Politikere vil beskytte patienter: Skal ikke flås ved tabte ankesager

Politikerne skal sikre, at patienter ikke ruineres, hvis de frakendes erstatning ved Ankenævnet for Patienterstatningen.

Det mener Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti, som skal mødes med sundhedsminister Sophie Løhde (V) til en ”generel drøftelse af retsstillingen” på området.

Spørgsmålet er blevet aktuelt efter flere medier i august beskrev sager med patienter, som skulle tilbagebetale erstatning efter tabte sager ved ankenævnet.

En af dem var Tanja Meidahl Nielsen, som ifølge DR blev frakendt en erstatning på 300.000 kroner fra 2008. Her fik hun ellers tilkendt erstatning, fordi læger overså, hvordan tarmkræft havde spredt sig til hendes hjerne. 

Tanja Meidahl Nielsen klagede efterfølgende over, at hun ikke også fik erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og fik sin sag genåbnet.

Det hele kulminerede imidlertid med, at hun i stedet skulle betale hele sin oprindelige erstatning tilbage.

I et aktuelt svar til Sundheds- og Ældreudvalget oplyser sundhedsministeren, at der fra og med 2013 har været 248 lignende sager, hvor patienter har fået nedsat eller annulleret deres erstatning ved Ankenævnet for Patienterstatningen.

Et brev fra patienterne
248 sager er alt for mange, mener Danske Handicaporganisationer (DH), Forbrugerrådet Tænk og Danske Patienter. Onsdag sendte de derfor et fælles brev stilet sundhedsministeren og Sundheds- og Ældreudvalget.

Her foreslår organisationerne, at politikerne henter inspiration fra arbejdsskadelovgivningen, hvor tilkendt erstatning ikke kan frakendes, hvis den er modtaget i god tro.

”Når man har fået tilkendt erstatning, så må man formode, at sagen er afsluttet. Så skal man ikke sætte pengene i banken med formodningen om, at der kommer et tilbagebetalingskrav på et senere tidspunkt. Sådan bør systemet ikke fungere,” siger Thorkild Olesen, formand for DH. 

DF: Fokus på optimering
Dansk Folkepartis handicapordfører, Karina Adsbøl, er enig i, at systemet ikke ”fungerer godt nok” i øjeblikket, men er alligevel varsom med at lægge sig fast på konkrete ændringsforslag.

Dansk Folkeparti ønsker først og fremmest at effektivisere og forbedre det eksisterende system.

”Vi ønsker at kigge på tidsrammen, sagsbehandlingstiden – derfor også på, hvornår man som patient kan være 100 procent sikker på at beholde sin erstatning,” siger Karina Adsbøl og tilføjer:

”Det er så af yderste vigtighed, at sagen er endeligt afgjort indenfor kort tid, så patienter ikke skal vente for længe på afgørelse og eventuel erstatning. Vi ønsker et bedre og mere gennemskueligt ankesystem, hvor man ikke næsten partout er tvunget til at have advokater til at køre sagerne.”

Ankenævnet for Patienterstatningen omgør lidt over 13 procent af Patienterstatningens afgørelser, hvilket er for højt, skriver organisationerne i brevet.

Proportioner på plads
Formand for Danske Regioner Bent Hansen mener, at kritikken er skudt ”langt over mål”.

”Lad os lige få proportionerne på plads,” foreslår han og gør selv forsøget:

”Der afgøres mellem 10.000 og 11.000 sager ved Patienterstatningen hvert år. Heraf ankes ca. 2.900 sager (2.836 i 2014 og 3.039 i 2015, red.). 79 af sidste års sager blev anket af en region, et forsikringsselskab eller et sygehus. Så kan man selv regne procenterne ud.”

Han mener, at det er positivt, at politikerne kigger på erstatningssystemet. I dag har regionerne tre måneder til at anke på en sag. Det kunne man i Bent Hansens optik eksempelvis overveje at sætte ned til 4 uger.

”Så kunne man også vente med at udbetale noget, indtil man ved, om der bliver anket,” siger han.

Læs hele artiklen på Altinget: sundhed (kræver abonnement). Tegn gratis prøveabonnement her.