Debat

Tørnæs: Der skal tænkes ud af boksen

DEBAT: Der er brug for at give oplysningen om Danmarks indsats i verden et markant løft. Derfor inviterer jeg samtlige aktører til dialog om fremtidens formidling af udviklingsarbejdet, skriver Ulla Tørnæs (V).

Mikkel Bødker Olesen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Ulla Tørnæs (V)
Minister for udviklingssamarbejde

Mit mål som minister for udviklingssamarbejde er naturligvis, at så mange danskere som muligt bakker op om og interesserer sig for vores indsats ude i verden.

Den folkelige forankring er ganske enkelt afgørende for, at vi årligt kan investere omkring 15 milliarder skattekroner i bæredygtig vækst og udvikling uden for Danmarks grænser.

Derfor er debatten om danskernes kendskab og opbakning til bistanden vigtig. Og derfor vil jeg gerne benytte mit indlæg til at invitere debattørerne og resten af miljøet til et dialogmøde om fremtidens formidling af udviklingssamarbejdet. Det vender jeg tilbage til.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Enighed om forpligtelse til at hjælpe
I debatten er der med udgangspunkt i Wilke-rapporten om danskernes holdning til udviklingssamarbejdet blevet luftet mange bekymringer. Men jeg må bare sige, at jeg ser grundlæggende optimistisk på målingen.

Jeg hæfter mig ved, at der fortsat er 60 procent af danskerne, der bakker op om bistanden.

Men vi har stadig en stor udfordring foran os i forhold til, hvordan vi kommunikerer til både de unge og til den brede befolkning i et medielandskab præget af ændrede forbrugsvaner, teknologisk udvikling og globale aktører.

Ulla Tørnæs (V)
Minister for udviklingssamarbejde

Jeg hæfter mig også ved, at der er enighed om, at vi er moralsk forpligtede til at hjælpe (det ligger dybt i danskernes dna). Og ikke mindst hæfter jeg mig ved, at udviklingsbistanden ifølge danskerne kan begrænse antallet af flygtninge og skabe større stabilitet i verden.

Den kobling er vigtig. Det er essensen af de 17 verdensmål med fokus på, at problemer med og løsninger på klimaudfordringer, migration og flygtninge hænger sammen og vedrører os alle. Wilke-målingen viser, at 12 procent af befolkningen kender verdensmålene. Det er slet ikke så dårligt i betragtning af, at målene endnu ikke er fyldt to år. Men det er ikke godt nok. Og vi har alle et ansvar for at udbrede kendskabet til verdensmålene og gøre dem til en synlig ramme for vores indsatser.

Mere og bedre kommunikation omkring vores arbejde
Det er opløftende – som flere andre debattører bemærker – at der er flere unge end ældre, der kender verdensmålene. De unge er også mere realistiske i deres vurdering af, hvordan det står til i verden. Wilke-målingen viser, at der for eksempel er langt flere blandt de unge, som ved, at der er blevet færre fattige i verden de sidste 25 år.

Men vi har stadig en stor udfordring foran os i forhold til, hvordan vi kommunikerer til både de unge og til den brede befolkning i et medielandskab præget af ændrede forbrugsvaner, teknologisk udvikling og globale aktører.

Den udfordring kan vi ikke løse alene med Udenrigsministeriets informationsaktiviteter inklusiv Oplysningsbevillingen. Her skal vi også løfte i flok. Det gælder ngo’erne, der med udgangspunkt i verdensmålene kan blive bedre til at formidle og adressere det langsigtede udviklingssamarbejde.

Virksomheder og andre nye aktører i udviklingssamarbejdet skal også lære at se nytten i at bruge det internationale engagement som en del af deres kommunikation og branding – og gerne i partnerskaber.

Endelig kunne jeg også godt tænke mig, at den danske presse i højere grad fik øjnene op for verdensmålene og de danske indsatser rundt om i verden.

Fremtidens formidling af Danmarks arbejde
Det undrer mig, når jeg ser på prioriteringen af udsendte korrespondenter. Afrika og Latinamerika er stort set korrespondent-løse. DR har ganske vist en Afrika-korrespondent, men med base i København. Til gengæld møder det kritik fra DR-journalister, at Folkekirkens Nødhjælp kalder deres udsendte presse- og informationsmedarbejdere i lande som Uganda og Libanon for korrespondenter.

Jeg støtter grundlæggende ideen om at have udsendte, der kan formidle viden om de facto-forhold og indsatser i verdens brændpunkter. Ligesom jeg støtter op om mange andre ngo-informationsaktiviteter som for eksempel Oxfam Ibis’ LæseRaket, der når ud til tusindvis af skolebørn. Og jo, jeg har bemærket, at Oxfam Ibis i debatten er utilfredse med, at de ikke længere per automatik kan få finansieret LæseRaketten via Oplysningsbevillingen.

Men sagen er jo, at Oxfam Ibis – ligesom de andre ngo’er med en strategisk rammeaftale med Udenrigsministeriet – kan bruge deres egne projektrelaterede oplysningsmidler til den slags aktiviteter. Oplysningsbevillingen er ikke tiltænkt faste kunder, men kunder der står med en god ide og som ikke har så mange andre steder at gå hen for at finde finansiering.

Når det er sagt, så har jeg besluttet mig for – på baggrund af en evaluering tidligere på året – at gå Oplysningsbevillingen efter i sømmene. Der er også mere generelt brug for at give oplysningen om Danmarks indsats i verden et markant løft.

Med andre ord; der er brug for at tænke innovativt og ud af boksen. Derfor inviterer jeg efter sommerferien til åben dialog om fremtidens formidling.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ulla Tørnæs

Formand, Den Sociale Investeringsfond, Danida Fellowship Centre, bestyrelsesmedlem, professionshøjskole UC-Syd
exam.art. i fransk (Odense Uni. 1984), ED i fransk (Handelshøjskolen i København 1988), Bestyrelsesuddannelse CBS

0:000:00