Verdens Skove: Stil samme krav til erhvervslivet som til ngo’er

Af Jan Ole Haagensen
Sekretariatschef, Verdens Skove

Velkommen til en ny regering og en ny udenrigsminister, som nu skal i gang med at finde nedskæringer på mere end to milliarder i udviklingsbistanden – spillet kører nu omkring, hvem der bliver sorteper og skal betale for besparelserne.

Altinget har bragt en række indlæg, hvori ministeren tilkendegiver, at det bliver svært, da der er så meget dokumenteret godt arbejde, regeringen kommer til at skære i.

Men ministeren er dog kommet med udmeldinger, der indikerer, hvor der ikke skal bespares, og hvor der skal støttes mere. 

Et af områderne, der skal støttes mere, er udviklingsbistanden gennem det private erhvervsliv, som den tidligere regering skar ned på.

Svært at dokumentere erhvervslivets bidrag
Årsagen til, at der blev skåret ned, var imidlertid rimelig: Det blev stadig sværere og til tider umuligt at dokumentere, at denne form for udviklingsbistand gavnede andre end de implicerede virksomheder og vitterligt bidrog til at bekæmpe fattigdom. Det har rapport efter rapport dokumenteret.

Hvis ikke der stilles de samme krav til dokumenteret effekt af indsatsen for erhvervslivet, som der gør for udviklingsorganisationer, begynder planerne om mere støtte gennem erhvervslivet at ligne en form for vennetjeneste.

Jan Ole Haagensen
Sekretariatschef i Verdens Skove

Jeg selv er repræsentant for en af de folkelige organisationer, hvor aktive medlemmer bidrager med gratis arbejdskraft til mange forskellige typer opgaver.

Derfor har det været frustrerende at se, hvor få krav der tidligere blev stillet til virksomheder – i hvert fald set i forhold til de administrative krav til dokumentation, som vi bliver stillet over for som organisation.

En pæn del af de ressourcer, som vi indsamler eller får fra Udenrigsministeriet, går ikke til de fattigste, men til at dokumentere det arbejde, som vi udfører.

De administrative krav er ikke blevet mindre, og de har også til tider haft en positiv effekt, idet foreningerne er blevet styrket administrativt som bistandsorganisationer.

Men det bør være krav, der gælder for alle, der vil arbejde med udvikling.

Spildte penge
Det er ikke, fordi det private erhvervsliv ikke kan bidrage på dette felt.

Det kan de. Det ved vi i Verdens Skove fra egne erfaringer, hvor vi blandt andet samarbejdede med COOP omkring styrkelse af andelsforeninger i Centralamerika.

Men den måde, som udviklingsbistanden er blevet kanaliseret gennem det private erhvervsliv, har endnu ikke vist sig at have nogen positiv udviklingseffekt.

Hvis ikke der stilles de samme krav til dokumenteret effekt af indsatsen for erhvervslivet, som der gør for udviklingsorganisationer, begynder planerne om mere støtte gennem erhvervslivet at ligne en form for vennetjeneste.

De private firmaer har allerede rig mulighed for billig kapital til at arbejde i udviklingslande gennem forskellige låneordninger.

Sættes disse samme krav til erhvervslivet, er der håb om et frugtbart samarbejde mellem civilsamfund og virksomheder, der rent faktisk gavner dem, som det er meningen, at udviklingsbistanden skal støtte.

Sker det ikke, kan udviklingspengene være spildt. Vi håber derfor, at udviklingsministeren vil sikre lige vilkår i fremtidens udviklingsbistand.