
Vil du have et studiejob med ansvar, analytisk fordybelse og indblik i Danmarks politiske maskinrum? Og har du blik for både de faglige aktører og de strategiske profiler, der former politik og ledelse i Danmark? Så er du måske vores nye lead researcher på Altingets netværk.
Altinget driver i dag 26 fagpolitiske og ledelsesorienterede netværksgrupper, hvor beslutningstagere og nøgleaktører mødes til fortrolig sparring og videndeling. Som lead researcher bliver du en central del af det arbejde, hvor du skal identificere og rekruttere de rigtige profiler til netværkene.
Du vil arbejde tæt sammen med vores netværkskonsulenter samt de indholdsansvarlige tovholdere, der står for udviklingen af de enkelte netværk. Din opgave er at sikre, at vi altid har et solidt rekrutteringsgrundlag – og at netværkene sammensættes af de rette beslutningstagere og eksperter.
Dine arbejdsopgaver inkluderer:
Research og identificering af relevante profiler og organisationer til netværkene
Opbygning og kvalificering af rekrutteringsgrundlag
Tæt samarbejde med netværkskonsulenter og indholdsansvarlige tovholdere
Ad hoc-opgaver i tilknytning til netværksarbejdet
Vi forestiller os, at du:
Er i gang med en videregående uddannelse, gerne med et samfundsvidenskabeligt eller kommercielt fokus
Er analytisk stærk og har evnen til hurtigt at sætte dig ind i nye fagområder og finde de relevante aktører
Arbejder struktureret, selvstændigt og trives med at have mange bolde i luften
Har gode samarbejdsevner og kan kommunikere klart på skrift såvel som mundtligt
Har erfaring med Excel og måske kendskab til CRM-systemer som Hubspot (en fordel, men ikke et krav)
Hos Altinget får du:
Et studiejob i hjertet af dansk politik – lige ved Christiansborg
Indblik i arbejdet med nogle af Danmarks mest indflydelsesrige netværk
Et engageret og fagligt stærkt team i den kommercielle afdeling
Fleksibilitet og gode udviklingsmuligheder
God kantineordning og et godt arbejdsmiljø
Stillingen er på 15-20 timer om ugen, aftales fleksibelt med nærmeste leder.
Send din motiverede ansøgning med CV til arenajobsalg@altinget.dk snarest muligt. Vi indkalder løbende til samtaler.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte forretningsudviklingskoordinator Simon Gardner Mogensen på mogensen@altinget.dk eller +45 4314 1525.
Tiltrædelse hurtigst muligt.
Altinget stræber efter at være en mangfoldig arbejdsplads, og derfor opfordres alle uanset alder, køn og baggrund til at søge.










