Regeringens transportpolitik får vælgerlussing

UTILFREDSHED: Vælgerne uddeler dårlige karakterer til regeringens transportpolitik, der har det laveste gennemsnit i ny meningsmåling. Socialdemokraterne er ikke overrasket.
"Det var et alt andet end kønt forløb, vi havde omkring trængselsringen. Dér så vi meget forfjamskede ud, efter at vi først havde meldt ret hårdt ud. Så det kan ikke kommer bag på mig, at vi scorer lavt på det her," lyder forklaringen fra Rasmus Prehn på, hvorfor regeringens transportpolitik ikke hitter blandt vælgerne.
"Det var et alt andet end kønt forløb, vi havde omkring trængselsringen. Dér så vi meget forfjamskede ud, efter at vi først havde meldt ret hårdt ud. Så det kan ikke kommer bag på mig, at vi scorer lavt på det her," lyder forklaringen fra Rasmus Prehn på, hvorfor regeringens transportpolitik ikke hitter blandt vælgerne.Foto: Socialdemokraterne.dk
Hjalte T. H. Kragesteen

Regeringens transportpolitik er ikke et hit.

Sådan lyder det fra danskerne i ny måling fra A&B Analyse, der er foretaget for Altinget.dk. Her har 1223 danskere givet karakter fra 0 til 10 til regeringens performance på 11 forskellige politikområder.

Og helt i bunden ligger regeringens transportpolitik med det laveste gennemsnit på 3.4, mens det område, hvor man klarer sig bedst scorer 4.6. Også blandt regeringspartiernes egne vælgere er transportpolitikken helt i bund, hvor SF'erne giver 4.6, Radikale 4.3 og Socialdemokraterne 5.1.

Socialdemokraternes trafikordfører Rasmus Prehn finder ikke resultatet overraskende, men mener, at det motiverer regeringen til at smøge ærmerne op.

Man kan da sige, at der er et kæmpe stort potentiale for forbedring.

Rasmus Prehn
Trafikordfører (S)

"Man kan da sige, at der er et kæmpe stort potentiale for forbedring," siger han og vurderer, at vælgerne straffer regeringen for forløbet om betalingsringen:

"Det var et alt andet end kønt forløb, vi havde omkring trængselsringen. Dér så vi meget forfjamskede ud, efter at vi først havde meldt ret hårdt ud. Så det kan ikke kommer bag på mig, at vi scorer lavt her," siger han.

Vælgerne har ikke set resultaterne 
Selvom han ikke regner med, at regeringen kan komme i top på transportpolitik, så forventer han, at regeringen vil hoppe et skridt eller to op fremover.

"Vi skal til at udmønte trafikmilliarden, og vi skal til at løfte den kollektive trafik i det hele taget. Når danskerne kan se, at der bliver flere busser, flere togafgange og supercykelstier, så tror jeg folk vil se langt mere positivt på det," siger Rasmus Prehn.

Det er jo snart længe siden, at I fandt milliarden til at forbedre og billiggøre den kollektive trafik, så vælgerne ved vel godt, hvad I vil?

0:000:00