Ny fundraisingchef i UNICEF Danmark
6. maj 2014 kl. 10.01
Per 1. maj er Morten Jørgensen den nye fundraisingchef i UNICEF Danmark. Det skriver Ulandsnyt.dk.
Morten Jørgensen ser frem til sin nye stilling:
"Jeg er meget tiltrukket af UNICEF's sag - hele arbejdet med at sikre børns rettigheder. Og så glæder jeg mig til at komme tilbage til en international organisation," siger han.
Morten Jørgensen er 42 år og uddannet cand. mag. i filosofi og psykologi. Derudover har han en HD i strategisk ledelse og virksomhedsudvikling fra CBS.
Den nye fundraisingchef kommer fra en stilling som marketingchef i Hjerteforeningen. Derudover har han tidligere arbejdet i Amnesty International, hvor han blandt andet var ansvarlig for udvikling af internationale fundraisingprogrammer.
Gitte Jeppesen forlod stillingen for nogle måneder siden efter at have været ansat siden 2006.
- Forsker: Jeg har mødt de mænd, der flygter fra frontlinjen i Ukraine. Her er, hvad de fortæller mig
- Grønlands tidligere regeringschef bliver udenrigsminister med tung porteføjle
- Det er for tidligt at hylde Orbáns udfordrer, når Ungarn stadig forbyder pride
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Ventetid er ikke altid sød. I ngo'erne bides der negle, mens man venter på regeringsdannelsen
















