Vi skal øge kendskabet til de gode resultater

Af Mogens Jensen (S)
Handels- og udviklingsminister

Danskerne er et solidarisk og generøst folkefærd. Det bekræftede Danmarksindsamlingen 2014, hvor generøsiteten blev vekslet til 87,4 millioner kroner til fattige kvinder og familier, hvor mor mangler.

Og der er tradition for stor opbakning til Danmarks globale engagement og til den danske udviklingsbistand.

Men efter nogle hårde år med krisestemning er det vigtigt, at alle gode kræfter samarbejder om at fastholde og øge danskernes opbakning og kendskab til udviklingsbistanden.

Krisesnak og korruptionssager påvirker
Der er fortsat stor opbakning til udviklingssamarbejdet, viser den seneste undersøgelse af danskernes holdning og kendskab til vores indsats i udviklingslandene. Tæt på to tredjedele af danskerne erklærer sig som tilhængere af at give udviklingsbistand. Det er utroligt positivt.

Men de seneste års målinger har vist en vigende opbakning. Danskerne tror i lidt mindre grad på, at udviklingsbistanden hjælper, og de er blevet mere tilbøjelige til at synes, at der bliver brugt for mange penge på udviklingsbistand.

vi må nok også være ærlige og sige, at vi ikke har været dygtige nok til at fortælle danskerne, at udviklingsbistanden nytter.

Mogens Jensen (S)
Handels- og udviklingsminister

Tendensen udspringer af mange forskellige forhold - heriblandt den økonomiske og finansielle krise og et medfølgende mådehold, der naturligt nok påvirker danskernes bistandsvilje. Men vi må nok også være ærlige og sige, at vi ikke har været dygtige nok til at fortælle danskerne, at udviklingsbistanden nytter.

Vi har ikke i tilstrækkelig grad fået vist resultaterne af udviklingssamarbejdet. For der er klare resultater. De sidste 20 år er der blevet 700 millioner færre mennesker i verden, der lever i ekstrem fattigdom. Målet om helt at udrydde absolut fattigdom er inden for rækkevidde, hvis vi vil det.

Vi skal komme tvivlen i møde
Jeg vil gerne komme danskernes tvivl om nytten af udviklingssamarbejdet i møde. For selvfølgelig er der eksempler på indsatser, som enten ikke har nået deres mål, eller som slet og ret har slået fejl. Og pengene kan havne i de forkerte lommer, selv om vi har effektive kontrolsystemer og gør alt, hvad vi kan, for at bekæmpe korruption.

Det er en risiko, vi skal være klar til at løbe. Men jeg vil ikke lade den overskygge, at udviklingssamarbejdet i langt de fleste tilfælde gør en forskel.

Desværre husker de fleste først og fremmest de negative historier og overskrifter. De husker dem især, fordi de ikke kender så meget til baggrunden for udviklingssamarbejdet og måske har en forventning om, at alle projekter og programmer skal lykkes 100 procent, for at det er en god udviklingshistorie.

Problemet er også, at danskerne i årtier har hørt og set historien om nød og elendighed. Når håbløshedsfortællingen kører i hak, så tror man selvfølgelig heller ikke på, at tingene flytter sig i den rigtige retning.

Undersøgelserne bekræfter, at befolkningen har et langt mere negativt billede af situationen i udviklingslandene, end der er dækning for.

Øget kendskab er nøglen
Derfor skal vi blive bedre til at kommunikere resultaterne og øge kendskabet til udviklingssamarbejdet i befolkningen.

Jeg vil selv tage rundt i landet og gå i dialog med danskerne på gaden, i virksomheder og på skoler. Jeg vil også se på, hvordan Danidas egen kommunikation kan være med til at skabe mere viden om de resultater og positive forandringer, vi er med til at skabe i udviklingslandene.

Men jeg vil også opfordre de folkelige organisationer til at opprioritere indsatsen. Jeg oplever et kreativt overskud, når det handler om indsamlinger og fundraising-aktiviteter. Det må kunne overføres til den langsigtede oplysningsindsats om bistandens resultater og udviklingslandenes udfordringer.

Sammen kan vi helt sikkert medvirke til at vende tendensen til vigende opbakning.