
På vegne af Medicinrådet søger vi en Centerchef til Center for Kroniske Sygdomme med ansvar for området for sjældne sygdomme og almen praksis. Rollen er central i en organisation med stor betydning for det danske sundhedsvæsen og indebærer ansvar for både drift, udvikling og prioritering i en kompleks og højt specialiseret opgaveportefølje. Sammen med centerchefkollegaen får du ansvar for centrets samlede opgaver samt ledelse og udvikling af en del af medarbejdergruppen i et miljø præget af høj faglighed, mange interessenter og stigende krav til tempo og leverancer.
Som Centerchef får du en vigtig rolle i den fortsatte udvikling af Medicinrådets arbejdsformer, samarbejder og prioriteringer. Du bliver en aktiv del af ledergruppen og får ansvar for at omsætte Medicinrådets strategi og målsætninger til konkrete leverancer og resultater i centret. Rollen kræver en leder, der kan skabe fremdrift og retning, sikre stærke beslutningsgrundlag og samtidig bidrage til sammenhængskraft og tværgående koordinering på tværs af organisationen.
Centrale ansvarsområder omfatter bl.a.:
At realisere centrets mål og sikre faglig kvalitet, fremdrift og rettidighed i centrets leverancer
At sikre solide beslutningsgrundlag og sagsfremstillinger for sjældne sygdomme, som forelægges Medicinrådet med den rette faglige kvalitet, rettidighed og med blik for løsningsmuligheder. Der forventes cirka 15 sager i 2026.
Udvikle og strukturere sekretariatets arbejde med vejledning af de almen praktiserende læger om rationel brug af medicin i samarbejde med bl.a. de regionale enheder.
Samarbejde med chefkollega om arbejdet med behandlingsvejledninger på medicinområdet, som kan være rettet mod både sygehuse og almen praksis.
At drive og videreudvikle centrets opgaver, herunder bidrage til en mere effektiv og sammenhængende sagsbehandling samt udvikling af nye løsninger
At prioritere og koordinere opgaver samt sikre effektiv ressourceanvendelse i tæt samspil med centerchefkollegaen og den øvrige ledelse
At lede, udvikle og motivere medarbejderne samt sikre trivsel og tydelig retning for den faglige og personlige udvikling
At opbygge og vedligeholde stærke samarbejdsrelationer internt og eksternt samt bidrage til en tydelig og gennemsigtig kommunikation om Medicinrådets arbejde
Tydelig og involverende leder
Du er en leder, der skaber tillid, engagement og retning omkring dig. Du formår at sætte klare rammer og skabe følgeskab i en organisation præget af høj faglighed og forskellige perspektiver. Samtidig arbejder du involverende og motiveres af at lykkes i fællesskab, både i samarbejdet med medarbejdere, ledergruppen og eksterne interessenter.
Du trives i en organisation i udvikling og formår at skabe ro, retning og momentum i en hverdag med mange parallelle opgaver og løbende forandringer. Som leder er du nysgerrig, lyttende og tillidsskabende, men du kan også stå fast og træffe beslutninger, når situationen kræver det.
Stærk organisatorisk forståelse
Du har erfaring fra en organisation med komplekse faglige processer og et betydeligt samspil med interne og eksterne interessenter. Det kan være som leder eller fra en rolle, hvor du har skabt resultater gennem andre i en organisation præget af forandringer og mange hensyn.
Du arbejder analytisk og struktureret og har evnen til hurtigt at sætte dig ind i nye faglige områder og omsætte komplekse problemstillinger til konkrete prioriteringer og løsninger. Samtidig motiveres du af udvikling og nye arbejdsformer og har interesse for digitalisering og teknologiske muligheder, herunder AI-værktøjer.
Har du kendskab til og forståelse for Medicinrådets opgaver og rolle i sundhedsvæsenet, vil det være en fordel. Det gælder fx indsigt i medicinområdet samt forståelse for de kompleksiteter, der knytter sig til sjældne sygdomme og almen praksis. Ligeledes vil det være relevant, hvis du har erfaring med at arbejde i eller tæt på en politisk styret organisation. Endeligt vil det være en fordel med en sundhedsvidenskabelig, sundhedsøkonomisk eller samfundsøkonomisk baggrund, men det er ikke afgørende. Vi lægger vægt på, at du har en bred profil og evner at bringe forskellige perspektiver i spil.
Om Medicinrådet
Medicinrådet er nedsat af Danske Regioner og har siden 2017 haft en central rolle i det danske sundhedsvæsen med ansvar for at vurdere og anbefale ibrugtagning af nye lægemidler. Organisationen arbejder for, at patienter i Danmark hurtigt får adgang til effektive behandlinger til rimelige omkostninger, samtidig med at sundhedsvæsenets ressourcer anvendes bedst muligt.
Sekretariatet består af ca. 90 medarbejdere organiseret i tre centre og er kendetegnet ved høj faglighed, stærkt samarbejde og et fælles fokus på at skabe værdi for patienter og sundhedsvæsenet. Medicinrådet er samtidig i løbende udvikling med fokus på effektivisering, digitalisering og styrkede samarbejder nationalt og internationalt.
For mere information: https://medicinraadet.dk/
Om ansættelsen
Stillingen er til besættelse snarest muligt og senest pr. 1. august 2026. Du ansættes på overenskomst for Chefer på det regionale område med mulighed for forhandling af tillæg.
Som chef i Medicinrådet skal du kunne opfylde de til enhver tid gældende habilitetsregler, herunder at du og nærmeste familie ikke ejer aktier i en lægemiddelvirksomhed med interesser inden for Medicinrådets område. Habilitetsreglerne kan du læse her: http://www.medicinraadet.dk/om-os/habilitet.
Ansøg
Du søger stillingen ved at klikke på “Søg stillingen” og uploade dit CV. Der afholdes samtaler løbende. Rekrutteringsprocessen varetages af MINDWEISS på vegne af Medicinrådet. Alle kvalificerede kandidater opfordres til at søge, hvor der lægges vægt på kompetencer, erfaring og ambitioner frem for formalia som alder, billede, nationalitet eller civilstand.











