Uddannelse & Kurser

Uddannelse i Fondsansøgninger

Styrk dine fondskompetencer og få succes med fondsansøgninger

 

Om uddannelsen


LokationNy Kongensgade 10, 1472 København K

Opstartsdatoer
Forår 202416. maj 2024
Ledige pladser
Forår 20255. maj 2025
Ledige pladser

 

Om uddannelsen

Det kræver energi og indsigt at være ansøger i et fondslandskab med mere end 3.600 uddelende fonde. Selvom fondene hvert år uddeler cirka 25 milliarder kroner, er det svært for ansøgerne at skabe sig et overblik over fondenes navne, formål og aktuelle uddelingsstrategier. For der findes ingen samlet oversigt over, hvad fondene hedder, eller hvilke formål de deler ud til. Overblikket sløres samtidig af, at fondene anvender mange forskellige virkemidler og metoder, og at deres aktuelle uddelingsfokus ændrer sig hurtigere end før. Heldigvis er flere og flere fonde aktive på digitale kanaler og sociale medier. Denne synlighed er guld værd for ansøgerne.

På kurset vil vi gerne bidrage til at ændre det nuværende mønster, hvor mange ansøgere ser i retning af de samme fonde, mens andre fonde ser langt efter kvalificerede projekter.

På kurset får vi besøg af nogle af tidens markante fonde, og der bliver mulighed for at gå i dialog og stille spørgsmål til dem. Vi hører om deres tilgang til det at tage samfundsansvar og får et indtryk af, hvad de forstår ved at skabe forandring, tage ansvar, prioritere kvalitet, bidrage til refleksion eller skabe impact. Helt aktuelt står emner som bæredygtighed, biodiversitet og klima, demokrati, lokale fællesskaber, kunstneriske vækstlag, social trivsel og international humanitær bistand højt på mange fondes dagsorden.

Set fra samfundets side gør fondene en vigtig indsats på linje med civilsamfundsorganisationer, virksomheder og offentlige myndigheder. Og ikke sjældent ender fondene med at blive bindeled mellem civilsamfund, borgere og offentlige myndigheder.

Set fra ansøgersiden er der skarp konkurrence om fondenes opmærksomhed. Også her handler det om at prioritere og fokusere, for det kræver tid og indsigt at komme ind i en god fondsdialog.

Private ngo’er, hel- og halvoffentlige institutioner og almennyttige virksomheder søger på lige vilkår og konkurrerer dermed om de samme midler, netværk og viden, som fondene stiller til rådighed. Der er nogle vigtige pejlemærker, som kan lette navigationen i det mangfoldige fondslandskab. Det er f.eks. vigtigt at vide om man kontakter en fond, der er ansøgerdrevet eller én, der er proaktivt opsøgende og foretrækker selv at sætte dagsordenen. Her giver kurset mulighed for at høste erfaringer og råd fra ansøgere, med mange års erfaring i at opnå fondsstøtte.

 

Dit udbytte af kurset - du får

· Overblik over fondslandskabet og værktøjer til at finde frem til fonde, hvis formål passer til dit projekt

· Anvisninger på, hvordan du sikrer, at ansøgningen lever op til fondens krav

· Indblik i fondes uddelinger og forskellige arbejdsmåder samt i de særlige faldgruber, man som ansøger bør være opmærksom på.

· Modeller til, hvad du - og din organisation - kan gøre for at tilrettelægge en effektiv ansøgningsproces

· Gode råd fra fonde og erfarne ansøgere om, hvordan man bedst går i dialog med fondene og skaber nyttige samarbejdsrelationer

 

Kurset henvender sig til dig, der arbejder med fondsstrategier og konkrete ansøgninger. Målgruppen dækker civilsamfundet, hel- og halvoffentlige institutioner, interesseorganisationer og private virksomheder inden for områder som kultur, det sociale

område, sundhed, uddannelse og forskning, natur, klima og miljø, internationale humanitære organisationer. Din titel er ikke afgørende.

På forløbet får vi besøg af en række gæster fra både fondsverden og ansøgermiljøet. Se venligst programmet.

 

Kursusleder

Birgitte BoesenGrundlægger og analytiker, büroCph, bestyrelsesmedlem, PlanBørnefonden, Rådet for Grøn Omstilling

Strategisk analytiker og rådgiver, bestyrelsesmedlem i PlanBørnefonden og Rådet for Grøn Omstilling. Birgitte Boesen stiftede i 2014 rådgivningsbureauet büroCPH. Hun har arbejdet i og omkring fondsverden i mere end 20 år, bl.a. som kommunikationschef i Realdania (2002-2014). Anden erhvervserfaring: Rådgiver i DR’s direktionssekretariat m.v., lektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, souschef i skuespilafdelingen på Det Kongelige Teater, marketingschef på Dagbladet Information samt fuldmægtig i Finansministiet. Birgitte er forfatter til bøgerne ”Fonde i bevægelse. Fra diskrete velgørere til synlige samfundsaktører” (Djøf-forlaget) og ”Få styr på udviklingen. Journalistik år 2000. Om journalistisk kvalitet, design og teknik” i samarbejde med Erik Lund (Ajour).

Program

Forløbet er bygget op omkring tre moduler, hvor vi kombinerer oplæg, dialog og workshops med plads til fordybelse og praktisk træning. Vi navigerer jer rundt i det mangfoldige danske fondslandskab, inviterer fagfolk inden for og giver tips og tricks til, hvordan man som ansøger finder de rigtige fonde, rammer inden for deres formål og sikrer, at ansøgningen lever op til krav som relevans, nytænkning og samfundsnytte.

Uddannelsen er naturligvis ingen garanti for, at jeres næste projekt får fondsstøtte. Dén afgørelse ligger i andres hænder. Derimod giver kurset indblik i fondenes uddelinger og arbejdsmåder samt i de særlige faldgruber, man som ansøger bør være opmærksom på.

Vi undersøger, hvad der skal til for at få det bedste match mellem fond og ansøger, og hvad der skal til for at tilrettelægge en effektiv ansøgningsproces.

Endelig bliver der også tid til at se nærmere på evigt aktuelle emner som driftsstøtte og overhead og på, hvornår og hvordan man går i dialog med fondene.

1. ModulModul 1 16. maj 2024 kl. 10.00 - 16.00

Program 

10:00 - 10:10    Velkommen og introduktion til kurset ved Birgitte Boesen, büroCPH

10:10 - 10:30    Gensidig præsentation

10:30 - 11:20    Introduktion til det danske fondslandskab og fondenes måde at arbejde på ved Birgitte Boesen, büroCPH

11:20 - 11:30    Pause

11:30 - 12:30    Den problembaserede filantropi kobler kendte og endnu ikke-kendte problemstillinger 

12:30 - 13:15   Frokost

13:15 - 14:00    Velux Fondens strategiske tilgang til samfundsudfordringer ved direktør Ane Henriksen

14:00 - 14:15    Pause

14:15 - 15:00    Fakta om fondes uddelinger ved Mathilde Marker Hansson, Fondenes Videnscenter 

15:05 - 15:20    Brug chancen - test din idé. Introduktion til konceptet for Løvens Fondshule ved Birgitte Boesen

15:20 - 15:30    Opsamling på dagen og intro til modul 2
 

2. ModulModul 2 17. maj 2024 kl. 09.00 - 15.00

Program

09.00 - 9.50       Processen fra idé og projektudvikling til fondsdialog ved Birgitte Boesen 

09.50 - 10.00     Pause 

10.00 - 11.00   Tuborgfondet vil understøtte unges deltagelse i demokratiske processer og aktiviteter ved Mathias Finadalen Bickersteth, Tuborgfondet. 

11.00 - 11.15   Pause 

11.15 - 12.00   Augustinus Fonden - moderne kulturfilantrop med rødder i klassiske fondsprincipper ved seniorrådgiver Inger Krog. 

12.00 - 13.00   Frokost

13.00 - 13.45   Trygfondens strategi rummer både mindre enkeltdonationer og de langvarige partnerskaber ved underdirektør Jette Jul Bruun. 

13.45 - 14.00   Pause

14.00 - 15.00   15. Juni Fonden har fokus på filantropiens grønne dagsorden, ved Steffen Brøgger-Jensen. 

15.00 - 15.15   Opsamling på dagen og intro til 3. modul

3. ModulModul 3 27. maj 2024 kl. 10.00 - 15.30

Program

09.00 - 09.50   Kunsten at gå i dialog med fondene ved rådgiver Jane Mylenberg Consulting. Fhv. museumsdirektør og mangeårig fondsansøger. 

09.50 - 10.00   Kort pause 

10.00 - 11.00   Fondsdialog og fondsansøgninger set fra et ngo-perspektiv ved direktør Frederik Boll, Ingerfair.

11.00 - 11.15   Pause 

11.15 - 12.00   Impact er vigtigt - og svært. Sådan styrker ansøgere samarbejdet med filantropiske fonde og foreninger  

12.00 - 13.00   Frokost 

13.00 - 15.00   Pitch din idé i Løvens Fondshule før du søger ved Mathias Findalen Bickersteth, Hanne Rasmussen & Anker Brink Lund. 

15.00 - 15.30   Afslutning og mundtlig evaluering  

 

Tilmelding

Pris pr. person.
19.995kr. ekskl. moms
Vi kontakter dig inden for 2-3 hverdage.
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

0:000:00