Køb abonnement
Annonce
Kommunikationskonsulent til Danmarks største private velfærdskoncern

Carelink Gruppen søger en erfaren kommunikationskonsulent, der kan løfte vores strategiske kommunikation — og som har lyst til at sætte sit fag i spil i en virksomhed, hvor velfærdsdagsordenen er kerneforretning. Du bliver en del af et ambitiøst kommunikationsteam der samarbejder direkte med ledelsen. Vi har tillid til, at du tager ejerskab — og vi forventer, at du selvstændigt kan tænke strategisk om vinkler, målgrupper og medier.


Dine opgaver

Du får en bred og strategisk rolle med ansvar for at:

  • Drive vores presse- og medieindsats — fra nyhedsvinkler og pressemeddelelser til relationer med landsdækkende og faglige medier

  • Positionere Carelink Gruppen politisk over for kommunale beslutningstagere, embedsværk og fagligt netværk i kontekst af reformer og politiske udspil

  • Omsætte komplekse fagområder som sociale effektinvesteringer og beskæftigelsesindsatser til skarp, målrettet kommunikation

  • Udvikle nye formater — podcast, video og andre digitale fortællinger — der løfter vores stemme i debatten

  • Producere indhold til LinkedIn, kampagner og employer branding

  • Sparre direkte med ledelsen, når komplekse budskaber skal landes

Hvem er du?

Du har 3-5+ års erfaring fra en organisation, hvor strategisk kommunikation er en disciplin i sig selv — fx en lignende privat virksomhed, en NGO, en interesseorganisation eller det politiske system.

Du vil mere end at have et job. Du vil sætte aftryk i en stor virksomhed med mening og vækstambitioner — og trives med, at kommunikation spiller en central rolle tæt på topledelsen.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • Har dokumenteret erfaring med pressearbejde og et fagligt netværk blandt journalister

  • Har kendskab til velfærdsområdet fra en lignende virksomhed, NGO, interesseorganisation eller det politiske system

  • Er en skarp skriftlig formidler med talent for at finde den rigtige vinkel og skære fra

  • Forstår den politiske kontekst, velfærdssektoren opererer i — og kan navigere mellem fagligt indhold og politisk timing

  • Arbejder fleksibelt og prioriterer skarpt i en hverdag med højt tempo

  • Skriver og taler dansk og engelsk på højt niveau — vi har internationale investorer og ambitioner om at vokse ind i sammenlignelige velfærdssystemer uden for Danmark

Vi tilbyder

  • En fuldtidsstilling i en vækstvirksomhed med drift, konsulentvirksomhed og IT — og ambitioner om at vokse både nationalt og internationalt

  • Korte beslutningsveje og direkte adgang til ledelsen

  • Mulighed for at præge en kommunikationsfunktion i hastig udvikling og sætte aftryk på en samfundsdagsorden, der betyder noget

  • Et fagligt stærkt team, der sætter pris på kvalitet, vidensdeling og godt humør

Om Carelink Gruppen

Carelink Gruppen er Danmarks største private velfærdskoncern med over 3.200 fuldtidsansatte. Vi arbejder bredt på tværs af social-, beskæftigelses-, sundheds- og ældreområdet, og vores forretning spænder fra drift og konsulentvirksomhed til IT-løsninger. Vi samarbejder med centrale aktører i den offentlige sektor om at udvikle fremtidens velfærdsløsninger i et miks mellem offentlige og private leverandører — drevet af stærke værdier om ordentlighed, respekt og ønsket om at gøre en reel forskel.

Kontakt

Ved spørgsmål kan du kontakte Christina Holm, kommunikationschef, på cho@carelink.dk.

Ansøgningsfrist

20. juni 2026. Søg stillingen via linket her på siden.

Om Carelink Gruppen

Carelink Gruppen er Danmarks største private velfærdskoncern med over 3.200 fuldtidsansatte. Vi arbejder bredt på tværs af social-, beskæftigelses-, sundheds- og ældreområdet, og vores forretning spænder fra drift og konsulentvirksomhed til IT-løsninger. Vi samarbejder med centrale aktører i den offentlige sektor om at udvikle fremtidens velfærdsløsninger i et miks mellem offentlige og private leverandører — drevet af stærke værdier om ordentlighed, respekt og ønsket om at gøre en reel forskel.

Icon

Find Danmarks bedste ledere og specialister, mens de er i job

Opnå unik eksponering med en jobannonce på Altinget og Mandag Morgen

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026