David Trads: Danskerne er faktisk ligeglade med klimaet

KOMMENTAR: Vi er gode til at snakke om, hvor meget klimaet betyder for os. Men nye tal viser, at vi samtidig flyver mere, spiser mere kød og køber flere nye biler, skriver David Trads.

Alle siger, at danskerne går virkelig meget op i klimaet – faktisk så meget, at det var det afgørende emne ved folketingsvalget – men det hele er nu mest snak:

Spritnye tal viser nemlig, at danskerne spiser mere kød, flyver mere, køber flere nye biler og, ja, salget på årets store shoppingdag, Black Friday, slog rekord.

Der er med andre ord en enorm forskel på, hvad danskerne svarer, når vi bliver spurgt om, hvor vigtigt det er at løse klimakrisen, og så på, hvordan vi hver især selv handler. Vi er dygtige til at snakke. Vi er ringe til at levere. Vi kan simpelthen ikke modstå fristelserne.

Sådan er det i hele verden – dramatisk mange flere spiser kød, dramatisk mange flere flyver, dramatisk mange flere køber nye biler, dramatisk mange flere shopper – og derfor bliver de globale CO2-udslip ved med at stige:

Siden Kyoto-protokollen i 1997 for alvor satte klimakrisen på dagsordenen, fordi den gjorde det klart, at det var en sammenhæng mellem det øgede CO2-udslip fra især vores forbrug af kul, gas og olie og den globale temperaturstigning, er det bare blevet værre og værre:

Klodens globale CO2-udslip er ikke faldet siden 1997 – nej, det er steget med godt 50 procent!

Og det bliver ved:

I år ventes det globale CO2-udslip at stige med 0,6 procent, i 2018 steg det med 1,5 procent og i 2017 med 2,1 procent. De, der optimistisk ser på, at stigningen i år trods alt er lavere end de forløbne år, bør vide, at det især skyldes faldende vækst i de store udviklingsøkonomier.

Og i Danmark står det stille:

Vores CO2-udslip har de forløbne tre år – 2016, 2017 og 2018 – tilsammen ikke flyttet sig ud af stedet, og der er, når man ser de foreløbige tal for i år, grund til at tro, at også det isolerede danske CO2-regnskab enten vil stå stille eller stige en smule igen i 2019.

Forskellen på de mål, der opstilles, og den handling, der hidtil er eksekveret, er simpelthen kolossal:

For at nå de mål om at begrænse den globale stigning i temperaturen med 1,5 grader, som næsten alle skrev under på med Paris-aftalen i 2015, skal det globale CO2-udslip ifølge forskerne i det anerkendte Global Carbon Project falde med 7,6 procent om året frem til 2030.

For at nå det mål om at reducere det danske CO2-udslip med 70 procent i 2030 i forhold til 1990-niveauet (husk, vi allerede har nået godt 40 procent), som næsten hele Folketinget nu er enigt om, skal vi i den grad ud af det slæbegear, som vi har befundet os i de forløbne tre-fire år.

Der er som bekendt ikke ret meget, der er nemmere og mere taknemmeligt end at tale om sine drømme, sine mål, sine ambitioner og sine planer for, hvad man gerne vil opnå om ti år. Det rigtigt svære, sommetider uoverstigeligt svære, er derimod at levere varen.

Der er groft sagt tre overordnede måder, vi kan levere et afgørende fald i vores CO2-udslip:

For det første kan vi hver især sænke vores personlige forbrug af de produkter og handlinger, der spyr mest CO2 ud i atmosfæren. Det ville være godt, men der er intet – absolut intet – der tyder på, at det er en farbar vej til egentlige fremskridt. Klodens borgere er ikke med på det.

For det andet kan vi håbe, at politikere ud over at opsætte mål også kommer i gang med at levere konkrete planer og konkrete initiativer, der straffer sort energi og belønner grøn energi. Det ser ikke godt ud på globalt niveau, mens der er grund til isoleret dansk optimisme.

For det tredje kan vi satse på, at erhvervslivet rykker i forhold til at levere den innovation, der gør, at vi alle sammen fortsat kan spise, hvad vi vil, rejse, hvor vi vil, og købe, hvad vi vil, fordi der opfindes nye, grønne løsninger. Her er der grund til en vis grad af optimisme.

Min konklusion er klar:

Politikerne og erhvervslivet skal levere løsningerne, så vi får klimakrisen under kontrol. Det partnerskab, som den danske regering og dansk erhvervsliv er ved at etablere om massiv grøn omstilling, er den rigtige vej, som forhåbentlig motiverer resten af verden.

Men … uret tikker … og den vigtigste opgave, som vi hver især har som borgere, er at presse på, for at politikerne og erhvervslivet snakker meget mindre om mål og handler meget mere konkret. De skal med andre ord være bedre, end vi hver især har vist os at være.

-----

David Trads er journalist, skribent og debattør og tidligere folketingskandidat for Socialdemokratiet, forhenværende udviklingsdirektør, Metro International. 

Forrige artikel Jarl Cordua: Velafrettet venstrefløj kom til valgkampens eftergilde Jarl Cordua: Velafrettet venstrefløj kom til valgkampens eftergilde Næste artikel Christian Egander Skov: Borgerlige kæmper med at kritisere rød finanslov Christian Egander Skov: Borgerlige kæmper med at kritisere rød finanslov
Ugens EU-podcast: Danmark advarer briterne mod social dumping efter Brexit

Ugens EU-podcast: Danmark advarer briterne mod social dumping efter Brexit

PARLAMENTET#87: Hvis Storbritannien vil konkurrere med EU og Danmark på lavere standarder, så bliver det svært at lave en aftale om fremtiden, advarer udenrigsminister Jeppe Kofod i Altingets europæiske podcast. Vi runder også den ulmende budgetballade, udviklingspolitik og folkehøring om Unionens fremtid.