DA om afgiftsstigning: Regeringen betragter firmaer som hæveautomater
ARBEJDSSKADER: Danske virksomheder betaler dobbelt så meget i arbejdsskadeafgift, som da ordningen blev indført i 2013. Nu lægger regeringen op til yderligere stigninger. Dansk Arbejdsgiverforening råber vagt i gevær.
Søren Elkrog Friis
MagasinredaktørDanske virksomheder betaler allerede dobbelt så meget i arbejdsskadeafgift, som da ordningen blev indført i 2012. Men til næste år stiger den samlede regning til arbejdsgiverne igen – fra 590 millioner kroner til 610 millioner kroner.
Det fremgår af det tekniske forslag til næste års finanslov, som blev fremsat af regeringen i sidste uge.
Oveni har regeringen varslet yderligere stigninger i afgiften for at finansiere en styrket arbejdsmiljøindsats.
Dansk Arbejdsgiverforening mener, at arbejdsskadeafgiften for længst har nået virksomhedernes smertetærskel, og råber nu vagt i gevær forud for efterårets finanslovsforhandlinger.
I Socialdemokratiets 2025-plan har vi foreslået at finansiere en styrkelse af arbejdsmiljøindsatsen gennem blandt andet en forhøjelse af arbejdsskadeafgiften. Den ambition har vi fortsat.
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister (S)
"Den nye regering anser lige på det her punkt danske virksomheder som en pengemaskine, som de kan trække pengesedler ud af til at finansiere offentligt forbrug i øvrigt. I forvejen betaler vi 610 millioner kroner via arbejdsskadeafgiften, hvilket faktisk er fuldt dækkende i forhold til hele arbejdsmiljøindsatsen. Yderligere stigninger vil svare til at pålægge de danske virksomheder en ekstra skat på arbejdskraft," siger arbejdsmiljøchef Christina Sode Haslund.
Afgift finansierer arbejdsmiljøindsatsen
Ifølge det tekniske finanslovsforslag ventes udgifterne til Arbejdstilsynet, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø samt Arbejdsmiljøforskningsfonden tilsammen at løbe op i 612 millioner kroner i 2020.
Udgifterne til arbejdsmiljøindsatsen svarer dermed nærmest én til én til indtægterne fra arbejdsskadeafgiften.
Da arbejdsskadeafgiften blev vedtaget under Thorning-regeringen tilbage i 2012, forudsatte man dog kun et provenu på 300 millioner kroner årligt – og angav i bemærkningerne til lovforslaget, at afgiften skulle drøftes på ny, hvis den over tid blev markant større.
Hummelgaard varsler yderligere stigning
Ifølge beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) sker den forventede stigning i provenuet fra afgiften alene på baggrund af nogle tekniske beregninger i Skatteministeriet.
Arbejdsskadeafgift
Arbejdsskadeafgiften blev vedtaget i 2012 under Thorning-regeringen.
Den beregnes på grundlag af arbejdsgivernes bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES-bidraget) og summen af erstatninger m.v. som følge af arbejdsulykker.
Arbejdsskadeafgiften betales per medarbejder, men varierer mellem forskellige brancher.
Når erhvervslivets samlede udgift til arbejdsskadeafgiften er steget, er det ikke på grund af flere arbejdsskader, men fordi AES-bidraget – som arbejdsskadeafgiften til dels udregnes ud fra – er steget. AES-bidraget er obligatorisk for alle arbejdsgivere og skal dække erstatninger på grund af erhvervssygdomme.
Når AES-bidraget er steget de seneste år, og stadig gør det, skyldes det især, at systemet i 2008 blev omlagt til et 'pay as you go'-princip, hvor bidraget beregnes ud fra de faktiske årlige erstatningsudbetalinger i en branche.
Tidligere blev der hensat reserver til alle fremtidige udbetalinger, men nu skal den fulde regning betales hvert år for alle nye sager.
Da arbejdsskadeafgiften blev vedtaget i 2012, forudsatte man et provenu på 300 mio. kr. årligt.
Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at "... den fastsatte sats på 17 pct. vil blive drøftet på ny, hvis afgiftsgrundlaget i form af de indbetalte bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring over tid bliver markant større."
I 2020 vil statens provenu på arbejdsskadeerstatninger være 610 mio. kr.
Arbejdsmarked
Arbejdsmarked
