Ballade om elløbehjul kan føre til ændring af vejlov

NYE TIDER: Forsøgsordningen for små køretøjer som elløbehjul står fast, men minister overvejer justering af vejloven for at give bedre mulighed for at regulere de omdiskuterede transportmidler. Miljøborgmester vil have forbud.

I København vil Enhedslistens teknik- og miljøborgmester helt af med elløbehjulene. Det vil transportministeren ikke, men han er klar til at se, om kommuner skal have bedre mulighed for at regulere brugen af de små køretøjer.
I København vil Enhedslistens teknik- og miljøborgmester helt af med elløbehjulene. Det vil transportministeren ikke, men han er klar til at se, om kommuner skal have bedre mulighed for at regulere brugen af de små køretøjer.Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

Trods advarsler om risikoen for dødsulykker for brugere af storbyernes populære elløbehjul, holder transportminister Benny Engelbrecht (S) fast på den nuværende forsøgsordning.

En evaluering af forsøget vil først kunne være klar til januar og ikke tidligere, slår ministeren fast, efter han tirsdag diskuterede muligheden for at fremrykke evalueringen med partierne bag forsøget med de små motoriserede køretøjer.

”Jeg vil fortsat afvente de igangværende evalueringer, før jeg sammen med de øvrige partier tager stilling til, hvad der i givet fald skal ændres i forsøgsordningen,” lyder det fra Benny Engelbrecht i en kommentar på Transportministeriets hjemmeside.

Han peger på, at det ifølge Færdselsstyrelsen ikke er muligt at fremrykke evalueringen, fordi der endnu ikke er tilstrækkeligt datagrundlag til at vurdere forsøgsordningen, der blev sat i gang tidligere på året.

Vejloven i fokus
Muligheden for at fremrykke kom på banen, da forsikringsselskabet Tryg i sidste uge gik i medierne og advarede mod potentielle dødsulykker. På den baggrund foreslog Tryg at fremrykke evalueringen, og ministeren lovede at undersøge muligheden.

At en evaluering ifølge Færdselsstyrelsen først kan være færdig til januar, betyder imidlertid ikke, at status quo nødvendigvis kommer til at fortsætte frem til da. Transportministeren vil nu gå i dialog med de største kommuner for at blive klogere på deres erfaringer med de nye motoriserede køretøjer.

”Med henblik på at kunne ændre vejloven, så det bliver lettere for kommuner og udlejningsvirksomheder at tilbyde køretøjerne til brugerne i fremtiden,” skriver ministeriet på sin hjemmeside.

I en mail til Altinget uddyber Benny Engelbrecht, at intentionen er, at regelændringerne i vejloven på den ene side skal imødekomme ønsket om at holde orden i byrummet og sikre, at køretøjerne ikke står placeret hensynsløst i gaderne.

Minister: For tidligt at blive konkret
På den anden side skal det også sikre, at der kan blive plads til at drive udlejningsvirksomhed. 

Dokumentation

Forsøgsordningerne for små motoriserede køretøjer

Forsøgsordningen blev besluttet af et bredt flertal i Folketinget (VLAK-regeringen, DF, S, SF og Radikale) i december 2018 med det formål at samle erfaring med den nye type små typisk eldrevne køretøjer, som vinder stigende udbredelse.

Forsøgsordningen indebærer blandt andet, at motoriserede løbehjul og selvbalancerende køretøjer og motoriserede skateboards bliver lovliggjort på de danske cykelstier i forsøgsperioden.

Forsøgsordningen trådte i kraft 1. januar 2019 og har konkrete retningslinjer for henholdsvis motoriserede løbehjul, motoriserede skateboards samt selvbalancerende køretøjer og speed pedelecs.

Forsøgsordningen skal evalueres årligt. Første gang i januar 2020.

Kilde: Transportministeriet og Færdselsstyrelsen.

 


0:000:00