Carsten Hansen
(Foto: MBBL)

Hård kritik af Carsten Hansens sommerhuslov

Af |
11. februar 2014 kl. 0:49
FIK DU LÆST: Advokat beskylder boligminister Carsten Hansen (S) for at ville lave særlov i sag om sommerhuse på Fyn. Ministeren afviser, at der er tale om særlovgivning.
| Flere
Boligminister Carsten Hansen beskyldes for at bruge en ny lov til at blande sig i en gammel sag om leje af sommerhusgrunde på Fyn. Ministeren afviser kritikken. Foreløbig er loven strandet i Boligudvalget.

Sagen, hvor en udlejer af sommerhusgrunde i 2009 fik Landsrettens ord for, at han havde ret til at hæve grundlejen markant. Efter en lang tvist med lejerne af sommerhusgrundenen fik udlejeren ret.

Nu vil boligminister Carsten Hansen vedtage en lov, der beskytter lejere af sommerhusgrunde – og samtidig skal allerede indgåede kontrakter også omfattes af loven.

Det møder kritik fra Advokat Uwe Teichert, som førte sagen i 2009.

Blander sig i dom
Advokat Uwe Teichert har repræsenteret udlejeren, godsejer Niels Reventlow, i sagen om huslejeforhøjelser på Bøgebjerg Strand ved Kerteminde på Fyn. Han mener, at der er tale om en særlov, der går direkte efter udlejeren på Bøgebjerg Strand.

Uwe Teichert mener, ministeren går for langt med ændringsforslaget, der kommer til at påvirke allerede indgåede aftaler.

"Vi mener, at det var meget tydeligt ved ministerens udtalelser om urimelige godsejere, at han havde Bøgebjerg Strand i tankerne. Det er så selvmodsigende, når vi har landsrettens ord for, at det er en afbalanceret kontrakt," siger Uwe Teichert. Han peger på, at Landsretten har taget stilling til sagen på et oplyst grundlag.

"Lejerne var under forhandlingerne om standardkontrakten repræsenteret af de bedste lejeretsadvokater, der findes," siger Uwe Teichert.

Uwe Teichert mener, at boligministeren bevæger sig på meget usikker grund med ændringsforslaget.

"Der er vist ikke nogen, der har set så målrettet lovgivning, siden vi havde Tvind-sagen," siger Uwe Teichert med henvisning til Tvind-loven, der endte med at blive kendt Grundlovsstridig af Højesteret i 1999, fordi Højesteret vurderede, at loven afgjorde en konkret retstvist.

Hvis loven og ændringsforslaget vedtages, vil det få konsekvens for aftalerne på Bøgebjerg Strand efter en 30-årig periode. Loven vil formentlig først få konsekvenser i forhold til de konkrete kontrakter omkring 2030, og Uwe Teichert fortæller, at der endnu ikke er taget stilling til, om udlejeren vil gå videre med sagen.

"Det har vi ikke gjort op med os selv," siger Uwe Teichert.

Minister afviser
Boligminister Carsten Hansen (S) afviser fuldstændig, at loven er rettet mod en enkelt sag.

"Den her lov kommer til at gælde i hele Danmark, så det er ikke en enkeltsag. Der er cirka 9.000 sommerhuse på fremmed grund i Danmark, så det har ikke noget på sig," siger Carsten Hansen.

Han mener, kritikken kan skyldes, at udlejning af sommerhusgrunde ikke tidligere har været reguleret, og derfor er der tale om helt ny lovgining.

Skal forhindre lignende sager
I arbejdet med loven har boligministeren ikke lagt skjul på, at sagen fra Kerteminde er en del af baggrunden for forslaget.

Da Carsten Hansen i oktober forklarede lovforslaget til TV2Fyn nævnte han da også specifikt at loven skulle sætte en stopper for ejere af store godser.

"Vi har set nogle ganske ublu udlejere. Det har været folk med meget store godser og andet, der har skruet priserne helt urimeligt op. Der har været behov for – ligesom vi har gjort på erhvervsområdet – at have nogle regler, så de har en vis retssikkerhed de her mennesker, som har et sommerhus," sagde Carsten Hansen til TV2Fyn.

I dag afviser ministeren, at han har været for fokuseret på en enkeltsag, når han har talt om loven.

"Jeg mener, at det er en lov, der gælder alle sommerhuse på lejet grund i landet. Det er klart, at vi får henvendelser, når der er et stort problem, og det har vi også fået her," siger Carsten Hansen (S).

Ændring i december
Det oprindelige lovforsalg skulle forhindre, at kontrakter som den på Bøgebjerg Strand vil kunne indgåes i fremtiden. Det blev dog gentagne gange slået fast, at loven ikke havde virkning for indgåede aftaler, men blive indfaset efterhånden, som de gamle aftaler skulle fornyes.

Men i november kontaktede lejerforeningen fra Bøgebjerg Strand Folketingets By- og Boligudvalg og pegede på, at tidsubegrænsede lejekontrakter, som findes på Bøgebjerg Strand, heller ikke senere vil blive omfattet af loven.

Tidsubegrænsede lejekontrakter gælder så længe, ingen af parterne opsiger dem. Og på Bøgebjerg Strand indtræder nye lejere blot i den gamle kontrakt. Derfor vil loven ikke komme til at ramme netop de kontrakter.

I december fremsatte boligministeren så et ændringsforslag, som betyder, at også tidsubegrænsede lejekontrakter skal overgå til den nye lovgivning.

I september afviste ministeriet ellers i et høringsnotat en lignende opfordring fra Forbrugerombudsmanden med begrundelsen: "Det har ikke været hensigten, at loven skal gælde for eksisterende lejeforhold, idet risikoen, for at loven i så fald vil få ekspropriativ virkning, vurderes at være stor."

Ikke skræddersyet
Boligministeren forklarer, at det nye forslag simpelthen er udtryk for, at ministeriet ikke kendte til den type aftaler, lejerne på Bøgebjerg Strand gjorde opmærksom på. 

"Vi var ikke bekendt med, at der fandtes tidsubegrænsede lejeaftaler," siger Carsten Hansen, som forklarer, at det oprindelige lovforslag altså ikke ville gælde for netop den type aftale.

"Det var meningen, at loven ville blive ført igennem ved lejeaftalernes ophør. Men når vi har tidubegrænsede aftaler, vil loven jo aldrig komme til at gælde. Og vi kan jo ikke have en lov, der ikke gælder," siger Carsten Hansen, som mener, at det er god praksis at rette loven til, når man bliver opmærksom på et problem.

Boligministeren fortæller, at ministeriet har haft sine jurister på sagen, og at man er på fuldstændig sikker grund.

"Og det er gode forhold for både lejere og udlejere, og jeg er glad for, at vi får ordnede forhold på det her område," siger Carsten Hansen.

Strandet i udvalg
Efter planen skulle By- og Boligudvalget have afgivet betænkning 14. januar og sendt loven til 2. behandling i Folketinget. Betænkningen er dog udskudt, og udvalget skal på tirsdag have en teknisk gennemgang af forslaget.

Boligordfører for Venstre Louise Schack Elholm (V) fortæller, at gennemgangen blandt andet skal klarlægge spørgsmålet om lovens betydning for eksisterende aftaler.

"Det er noget af det, vi skal have belyst," siger Louise Schack Elholm, som tilføjer, at Venstre har et ønske om at få afklaret omfanget af de problemer, den nye lov skal afhjælpe, inden partiet lægger sig fast på, om det vil støtte forslaget.

"Vi har ikke besluttet, hvad vi vil stemme endnu," konstaterer Louise Schack Elholm.

Liberal Alliances boligordfører, Ole Birk Olesen, melder klart ud, at partiet ikke vil stemme for forslaget, da han mener, at lejeaftaler om grunde bør indgåes på almindelige aftalevilkår.

Desuden tror han ikke på, at loven vil sikre lejere af sommerhusgrunde mod store prisstigninger.

Enhedslisten bakker op
Enhedslisten mener, at regeringens forslag adresserer et relevant problem, som ikke bare handler om sagen fra Kerteminde.

"Det er ikke noget med at ramme en enkeltperson. Det handler om at forhindre, at området ikke er reguleret. De, der så bliver reguleret, mener, at de får indskrænket deres muligheder, og det gør de også," siger Lars Dohn.

Han bakker op om Carsten Hansens forslag, og han henviser til, at loven er blevet vurderet af Justitsministeriet.

"For så vidt, at den vurdering er i orden, bakker vi op om loven," siger Lars Dohn.

Dokumentaion

Uddrag fra høringsnotatet om forslag til lov om sommerhuse på fremmed grund

6. Ikrafttrædelse

Forbrugerombudsmanden og Fritidshusejernes landsforening bemærker, at loven finder anvendelse på lejeaftaler, der indgås efter lovens ikrafttrædelse. Det foreslås imidlertid, at der udfærdiges en lovgivning, der inden for rammerne af erstatningsfri regulering også finder anvendelse på eksisterende lejemål, eventuelt med en passende overgangsperiode.

Kommentar: Det har ikke været hensigten, at loven skal gælde for eksisterende lejeforhold, idet risikoen, for at loven i så fald vil få ekspropriativ virkning, vurderes at være stor. Den foreslåede ordning indebærer derimod, at eksisterende lejemål vil blive omfattet af loven, når derefter genforhandling indgås en ny lejeaftale, herunder aftale om forlængelse af den hidtidige lejeaftale.

MODTAG ET DAGLIGT NYHEDSBREV FRA ALTINGET.DK