og udviklingsbistanden med stor politisk dramatik til følge.

2014: SR-regeringen hævede asylskønnet for 2015 sidst på året fra 7.500 til 20.000. Det betød, at der på finansloven for 2015 skulle findes 2,5 milliarder kroner fra bistanden til at håndtere det stigende antal flygtninge. Daværende regering endte med et forlig med SF og Enhedslisten, så regningen for udviklingsbistanden i stedet kun landede på en milliard kroner. Nye penge og omlægninger sikrede faldet.

2015: Den nye V-regering måtte i november 2015 ud og hæve udviklingsbistandens bidrag til flygtningemodtagelsen med 1,5 milliarder kroner på finansloven for 2016, fordi de hævede forventningerne til antallet af nye asylansøgere fra 15.000 til 25.000. Alle ekstraudgifterne blev taget fra ulandsbistanden via besparelser.

2016: I sommeren 2016 gik det den anden vej. Et fald i skønnet af asylansøgere for 2016 og 2017 fra 20.000 til 10.000 frigjorde cirka en milliard kroner til nødhjælp. Men det viste sig at være for lidt. Således nåede 411 millioner kroner aldrig at blive brugt på udviklingsbistand, som de var afsat til. Det skyldtes, at pengene var låst til flygtningemodtagelse; men kom i overskud, da regnskabet blev gjort op i marts 2017. Det var en hovedårsag til, at regeringen ikke nåede de lovede 0,71 procent af BNI til udviklingsbistanden på finansloven. Konservative har efterfølgende krævet bedre budgetstyring af flygtningeudgifter. Regeringen har lovet, at der kommer bedre budgetstyring af disse udgifter.

2017: Regeringen sænkede asylskønnet for 2017 fra 10.000 til 5.000 29. marts. Derfor ser det ud til ifølge Finansministeriet, at der kan frigøres 1,8 milliarder kroner, der kan sendes tilbage til ulandsbistanden. Men foreløbig er der ikke kommet penge tilbage.


Altinget logoUdvikling
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget udvikling kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00