Europa-Parlamentet foreslår adskillige ændringer af EU-valg i fremtiden

Valget til Europa-Parlamentet i 2019 var ikke inkluderende nok over for minoriteter, og kønsfordelingen blandt kandidaterne var for skæv.

Det kan man udlede af de forslag til ændringer af selve valghandlingen, som Parlamentet i denne uge fandt stort flertal for. Ændringer, der skal give større repræsentation af minoriteter og mere ligevægt på kønsbalancen, er bare to af en række mere eller mindre konkrete forslag i rapporten.

Der åbnes blandt andet for at lade personer helt ned til 16 år stemme i 2024-valget, og så skal der være mere kontrol med de penge, de politiske grupper modtager fra lande eller organisationer uden for EU.

Den såkaldte Spitzenkandidat-procedure står også foran en overhaling, hvis det står til Europa-Parlamentet. Den har ved de seneste to valg med blandet succes været Parlamentets forsøg på at få indflydelse på, hvem der bliver formand for EU-Kommissionen, ved at de europæiske partier har stillet med deres bud på, hvem der kunne få den post. Den proces vil et flertal nu have opgraderet.

Fokus på Spitzenkandidat-proceduren
Netop Spitzenkandidat-proceduren er blandt de ting, som Pernille Weiss (K) er glad for at have med i rapporten med forslag.

”Mere fokus på Spitzenkandidat-proceduren vil jo også gøre, at man i højere grad inviterer borgerne til at tage stilling til, om de enkelte kandidater har noget at byde ind med for dem,” siger hun.

Det er Radikales Karen Melchior helt enig i.

”Jeg tror ikke nødvendigvis, at ret mange danskere har lagt mærke til, at vi har haft proceduren ved de seneste to valg, og når man har den, så synes jeg, man skal få den til at fungere,” siger hun.

Ingen gang på jord
I den helt anden grøft på det spørgsmål er Nikolaj Villumsen (EL), som blandt andet nævner de foreslåede ændringer på Spitzenkandidat-proceduren som udslagsgivende for sin stemme imod.