Cepos: Børnearbejde i folkeskolen

Det er tid for skolestart, og intet medie kan være foruden en historie om skolen. I år har alle de gode medier med Politiken og DR i spidsen kastet sig over den aldeles uacceptable kendsgerning, at der findes stærke og svage elever, og den endnu mere uacceptable kendsgerning, at skolen ikke bare tryller de svage elever om til stærke elever.

En optælling fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd af udviklingen i antallet af elever og specielt antallet af elever fra akademikerhjem i de frie grundskoler har således tændt den sociale indignation.

Niels Egelund slår eksempelvis over for Ritzau fast, at ”Det faglige niveau vil falde, fordi der kommer til at mangle nogle af de stærkeste elever. Og det er uheldigt for folkeskolerne og de elever, der bliver tilbage i folkeskolen.”

Svage og stærke elever
De stærke elever må ikke længere gå med aviser, men de skal alligevel i gang med børnearbejde. De skal nemlig sættes til at trække de svage elever op. Det viser sig så blot, at flere og flere af de stærke elevers forældre ikke køber mantraet om børnearbejdets velsignelse i folkeskolen. De vælger i stedet en fri grundskole.

Jeg tror ikke på tesen om, at de stærke elevers forældre dræner folkeskolen ved at flytte deres børn til frie grundskoler.

Henrik Christoffersen
Forskningschef, Cepos

Lars Qvortrup, som er professor på Aalborg Universitet, leder et program for læringsledelse. Qvortrup har i Politiken bidt mærke i, at elever fra ikke-akademiske hjem eventuelt har vanskeligere ved skolearbejdet end andre, og at de under alle omstændigheder gennemgående får et ringere fagligt udbytte og trives dårligere.

Ligeledes har Qvortrup noteret, at lærere vurderer eleverne forskelligt, såvel hvad angår faglige præstationer som adfærd og ihærdighed, og at vurderingerne har sammenhæng med elevernes sociale baggrund. Han konkluderer, at skolen tilsyneladende ”passer” bedst til elever, hvis forældre har en lang uddannelse.

De stærke elever må ikke længere gå med aviser, men de skal alligevel i gang med børnearbejde. De skal nemlig sættes til at trække de svage elever op. 

Henrik Christoffersen
Forskningschef, Cepos

Er det samfundets skyld?
Ud fra Qvortrups iagttagelser kunne han også have konkluderet, at skolen passer bedst til de elever, som skolearbejdet ligger for.

Den ene eller den anden konklusion er et spørgsmål om, hvorvidt man tager udgangspunkt i forestillingen om, at det er samfundets skyld, og at god social ingeniørkunst kan og bør gøre mennesker ens, eller om man grundlæggende har en humanistisk indstilling og tænker, at hvert menneske er unikt og har ret til at blive vurderet på egne præmisser.

Under alle omstændigheder skal de elever i dagens folkeskole, som vurderes som svage elever, så vidt muligt bringes på niveau med de stærkere elever, og derfor peger Qvortrup da også på målet i folkeskolereformen om, at folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater, samtidig med at folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan.

Modsætningsforhold i folkeskolens mål
Det er noget af et kunststykke, folkeskolen her skal præstere. For vil de stærke elever, som i øvrigt også ifølge Qvortrups undersøgelser synes, at det er sjovt at gå i skole, ikke udvikle sig mindst lige så stærkt, hvad angår de faglige resultater som de svage elever, der gennemgående ikke synes, at det er så sjovt at gå i skole.

Udvikler de stærke elever sig imidlertid lige så godt, forbliver forskellen jo uændret stor. Forunderligt nok ser den nærliggende modsætningsfuldhed i folkeskolens mål ikke ud til at virke ubetinget tillidsvækkende blandt de stærke elevers forældre.

Klassekammerateffekter
Jeg tror ikke på tesen om, at de stærke elevers forældre dræner folkeskolen ved at flytte deres børn til frie grundskoler. Det er folkeskolen, som udstøder de stærke elever, når folkeskolen insisterer på, at lighed er det samme som enshed.

Jeg har selv personligt oplevet reaktionerne, når man anfægter dogmet om børnearbejdes velsignelse i folkeskolen. For godt et år siden fremlagde jeg en undersøgelse af konsekvenserne for svage elever af at blive anbragt i klasse med klassekammerater med stærkere faglige forudsætninger.

Med alle mulige forbehold viste jeg, at disse konsekvenser kan være negative. Jeg tror ikke, at jeg på noget andet tidspunkt har oplevet samme voldsomhed af det, som på nudansk vist hedder en shitstorm.

Jesper Tynell på P1 klippede de aftalte otte minutters interview ned til et par minutter og brugte resten af tiden til at give mikrofonen til gode interessenter, som i den grad gennemheglede mig. Selvfølgelig uden at jeg fik lov at svare for mig.

Pædagogiske eksperter forklarede, at man kan bero på en forskningslitteratur, som viser, at der findes en positiv klassekammerateffekt for svage elever. Igen uden at jeg fik lov at svare. Politiken med Per Michael Jespersen fulgte op med en hel forsideleder, som totalt nedgjorde mig som forsker og betegnede mine resultater som tåbelige.

Det viste sig, at den pædagogiske ekspertises forskningsmæssige belæg bestod i en rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (dem igen!). Den mest kompetente internationale gennemgang af forskningslitteraturen om klassekammerateffekter er imidlertid foretaget af Joshua Angrist fra National Bureau of Economic Research i Cambridge Massachusetts, USA, i 2013.

De stærke elever giver op
Efter en nøje granskning af den internationale forsknings væsentlige bidrag, når han frem til følgende konklusion: ”My reading of the body of recent empirical work implementing robust peer effects research designs is that this research has uncovered little in the way of causal effects.”

Det er en konklusion, som aldeles ligger på linje med min konklusion. Vi står altså i en situation, hvor den bedste forskning ikke kan fastslå, at der gælder en positiv klassekammerateffekt.

Angrist henviser i øvrigt til det fagligt set mest overbevisende studie i den internationale forskning. Det er gennemført i 2013 af Carrell, Sacerdote og West og publiceret i et af verdens absolut førende forskningstidsskrifter, nemlig Econometrica.

Forskerne har her gennemført et kontrolleret eksperiment på uddannelsen ved United States Air Force Academy. Der fremkom en signifikant effekt for de svageste elever i klasserne med manipuleret elevsammensætning. Effekten var vel at mærke negativ.

Flere og flere stærke elever og deres forældre ser ud til at have opgivet at vente på, at folkeskolen bliver indrettet, så de får tiltro til, at skolen også stræber efter at løfte de stærke elever så meget, som deres evner muliggør.  
---
Henrik Christoffersen er forskningschef i den borgerligt-liberale tænketank Cepos. Han forsker blandt andet i den offentlige sektors økonomi og det kommunale område. Han har tidligere været forskningsleder hos AKF samt vicekontorchef hos KL og har siden 1976 været ekstern lektor i offentlig udgiftspolitik og boligøkonomi på Københavns Universitet. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.