Flere betjente, nærpolitistationer og reform af Rigspolitiet: Her er regeringens 23 forslag til nyt politiforlig

OVERBLIK: Ny politiuddannelse for civile, en digital politipatrulje og en ny enhed mod seksuelle overgreb mod børn i Grønland. Det er nogle af initiativerne i regeringens udspil til en ny politiaftale. Få overblik over alle forslag.

Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Emma Qvirin Holst

Ved hjælp af 23 nye initiativer skal politiet skal gennemgå en ”nærhedsreform”.

Sådan siger justitsminister Nick Hækkerup (S), som mandag præsenterer regeringens udspil til en ny flerårig aftale for politiet og anklagemyndigheden.

Heri lægger regeringen blandt andet op til at oprette 20 nye nærpolitienheder, lave en ny national efterforskningsenhed og uddanne 300 ekstra politibetjente.

Få overblik over alle 23 forslag her.

1. 20 nye nærpolitienheder: De nye nærpolitienheder skal placeres geografisk spredt i hele landet under hensyn til blandt andet afstanden til eksisterende lokationer med begrænset borgerbetjening og kriminalitetsniveauet, ligesom regeringen ønsker at styrke politiets tilstedeværelse i de særligt udsatte boligområder. De nye nærpolitienheder vil have en åbningstid for borgerbetjening på mindst 15 timer om ugen.

2. 150 nye lokalbetjente: Regeringen forslår samtidig at tilkoble 110 ekstra lokalbetjente til de nye enheder. Herudover kommer der yderligere 40 lokalbetjente i 2024, så det lokale politiarbejde i alt får 150 ekstra lokalbetjente.

3. Flere politiopgaver skal løses tættere på borgerne: Via reformen af Rigspolitiet vil der blandt andet være 150 flere operative politibetjente i kredsene til at løse politiopgaver. En del af opgaverne er tidligere blevet løst centralt i Rigspolitiet, men vil fremover skulle løses lokalt i kredsene, ligesom en del af betjentene skal styrke straffesagsbehandlingen i politikredsene.

4. Mere tillid og plads til politifagligheden: Regeringen har en ambition om, at der som en del af en flerårsaftale skal gives politisk håndslag på, at der i politiet skal være mindre detailstyring og mere plads til lokal ledelse og politifagligheden.

5. Styrket lokalt handlerum i politikredsene: Regeringen ønsker, at det lokale handlerum i politikredsene styrkes. Det stiller krav til en ændret ledelses- og styringsmodel mellem politikredsene og Rigspolitiet, der medfører mere synlighed og ansvar for de lokale politidirektører.

6. Ny national efterforskningsenhed: Regeringen vil etablere en ny national efterforskningsenhed, hvor specialiserede politi- og anklagerfaglige kompetencer samles. Enheden vil blandt andet skulle efterforske de mest ressourcetunge og komplekse sager, herunder nogle af de sager der i dag volder problemer for politikredsene, samt bistå politikredsenes efterforskninger med specialiserede kriminaltekniske ydelser og særlige kompetencer med videre. Enheden vil blive opbygget som en politikreds med egen anklagemyndighed, men skal etableres i henholdsvis Øst- og Vestdanmark (københavnsområdet og Aarhus). Der vil desuden blive oprettet en mindre særlig statsadvokat til at føre tilsyn med enhedens komplekse straffesagsbehandling.

7. Ny politiuddannelse til civile efterforskere: Regeringen vil oprette en ny politiuddannelse for civile efterforskere for at styrke politiets efterforskning af den komplekse kriminalitet og øge fleksibiliteten i anvendelsen af politiets ressourcer.

8. Flere underretninger om hvidvask skal føre til sager: Hvidvasksekretariatet skal have mere effektive it-værktøjer til at identificere relevante hvidvaskunderretninger og videreformidle dem til politiet og andre myndigheder, som for eksempel Skattestyrelsen og Udbetaling Danmark.

9. Fast track-ordning ved mistænkelige transaktioner: Regeringen vil skabe bedre muligheder for at beslaglægge større pengebeløb eller værdier fra kriminalitet ved en fast track-ordning hos Hvidvasksekretariatet for særligt mistænkelige transaktioner. Initiativet er en opfølgning på den politiske aftale af 19. september 2018 om styrkelse af indsatsen mod hvidvask med videre.

10. Bedre værn mod it-relateret kriminalitet: Regeringen lægger op til at modernisere de lovgivningsmæssige rammer for, hvorvidt politiet for eksempel skal gives mulighed for at skaffe sig adgang til og overvåge servere, der misbruges af kriminelle.

11. Ny digital politipatrulje: Regeringen lægger op til at etablere en ”digital patruljeenhed” i politiet, der gennem patruljering på internettet blandt andet kan sikre politiet synlighed på nettet og udarbejde efterforskningsoplæg til at understøtte efterforskning af strafbare forhold på nettet.

12. Flere hænder til behandling af straffesager i anklagemyndigheden: Regeringen lægger op til at tilføre ressourcer til anklagemyndigheden, så der sikres flere hænder til at behandle de mange straffesager, og sagsbehandlingstiderne hurtigst muligt kan reduceres. Styrkelsen af anklagemyndigheden skal også imødegå Arbejdstilsynets kritik af arbejdsforholdene.

13. Flere hænder til behandling af straffesager i politiet: Regeringen vil både tilføre politibetjente og ekstra civile medarbejdere til behandlingen af straffesager i politiet. Det vil ske efter, at de første nye politibetjente fra meroptaget på Politiskolen i 2020 bliver færdiguddannede i 2022.

14. Nye værktøjer til at prioritere sager om it-relateret økonomisk kriminalitet: Regeringen vil give politiet og anklagemyndigheden muligheder for at fastsætte retningslinjer for, hvilke typer af it-relateret økonomisk kriminalitet der prioriteres efterforskningsmæssigt.

15. Hurtigere sagsbehandling i hele straffesagskæden: Regeringen vil igangsætte et arbejde, der skal identificere og iværksætte konkrete tiltag, som kan styrke sagsbehandlingen og reducere sagsbehandlingstiden på tværs af hele straffesagskæden, så tidsrummet fra en forbrydelse begås, til den skyldige afsoner sin straf, forkortes mest muligt.

16. Et rigspoliti med fokus på kerneopgaverne: Rigspolitiet skal fremover fokusere på de klassiske styrelsesopgaver som øverste politimyndighed i Danmark. Det gælder for eksempel den nationale krisehåndtering. Det vil også fremadrettet være afgørende, at Rigspolitiet – på baggrund af erfaringerne med den nationale krisestyringsindsats i forbindelse med coronapandemien – kan udfylde den koordinerende rolle i Den Nationale Operative Stab (NOST).

17. Ressourcer fra Rigspolitiet til det borgernære politiarbejde i politikredsene: Regeringen lægger op til at flytte ressourcer fra Rigspolitiet til politikredsene, så de kan blive styrket med i alt 300 betjente til operativt politiarbejde. Konkret lægges der op til, at reformen af Rigspolitiet skal finansiere de 20 nye nærpolitienheder og 150 dedikerede lokalbetjente samt 150 operative betjente til øvrige politiopgaver lokalt i politikredsene.

18. Et slankere rigspoliti bidrager til at styrke indsatsen mod den svære kriminalitet: Regeringen vil udskille en stor del af politiets efterforskningsmæssige specialkompetencer, der i dag er placeret i Rigspolitiet, og i stedet forene dem i den nye nationale efterforskningsenhed.

19. Mere sikker drift af politiets it: Regeringen vil igangsætte en fusion mellem dele af politiets it-organisation og Statens It, der er specialiseret i drift af statens it-systemer. Med fusionen vil driften af politiets it i al overvejende grad blive samlet hos Statens It.

20. 300 ekstra politibetjente i 2022: Regeringen lægger op til et meroptag på 150 politistuderende årligt i 2021 og 2022, det vil sige i alt 300 ekstra politibetjente ved udgangen af 2022.

21. Modernisering af de nordatlantiske politikredse: Regeringen vil afsætte midler til de to nordatlantiske politikredse. Det skal blandt andet gå til en nødvendig modernisering i politiet, herunder renovering af bygningsmasse og anskaffelse af nyt materiel.

22. Ny enhed mod seksuelle overgreb mod børn i Grønland: Regeringen vil afsætte midler til at oprette en enhed i Grønlands Politi, som skal fungere som ét samlet indgangspunkt i politiet for sager om seksuelle overgreb mod børn.

23. Bedre og mere sikker it-understøttelse: Regeringen vil afsætte midler til, at der i flerårsaftaleperioden kan tages de helt nødvendige skridt til at modernisere politiets og anklagemyndighedens it og afvikle den tekniske gæld. Samtidig skal der investeres i nye effektive og tidssvarende it-løsninger, så vi undgår de kritiske fejl, der har været i en række konkrete sager som for eksempel teledata-sagen.

Læs hele udspillet her.

Dokumentation

Forlig bag politiaftalerne gennem årene

I løbet af de seneste 14 år har Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Konservative været med i alle politiforlig.

I 2015 indgik Venstre (daværende regering), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative et forlig om en flerårig aftale for politiet og anklagemyndigheden for 2016-2019.

Da den nye S-regering ikke nåede at lave en aftale sidste efterår blev bevillingerne i det eksisterende forlig forlænget med et ekstra år.

I 2011 indgik Socialdemokratiet, SF, Radikale (de daværende regeringspartier), Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti en flerårig aftale for 2012-2015.

I 2010 indgik Venstre, Konservative (daværende regeringspartier), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, SF, Radikale og Kristendemokraterne en etårig aftale for politiet og anklagemyndighedens økonomi i 2011.

I 2006 indgik Venstre, Konservative (daværende regeringspartier), Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale og SF en aftale om politiet og anklagemyndigheden for 2007 til 2010.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Nick Hækkerup

Direktør, Bryggeriforeningen
cand.jur. (Københavns Uni. 1994), ph.d. i EU og folkeret (Københavns Uni. 1998)