Udenrigsudvalget skal slås sammen med forsvar og beredskab

Politikerne på Christiansborg skal fremover bruge tid på færre udvalg i Folketinget.
For at mindske arbejdspresset er partierne blevet enige om at reducere antallet af faste udvalg fra 30 til 20 efter næste folketingsvalg.
Det oplyser Folketinget på sin hjemmeside.
”I dag har vi indrettet et system, hvor det ikke i praksis kan lade sig gøre passe alle de udvalg man sidder i. Det presser det enkelte medlem, og i sidste ende går det ud over kvaliteten af det arbejde, der foregår i udvalgene," udtaler Folketingets formand Søren Gade (V).
Beslutningen om at reducere antallet af udvalg er taget i Udvalg for Forretningsordenen, og den nye udvalgsstruktur skal nu endelig vedtages i Folketingssalen som et beslutningsforslag.
Inspireret fra Norden
Der sker ikke nogen ændring i antallet af medlemmer i de enkelte udvalg, hvor der også i fremtiden vil være 29 medlemmer i de fleste udvalg.
{{factbox:105706:C}}
"Jeg er selv blevet meget inspireret af den måde, man gør det på i andre nordiske lande, hvor man sagtens kan klare sig med langt færre udvalg, end vi har i Danmark. Derfor er jeg også glad for, at Folketingets partier nu er enige om, at vi skal skære markant i antallet af udvalg, så vi på den måde letter lidt af presset på det enkelte folketingsmedlem,” lyder det fra Søren Gade.
Hvis Folketinget vedtager indstillingen, betyder det eksempelvis, at Indenrigsudvalget, Boligudvalget og Udvalget for Landdistrikter og Øers fremover skal behandles i ét udvalg, nemlig Indenrigs-, Bolig- og Landdistriktsudvalget, ligesom Udenrigsudvalgets og Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget bliver til Udenrigs- og Forsvarsudvalget.
Artiklen var skrevet af
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan er sikkerhedssituationen for ansatte i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Mikkel Bjørn spørger Rasmus StoklundVil ministeren tage initiativ til at justere den nordiske aftale om statsborgerskab?Besvaret
- B 55 At gennemføre en håndfast hjemsendelsespolitik (Udlændinge- og Integrationsministeriet)2. behandling
- B 1 At få børn ud af asyl- og udrejsecentrene (Udlændinge- og Integrationsministeriet)2. behandling
- B 67 At fjerne muligheden for at søge spontant asyl i Danmark og i stedet oprette et dansk modtagecenter i et tredjeland (Udlændinge- og Integrationsministeriet)1. behandling
- Nu skal Mette Frederiksens store plan for at udvise flere kriminelle udlændinge stå sin prøve
- Eksperter: 46 landes udlændingeopråb til dommerne i Strasbourg frikender ikke udvisningsreform
- Ruslands tilbagekomst til kunstens fine selskab har affødt voldsomme protester. Ny skyder ambassadør igen
- Lars Løkke vil gerne citeres fra hemmelige møder til Afghanistan-udredning. Og han er ikke alene
- Jeg sad i Udenrigspolitisk Nævn i 25 år. Vores fortrolighed handlede ikke om at beskytte os selv















