Canadisk reformekspert overrasket over lærerkonflikt

Parterne bør arbejde meget hårdt for at finde en løsning. Det bør ikke være målet at tvinge den anden part til at gøre det, man ønsker. For på lang sigt er det en selvdestruktiv strategi. Man vinder kampene, men taber krigen.

Ben Levin
Canadisk professor i uddannelsesvidenskab ved OISE

I Danmark har vi flere gange spejdet over Atlanten til Ontario i Canada, som i 2003 gennemførte en omfattende skolereform med succes. Manden bag reformen, professor Ben Levin, har fulgt den seneste udvikling i Danmark. Og den canadiske reformekspert er meget overrasket over, at man endnu ikke har fået løst den ophedede konflikt, som han betegner som ”udansk”.

”Det virker ikke som den danske måde at gøre tingene på. I har en meget lang tradition for at finde fælles løsninger mellem folk, der normalt ikke er enige. Det er jo sådan, hele jeres politiske system normalt fungerer,” siger Ben Levin over telefonen fra Toronto. 

Men det har man ikke været villig til fra KL’s og Danmarks Lærerforenings side, vurderer han.

”Det er ikke, fordi det var umuligt at finde en løsning. Men parterne ville ikke, og det overrasker mig meget,” siger Ben Levin, som understreger, at han støtter hverken den ene eller den anden part i konflikten.

En vanskelig reform
Ben Levin har besøgt Danmark flere gange over de seneste år og har løbende været i kontakt med det danske børne- og undervisningsministerium. Og det er med god grund, at danske politikere spidser ører, når Levin taler skolereform. Professoren er flere gange blevet fremhævet som manden, der ved, hvordan man kan løfte den danske folkeskole.

Han er forhenværende departementschef i Ontarios undervisningsministerium. Og siden reformen i 2003, som han var med til at orkestrere, er de canadiske skolebørn blevet langt bedre fagligt end tidligere. Derudover får flere af de unge i Ontario også en ungdomsuddannelse i dag, og det er den opskrift, som de danske politikere forsøger at aflure.

Men grundlaget for en succesfuld reform er allerede ved at smuldre, advarer Ben Levin.

”Hvis man ender i en situation, hvor man med et lovindgreb tvinger lærerne tilbage til arbejdet, selvom de ikke er tilfredse med aftalen, så vil det på lang sigt have negative konsekvenser for skolesystemet,” siger Ben Levin.

Også selvom konflikten endnu kan løses ved forhandlingsbordet, er der ikke meget, som tyder på, at det bliver med et kompromis, som lærerne vil være glade for. Det kan betyde, at overenskomstaftalen vil trække negative spor i den kommende reform af folkeskolen.

”For at et uddannelsessystem skal være succesfuldt, er det nødvendigt med lærere, der er dygtige og motiverede,” siger Ben Levin.

Lærerne dropper ud af folkeskolen
Han henviser blandt andet til tiden før reformen i 2003 i Ontario, hvor politikere, praktikere og fagforeninger i strid med hinanden på skoleområdet. Det fik flere og flere elever til at forlade de offentlige skoler til fordel for de private. Samtidig skiftede lærerne job, nye lærere skrottede helt lærergerningen til fordel for et andet erhverv, og de ældre lærere forlod arbejdsmarkedet tidligere end normalt.

”Til sidst ender man faktisk med at have alt for få lærere, fordi man ikke længere kan rekruttere folk. Og dem, man så kan rekruttere, er ikke så gode som dem, man plejer at ansætte,” siger Ben Levin.

Han peger på, at det både kan være dyrt og gå ud over kvaliteten af uddannelsen, og derfor opfordrer han til, at parterne gør sig den allersidste anstrengelse for at finde en løsning.

”Parterne bør arbejde meget hårdt for at finde en løsning. Det bør ikke være målet at tvinge den anden part til at gøre det, man ønsker. For på lang sigt er det en selvdestruktiv strategi. Man vinder kampene, men taber krigen,” siger Ben Levin.

Mandag går lockouten ind i sin tredje uge, og der er endnu ingen tegn på, at parterne er klar til at forhandle, eller at regeringen og Folketinget vil gribe ind.