Dæk din ryg på de lange knives nat

KONSTITUERING: Få mest muligt ud af dine mandater på valgnatten. Læs de gode råd fra vinderen, taberen, forskeren og valgkonsulenten.
For nogen er det først, når stemmerne er talt op, at dramatikken for alvor begynder. Konstitueringen i Odsherred ved sidste valg endte i decideret håndgemæng blandt Dansk Folkepartis kandidater.
For nogen er det først, når stemmerne er talt op, at dramatikken for alvor begynder. Konstitueringen i Odsherred ved sidste valg endte i decideret håndgemæng blandt Dansk Folkepartis kandidater.Foto: Per Christensen/Sjællandske Medier
Kim Rosenkilde
Man skal have styr på sit politiske netværk og mandatfordelingens matematik, når konstitueringerne skydes i gang natten efter kommunalvalget. For mange kandidater vil det nemlig først være her, at den rigtige dramatik begynder.

Det kan Københavns tidligere radikale beskæftigelses- og integrationsborgmester Klaus Bondam skrive under på. Han sikrede sig selv maksimal opmærksomhed ved valget i 2009, da han indgik en aftale om sin borgmesterpost med Dansk Folkeparti, som Radikale ellers havde lagt afstand til under hele valgkampen.

"Det bedste råd, jeg kan give, er nok, at man aldrig skal gøre sådan noget alene. Jeg har både haft vælgerforeningens formand med og en bisidder fra vælgerforeningen, som ved rigtig meget om den d'hondtske metode," siger Klaus Bondam.

Konstitueringen med Dansk Folkeparti blev af mange udlagt som hykleri grænsende til det forræderiske. Selv mener han, at han lavede et stykke fornuftigt politisk håndværk, der sikrede hans parti mest mulig indflydelse og synlighed.

"Det fører mig frem til et andet råd. Kommunikation. Sikr dig, at kommunikationen frem mod valget er korrekt og konsistent. Men ikke mindst også bagefter, hvor tingene jo kan se frygtelig rodede ud," siger Klaus Bondam.

Fakta

Nyt månedsmagasin 
Altinget.dks digitale månedmagasin er netop udkommet.

Magasinet indeholder blandt andet artikler om: 

Joachim B. Olsen - Minimalstatens fanebærer

Kommunale konstitueringer - De lange knives nat

Det farlige liv som politisk superstar

Twitter som fremtidens forsamlingshus

Ny valgforskning - Vi stemmer med bankbogen

Og meget mere. 

Altingets magasin kan læses både på iPad, mac og pc.
Som abonnent har du gratis adgang her. Ikke-abonnenter kan købe magasinet for 125 kr.  

Magtens matematik
Matematikken bag mandatfordeling er helt afgørende for, hvilke muligheder forskellige valggrupper giver det enkelte parti. Forskellige konstellationer vil betyde, at man kan have krav på forskellige poster og herudover måske vil kunne forhandle sig til mere.

Det forsøger man også at tage højde for hos Enhedslisten, fortæller partiets kommunalvalgskonsulent, Jesper Kiel, der selv er valgt til byrådet i Svendborg.

Det fører mig frem til et andet råd. Kommunikation. Sikr dig, at kommunikationen frem mod valget er korrekt og konsistent. Men ikke mindst også bagefter, hvor tingene jo kan se frygtelig rodede ud.

Klaus Bondam
Tidligere radikal beskæftigelses- og integrationsborgmester i København

"Man skal helst vide, hvad man vil opnå inden konstitueringen. Og for at finde ud af, om nogen kan blive afhængig af ens stemme, skal man være udstyret med et regneark og den d'hondtske metode," siger Jesper Kiel.

Det er ikke mindst vigtigt, når udvalgsposter skal fordeles. Men der kan man alligevel blive snydt, fordi det kan være uklart, hvad man reelt har ret til ifølge reglerne, hvis man lokalt kan have en vane med at gøre tingene på en bestemt måde.

Blandt andet derfor har Enhedslisten oprettet en hotline, hvor kandidater kan ringe og få gode råd på valgnatten.

Underløbet
Enkelte steder kan der gå dage og uger, før de sidste brikker falder på plads. Og så kan man alligevel ikke vide sig sikker.

Det måtte Lyngby-Taarbæks tidligere konservative borgmester Rolf Aagaard-Svendsen sande, da han godt 14 dage efter valget i 2009 troede, at det var en ren formalitet at få forlænget sin periode med yderligt fire år på byrådets konstituerende møde.

På mødet viste det sig imidlertid, at Venstres Søren P. Rasmussen havde lavet en underhåndsaftale med de øvrige partier, der gjorde ham til borgmester.

Her knap fire år senere er Rolf Aagaard-Svenden stadig ikke helt sikker på, hvilken lektie man kan drage af hans eksempel. Når valgresultatet er broget, kan tidligere aftaler let falde fra hinanden.

Og hvis man selv springer fra en aftale, gør man sig også sårbar over for, at andre gør det samme ved en. Alligevel har han svært ved at se, hvordan han skulle have sikret sig magten ved at handle anderledes.

"Hvis jeg havde fået antydninger af, at noget var på vej, kunne jeg have handlet på det. Men det fik jeg ikke, selv om jeg lige før mødet prøvede at sikre mig," siger Rolf Aagaard-Svendsen.

Han peger dog på, at de foregående fire års samarbejdsklima mellem de forskellige partier kan have afgørende betydning for, hvem man taler med og stoler på, når aftalerne indgåes på valgnatten.

Tænk på samarbejdet
Kommunalforsker og professor i statskundskab ved SDU, Ulrik Kjær, understreger, at det kun var i et mindretal af kommunerne, det gik skævt. Langt de fleste steder foregår tingene roligt og pragmatisk.

Det bærer ofte også igennem i de kommende byråd, om samarbejdet er kommet godt eller skidt fra start, vurderer han.

"Nu ser vi en valgkamp, hvor der flere steder bliver rippet op i de gamle sager om konstitueringen. Og det vil måske også kunne være med til at disciplinere på valgaftenen den 19. november," siger Ulrik Kjær.

Læs hele artiklen i Altinget.dks magasin her.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Klaus Bondam

Direktør for krydstogtnetværkene CruiseCopenhagen og Cruise Baltic i Wonderful Copenhagen, fhv. borgmester for teknik- og miljø og beskæftigelse- og integration (R), Københavns Kommune
skuespiller (Skuespillerskolen ved Odense Teater 1992), toldbetjent (Distriktstoldkammer 1 1985), EDB-assistent (Købmandsskolen 1983)

Rolf Aagaard-Svendsen

Fhv. borgmester (K), Lyngby-Taarbæk Kommune, seniorrådgiver, Raa Consult (demokratistøtteprojekter i udviklingslande som Tanzania, Kenya og Nepal)
cand.polyt. (Den Polytekniske Læreanstalt 1973) ph.d. (DTU 1979)

Ulrik Kjær

Professor, Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet
ph.d. (Odense Uni. 1999), cand.oecon. (Odense Uni. 1994)

0:000:00