Macrons dundertale om kontinentets fremtid: "Vores Europa kan dø"
Europæisk missilskjold, fælles lån, massive investeringer, protektionistisk handelspolitik og færre miljøregler – Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, efterlyser et "chok" og et "paradigmeskifte" for at redde et EU i klemme mellem Rusland, Kina og USA.
Thomas Lauritzen
Europa-analytikerBRUXELLES: Europa kan stadig meget, men hvis ikke vi tager os gevaldigt sammen, så bliver vi kørt over af økonomiske og militære supermagter i både øst og vest.
Sådan var hovedbudskabet i en næsten to timer lang tale om kontinentets fremtid, som Frankrigs leder holdt på universitetet Sorbonne torsdag – syv år efter, at han i 2017 som nyvalgt præsident gav en berømt og meget unionsivrig tale samme sted.
”Vi lever i et historisk øjeblik. Vi må se det i øjnene: Vores Europa kan dø,” siger Emmanuel Macron nu. Han beskriver Rusland som en militær trussel, Kina som en økonomisk trussel og USA som en hård konkurrent for Europa.
Vi er i dag ikke bevæbnet til at håndtere de risici, vi står overfor.
Emmanuel Macron
Frankrigs præsident
Situationen betyder ifølge den franske præsident, at EU må skrue ned for regulering med blandt andet miljøkrav og i stedet skrue op for massive investeringer i forsvar, forskning og industriel udvikling.
”Man kan ikke have de mest krævende miljøregler i verden, samtidig med at man investerer mindre og fører en mindre ambitiøs industripolitik end sine konkurrenter, og så tro, at man kan blive ved med at skabe job. Det hænger bare ikke sammen,” siger præsidenten.
Behov for et strategisk paradigmeskifte
”Vi har behov for at tage nogle kæmpestore beslutninger i en fart: et strategisk paradigmeskifte er nødvendigt, hvis vores model for velstand skal overleve,” siger Emmanuel Macron.
Ganske vist er det europæiske samarbejde i de senere år lykkedes med at håndtere pandemien, den økonomiske genopretning, energikrisen og den fælles reaktion på Ruslands krig mod Ukraine. Men ”slaget er ikke vundet endnu,” advarer han.
Ifølge Macron har Europa både sikkerhedspolitisk, industrielt og handelsmæssigt været for naiv og tøvende.
”Vi er i dag ikke bevæbnet til at håndtere de risici, vi står overfor. Vores oprustning og styrkelsen af vores industrielle produktion går for langsomt i forhold til vores modstandere og konkurrenter,” siger han.
Uden at komme med helt præcise forslag endnu lægger præsidenten op til, at EU i de nærmeste år skal rejse massiv kapital for at gennemføre store fælles investeringer i primært forsvarsindustrien.
Vi skal styrke vores eget forsvar
”Den tid, hvor vi kunne hente energi fra Rusland, henlægge produktionen til Kina og regne med sikkerhed fra USA, er forbi. Vi er i en ny tid nu, hvor Europa er omringet og under pres fra flere sider,” siger han.
”Det nye sikkerhedsmæssige paradigme er dette: Vi er nødt til selv at skabe et troværdigt forsvar af Europa. Nato er fortsat vigtigt, men det er ikke længere nok. Har vi brug for et missilskjold? Måske. Vores nabo er blevet aggressiv, og det rejser en række spørgsmål,” siger Frankrigs præsident.
Emmanuel Macron annoncerer, at han derfor i ”de kommende måneder” vil invitere andre europæiske ledere og partnere til sammen med Frankrig at udvikle et ”troværdigt forsvar” for Europa.
Den franske leder ønsker samtidig at gøre det til en prioritet at udvikle og indkøbe EU-landenes militære udstyr her hos os selv i Europa, frem for i USA eller andre steder.
”Det bør skrives ind i traktaten, at vi privilegerer europæisk produktion,” siger Macron, som samtidig vil have lagt meget større restriktioner på udenlandske handelspartnere, der ønsker at sælge deres varer og investere i EU.
Europa må låne i fællesskab
Præsidenten lægger op til et ”investeringschok” med mobilisering af ”flere hundrede milliarder euro hvert år” i den kommende tid, hvis Europa skal have en chance i kapløbet.
Frankrig vil foreslå en stor fælles investeringsplan for EU’s forsvarsindustri og andre ”afgørende industrier” som ny teknologi, energiomstilling og rumindustri med det formål at ”re-industrialisere” det europæiske kontinent.
Det betyder ifølge Emmanuel Macron, at de europæiske regeringer bør være åbne overfor alle typer finansiering, også optagelse af nye store lån i fællesskab i stil med genopretningsplanen efter corona-pandemien.
Det er ellers en tanke, der foreløbig er blevet afvist af Tyskland, og som også Danmark har været skeptisk overfor. Men den går ikke længere, siger Frankrigs leder.
”Vores regler og planer er ikke længere tidssvarende. Det er nu, der skal investeres massivt, ligesom vores konkurrenter allerede har gjort. Vi er bagud i forhold til USA og Kina,” siger Macron.
Valgkamp mod nationalisterne
I Frankrig betragtes præsidentens passionerede, vidtfavnende dundertale både som en historisk markør fra statsoverhovedet og som et indlæg i valgkampen fra en politisk leder, hvis parti har udsigt til at få bank af nationalisterne ved sommerens europaparlamentsvalg.
Nationalistlederen Marine Le Pens parti, Rassemblement National, står i meningsmålingerne til op mod en tredjedel af alle stemmerne i juni, mens Emmanuel Macrons egen politiske bevægelse kun kan håbe på halvt så mange stemmer.
Den udvikling kan ses i en række EU-lande, og det er præsidenten tydeligvis meget bevidst om.
”Selvfølgelig oplever nationalisterne fremgang lige nu. Folk er jo bekymrede. Men vores svar må ikke være forsigtighed, vi skal tværtimod være dristige i vores planer for Europa,” siger Macron:
”Vi må tage vores skæbne i vores egne hænder.”