Tidligere diplomat: Terrortruslen mod Danmark vil stige, hvis Trump trækker soldater ud af Syrien

Vesten har tidligere uden held forsøgt at afmontere den krudttønde på terrorfronten, som fængslerne og lejrene udgør. Omvæltningen i Syrien åbner dog op for nye muligheder og farer ved passivitet.

Masseflugt kan understøtte terror i Europa

Flygtede IS-medlemmer vil kunne søge mod Europa og genoptage forbindelsen til lokale netværk og instruere deres kontakter i at udføre terror på europæisk jord, jf. FE's 'Udsyn'. Det vil forstærke de seneste års IS-inspirerede angreb i Europa.

En kurdisk region i et nyt Syrien kan ikke for evigt være det internationale samfunds fangevogtere.

Jens Haarløv
Fhv. diplomat og rådgiver for EU's anti-terror koordinator

Ifølge FE er antallet af afværgede og gennemførte militant islamistiske angreb i Europa steget markant fra under fem i 2022 til over ti i 2023 og næsten 30 i 2024.

Den første januar i år blev 14 personer, der fejrede nytårets komme, dræbt ved det IS-inspirerede angreb i New Orleans, Florida. Dødstallet ville have været langt højere i Wien, hvis IS havde haft held til at gennemføre det planlagte – men afværgede – angreb mod en Taylor Swift koncert med 65.000 solgte billetter i august 2024.

9.000 mandlige fanger fra kampen mod IS

De omkring 9.000 mandlige indsatte i IS-fængslerne har nu mere end fem års fængsel bag sig, men har aldrig været stillet for en dommer. De lokale kurdiske myndigheder har ingen kapacitet til efterforskning og betryggende rettergang.

Der er givet en del, som burde frigives straks på grund af alder, handicap, udstået straf, åbenlys fejlplacering med videre. Samtidig er der andre, der vil udgøre en terrortrussel, hvis en masseflugt fra fængslerne lykkedes.  

I januar 2022 forsøgte Islamisk Stat at befri de indsatte i det største fængsel. Fængslet blev brændt ned. Først efter ti dage blev opstanden nedkæmpet med hundredvis af døde fanger og lokale militssoldater til følge. Nogle hundrede anslås at være undsluppet.

Et sikrere fængsel er etableret, dog kun for omkring halvdelen af de 9.000 indsatte. Resten er fordelt på en række midlertidige anlæg, der er uegnede til formålet. En situation præget af kampe og kaos vil skabe ideelle betingelser for, at IS kan forsøge at angribe fængslerne igen.

Helvedes forgård

Al-Hol-lejren har aktuelt omkring 43.000 beboere, heraf cirka 16.500 fra Syrien og 18.500 fra Irak, plus omkring 8.000 fra op mod 60 andre lande, ifølge Washington Institute.  

Al Roj-lejren har cirka 2.000 beboere. Kvinder og børn med formodet familietilknytning til IS er typiske beboere. Ingen har en dom, der kræver anbringelse i lejrene. Omtrent halvdelen af beboerne i lejrene er børn.

Passivitet åbner op for kaos, flugt og en øget terrortrussel i regionen, i Europa og i Danmark.

Jens Haarløv
Fhv. diplomat og rådgiver for EU's anti-terror koordinator

En dansk fødselslæges førstehåndsberetning fra al-Hol-lejren kalder børnenes lod og sin bog for: 'Født i helvedes forgård'. Børnenes betingelser og trøstesløse fremtidudsigter kan forstærke et had til Vesten og gøre dem lette for IS at rekruttere, for eksempel til terror i Europa.

Med Assads fald er der formentlig mulighed for en velordnet genbosætning af syrere. Irak har allerede igangsat et repatrieringsprogram, som givetvis kan accelereres.

Blandt de cirka 8.000 al-Hol-beboere af andre nationaliteter end Syrien-Irak kunne en betydelig gruppe formentlig være interesseret i en frivillig rettergang og reintegration, gerne understøttet af FN. Der vil være en restgruppe af IS-støtter, men af et overskueligt omfang.

Nye muligheder og risiko for øget terror

En kurdisk region i et nyt Syrien kan ikke for evigt være det internationale samfunds fangevogtere.

Et samarbejde mellem de lokale myndigheder i det nordøstlige Syrien og det ny styre i Damaskus vil med støtte fra Europa, USA og arabiske lande give mulighed for at finde løsninger.

Trump i Det Hvide Hus gør opgaven yderst hastende, da passivitet åbner op for kaos, flugt og en øget terrortrussel i regionen, i Europa og i Danmark.