EU-top gør klar til at konfiskere russiske midler, men kan ikke enes om fælles lån

Støtte fra Danmark og Sverige

Blandt de mange ledere, der udtalte klar støtte til planen, var statsministrene fra Danmark og Sverige. 

"Vi burde gå endnu længere. Der findes flere hundrede milliarder dollar i indefrosne russiske midler. De burde i endnu højere grad gå til at finansiere det, Ukraine har brug for," sagde den svenske statsminister, Ulf Kristersson. 

Statsminister Mette Frederiksen anerkender, at der er en større juridisk hovedpine forbundet med at anvende flere af de beslaglagte russiske midler. Men hvis juristerne kan finde en vej derhen, ville hun finde det helt passende.  

"Det her er jo i virkeligheden også værdipolitik. Når Rusland forbryder sig imod samtlige spilleregler, både i deres eget land og imod os andre, så er der jo nærmest en vis tilfredsstillelse forbundet med, hvis man kan se de russiske aktiver blive brugt til noget fornuftigt i Ukraine i stedet for at ryge tilbage i lommerne på oligarker og andre," siger hun. 

Tyskland vil bruge penge til militær støtte

Lederne er dog endnu ikke enige om, hvad de skal bruge pengene til. Da ideen først blev luftet for mere end et år siden, var tanken, at de skulle gå til genopbygning af det sønderbombede land. Men der ligger konsensus ikke længere. 

"Jeg mener, at den første prioritet bør være ammunition. Selvfølgelig ville jeg hjertens gerne investere i genopbygning. Men det er en smule meningsløst at investere i genopbygning, hvis der er fare for, at du mister hele landet," sagde den belgiske premierminister, Alexander De Croo. 

Også Tysklands forbundskansler, der ellers ikke hører til høgene blandt EU’s ledere, vil bruge de russiske renteindtægter til at styrke Ukraines militær. 

"De skal først og fremmest bruges til at købe de våben og den ammunition, som Ukraine har brug for for at forsvare sig selv," sagde den tyske kansler.  

Behovet for hurtigt at finde penge til våben og til nye investeringer i EU’s egen forsvarsindustri blev cementeret med en indtrængende opfordring fra den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj. På en videoforbindelse ind i topmødelokalet bønfaldt han de europæiske ledere om "ikke at spilde tid" i forhold til at få leveret på planerne om at optrappe leverancer og produktion.

"Jeg håber, vi alle kan enes om, at Europa bør være reelt selvforsynende på forsvarsområdet. Det kan kun opnås ved at øge produktionen af våben og ammunition på kontinentet," sagde Volodymyr Zelenskyj.

Svær ny debat om fælles EU-lån

Den indsats kræver dog investeringer, der rækker langt ud over, hvad konfiskerede russiske aktiver kan indbringe i renteindtægter.

Lande som Grækenland, Frankrig, Polen, Litauen og Estland presser derfor nu på for, at EU skal finde penge til oprustningen gennem ny fælles gæld for at slippe for at overbebyrde EU-landenes statskasser.

Lån optaget i fællesskab er en af Unionens mest tabubelagte diskussioner. For danske regeringer var det helt udelukket, indtil covid-pandemien i 2020 tvang kontinentet i knæ, og landene enedes om at gå sammen om at låne 5.600 milliarder kroner til økonomisk genopretning.

Dengang var det statsminister Mette Frederiksens holdning, at det var en engangsforeteelse.

Til topmødet var den debat dog i den grad tilbage på dagsordenen.

Alle typer fiansiering er i spil

"Hvis Europa skal forblive militært modstandsdygtigt, bliver vi nødt til at afsøge nye måder at finansiere forsvarsudgifter," sagde den græske premierminister, Kyriakos Mitsotakis, der støtter obligationer.

Den belgiske premierminister, Alexander De Croo, understregede, at der er behov for at se på både fælles lån, på mere brug af Unionens egen bank, Den Europæiske Investeringsbank, og på landenes egne bidrag.

"Vi har brug for alle typer af finansiering," sagde han.

Den estiske statsminister, Kaja Kallas, der er en af bannerførerne for projektet, gør klart, at hvis der ikke er appetit på det blandt de 27 EU-chefer, så må de finde på noget andet hurtigt.

"Jeg har også sagt til mine kolleger, at jeg er helt åben for andre ideer. Problemet er, at vi er i krise nu. Vi har brug for at investere nu," sagde hun i et interview med Altinget og en række europæiske medier forud for mødet.

Frederiksen er skeptisk, men udelukker intet

Statsminister Mette Frederiksen er stadig ikke varm på ideen. Det var dog også tydeligt til topmødet, at den danske statsminister ikke har lyst til at sætte hælene fuldstændig i af frygt for, hvilket signal det vil sende.

"Selvfølgelig er fælles gæld ikke det første, vi kigger på som danskere, det har vi aldrig gjort. Men jeg vil omvendt ikke lukke nogen døre i en situation, hvor Rusland står og kigger ind i Europa på en måde, som ikke er godt for noget," sagde Mette Frederiksen i en pause under mødet.

Samme besked lød fra Danmarks naboland, Sverige, som også er notorisk imod fælles lånoptagning. Statsminister Ulf Kristersson anerkender, at situationen er så følsom, at Sverige ikke bare vil sige kategorisk nej, sådan som den svenske regering tidligere har gjort.

Men han minder om, at de fælles coronalån, der skulle kickstarte de nedlukkede europæiske økonomier efter pandemien, ikke kun har kastet gode erfaringer af sig.

"Vi lærte også, at der blev taget store lån, som ikke er landet på den måde, som det var tiltænkt fra starten. Der er en masse penge, som slet ikke bliver anvendt," sagde han.

Rådsformand Charles Michel konstaterede, at der var forskellige holdninger rundt om bordet.

"Men der er enighed om behovet for at finde fælles løsninger på mere investering i europæisk forsvar," sagde Michel.

Og det sidste ord er ikke sagt om den sag, konstaterede kommissionsformand Ursula von der Leyen.

"Det er begyndelsen på den debat, ikke afslutningen," sagde hun efter mødet.