Debat

Klimaforsker om Københavns klimamål: "Vi må væk fra diskussionerne om bagateller og kortsigtede løsninger"

DEBAT: Både globalt, nationalt og regionalt halter man bagud med at indfri klimamålet om CO2-reduktioner. Det er ikke nok, at man har klima- og grønne ambitioner – de skal også implementeres, skriver Sebastian H. Mernild.

Vi bliver nødt til at gennemtænke og implementere effektive virkemidler – også for København, selvom den er en lille brik i den store helhed, skriver Sebastian H. Mernild.
Vi bliver nødt til at gennemtænke og implementere effektive virkemidler – også for København, selvom den er en lille brik i den store helhed, skriver Sebastian H. Mernild. Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Sebastian H. Mernild
Professor i klimaforandringer, prorektor på Syddansk Universitet og hovedforfatter til den kommende, sjette hovedrapport fra FN's klimapanel, IPCC

Vi befinder os i en periode med global og regional opvarmning, hvor menneskeskabte udledninger af drivhusgasser, blandt andet CO2, til atmosfæren har været støt stigende siden 1950'erne, hvor systematiske observationer begyndte.

Selv for Danmarks vedkommende har vi set stigende CO2-udledninger siden 2016, når alle Danmarks økonomiske aktiviteter medregnes i det grønne nationalregnskab.

I Danmark – og København cirka tilsvarende – er middeltemperaturen steget med cirka 1,4 grader siden 1880, og 2020 står til at blive det næstvarmeste år i dansk klimahistorie.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.

Over tid har vi set, at de tidligere ekstreme temperaturniveauer i dag er det normale. 2020 nærmer sig rekorden som det næstvarmeste år – og er et år i den ekstreme ende – men vil forventeligt om et, to eller flere årtier være et normalt år – afhængigt af drivhusgasudledningernes effekt og energiophobningen i vores jord- og atmosfæresystemer.

Et dyk ned i historiske observationer
Men hvad er det, som vi ser ind i, når vi taler om forventede ekstreme klimaforandringer i kommende årtier, ikke kun globalt, men i højere grad nationalt, regionalt og urbant?

En ikke ubetydelig andel af CO2-udledningerne kommer fra byområderne – med foruroligende klima- og samfundsøkonomiske konsekvenser til følge

Sebastian H. Mernild, Professor i klimaforandringer, prorektor på Syddansk Universitet og hovedforfatter på den kommende, sjette hovedrapport fra FN's klimapanel, IPCC

Inden der vurderes på fremtiden, er det essentielt, at vi tager et dyk ned i historiske observerede tidsserier, da "vi skal se tilbage for at forstå fremtiden".

Hvad kan vi forvente, at der kommer til at ske med vores hovedstad København og specielt i relation til forandringer i ekstreme klimaforhold?

Ekstreme begivenheder ligger per definition langt fra det "gennemsnitlige" og er hændelser, der har store samfundsøkonomiske konsekvenser.

Det ekstreme København
Vi ved, at antallet af varmeekstremer for København (her baseret på observerede tidsserier fra den tidligere Landbohøjskole) i gennemsnit er steget siden 1877.

Samtidig er antallet af kuldeekstremer faldet – i en tid med stigende årsmiddeltemperatur – hvor vi inden for det seneste årti har haft dobbelt så mange varme- som kuldeekstremer i København.

Når det kommer til nedbør, så ved vi, at den årlige gennemsnitlige nedbør varierer ganske betydeligt fra område til område. For Københavns vedkommende har vi siden 1874 set en forøgelse af den årlige nedbør med cirka 130 millimeter (baseret på observerede tidsserier fra Botanisk Have – én af fem nedbørsstationer i Danmark, der har målt nedbør stort set uden datagab tilbage til 1874), samt at antallet af nedbørsekstremer – antallet af ekstremt regnfulde dage – for hvert år i gennemsnit er steget.

Læs også

Peger på robuste ændringer
Ud over København i dag får mere nedbør end tidligere og er udsat for et stigende antal ekstremt regnfulde dage per år, ses det også, at nedbørsintensiteten (målt over 24 timer) i gennemsnit er steget over tid.

De omtalte nedbørstatistikker peger på robuste ændringer i både middelnedbør og forekomsten af mere ekstreme nedbørshændelser. Disse forandringer i nedbørsmønsteret er forventeligt et udtryk for, at jo varmere den atmosfæriske luft er, jo mere vanddamp kan den indeholde.

Vi ved, at varmere atmosfærisk luft kan indeholde mere vanddamp end koldere luft, og at der i princippet under de rette meteorologiske forhold nemmere kan opstå dannelsesbetingelser for for eksempel kraftige skybrud.

Vi forventer, at middeltemperaturen fortsat vil stige fremover, og derved tegner der sig et billede af, at mere nedbør samt ekstreme nedbørshændelser sandsynligvis vil forekomme hyppigere i fremtiden og forventeligt blive kraftigere.

Af andre ekstremhændelser, der ikke er nævnt her, er for eksempel kystnære oversvømmelser og storme. De omtalte observerede ændringer ligger i god tråd med, hvad blandt andet rapporterne fra FN's klimapanel, IPCC, påpeger som de vejrtyper og konsekvenser, som vi i fremtiden – også for København – kan forvente at se mere til, i takt med at udledningerne øges. 

De urbane områder
Interessen for disse ændringer retter sig naturligvis mod de mulige konsekvenser for København – og dermed klimatilpasning for blandt andet at undgå fyldte kloaksystemer og tusindvis af oversvømmede kældre og veje/viadukter, infrastrukturelle problemer samt materiel skade for mange millioner kroner.

Vores forståelse, af hvordan nedbør øges, i takt med at luften varmes op, kan med stor sandsynlighed tilskrives menneskeskabt drivhuseffekt og kan pege på, at vi sandsynligvis også kan lægge den menneskeskabte drivhuseffekt til grund for, at vi har oplevet så markante forandringer i nedbørsmønsteret over tid.

Der er god grund til, at vi tager fat på at sikre os mod yderligere klimaekstremer i fremtiden, da intet taler for, at mængden af menneskeskabte drivhusgasudledninger til atmosfæren samt for eksempel CO2 i atmosfæren vil blive reduceret inden for nærmeste fremtid.

København halter bagud
Både globalt, nationalt og regionalt og for en by som København halter man bagud med at indfri klimamålet om CO2-reduktioner og dermed opnå klimaneutralitet.

Det er ikke nok, at man har klima- og grønne ambitioner – de skal også implementeres. Forskellen mellem det, som vi reducerer af CO2 til atmosfæren, og det, som vi som samfund burde reducere for at indfri Parisaftalen, har aldrig været større.

Implementeringen af Parisaftalen er på ingen måde en nem politisk og samfundsmæssig opgave, hverken globalt, nationalt, regionalt eller urbant, hvor mere end 70 procent af de globale CO2-udledninger netop kommer fra byområder. 

Vi må derfor til stadighed minde hinanden om de fremtidige klimaforhold og vigtigheden af at tilpasse og omstille vores samfund og byer til stigende bæredygtighed. Samt opfordre verden og byerne omkring os til at være mere opmærksomme mod stigende reduktioner og optag af drivhusgasser til atmosfæren – trods det at klimamålet i 2030 og 2050 synes fjernt.

København er en lille brik
Vi må væk fra diskussionerne om bagateller og kortsigtede løsninger.

Vi bliver nødt til dels at gennemtænke og implementere effektive virkemidler – også for en by som København, selvom den er en lille brik i den store helhed – og på den måde nedbringe egne udledninger inden for for eksempel energiproduktion, energiforbrug og transport, og dels vise vejen for tilsvarende byer og megacities.

Dette netop fordi en ikke ubetydelig andel af CO2-udledningerne kommer fra byområderne – med foruroligende klima- og samfundsøkonomiske konsekvenser til følge.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Sebastian Mernild

Professor i klimaforandringer og glaciologi, leder af SDU Climate Cluster, forfatter, FN’s klimapanel (IPCC).
kaptajn af reserven, ph.d. (Københavns Uni. 2006), dr.scient. (Københavns Uni. 2016)