Europa-Parlamentet kræver bindende energimål

Hæv ambitionsniveauet markant.

Sådan lyder beskeden fra et flertal i Europa-Parlamentet, der kræver mere ambitiøse mål for EU's klima- og energipolitik i 2030 end dem, EU-Kommissionen fremlagde i januar.

Europa-Parlamentet bakker op om et bindende mål for CO2-reduktion på 40 procent, men kræver, at målet for vedvarende energi hæves. Hvor Kommissionen peger på et samlet EU-mål på 27 procent, vil Europa-Parlamentet have et mål på 30 procent inklusive bindende nationale mål.

Desuden opfordrer Europa-Parlamentet til et bindende mål på energieffektivitet på 40 procent. Et sådant bindende mål findes slet ikke i Kommissionens klimaplan.

Godt resultat i EP sender klart signal til alle EU-lande om at støtte 40 % CO2-reduktion. Håber regeringerne vil lytte.

Connie Hedegaard
Klimakommissær (Twitter)

"Jeg er vanvittigt glad for, at vi fik det her flertal. Jeg havde ikke regnet med, at det nødvendigvis ville lykkes," siger Socialdemokraternes Britta Thomsen, der sidder i Parlamentets industriudvalg.

Dansk opbakning
Britta Thomsen er særlig tilfreds med, at det er lykkedes Europa-Parlamentet at finde fælles fodslag om bindende mål for energieffektivisering. Her ønsker parlamentarikerne, at principperne for EU's eksisterende klimamål, den såkaldte 2020-plan, videreføres.

Samme melding lyder fra Bendt Bendtsen, der sidder i den konservative gruppe.

"Hvis vi kan spare bare 20 procent på vores milliardstore import af olie og gas, kan vi få råd til mere energirenovering, udbygning af smart grids (forbedring af energinettet, red.) og bedre isolering af vinduer. Det er arbejdspladser, der ikke kan outsources," siger han.

Ordfører trækker sig 
341 parlamentarikere stemte for de vedtagne målsætninger, mens 264 stemte imod. Den store konservative gruppe var således splittet på spørgsmålet, der af nogle parlamentarikere menes at gå for langt.

Udfaldet af afstemningen betød desuden, at industriudvalgets polske ordfører på sagen, Konrad Szymanski, trak sig fra sin post, så hans navn ikke fremgår på den vedtagne tekst.

"Dette resultat er ikke tilfredsstillende. Vi lover os selv, europæerne og den europæiske industri, at den nye klimapolitik vil være realistisk, fleksibel og omkostningseffektiv. Det er gode præmisser. Men hvis vi fordobler reduktionsmålet for emissioner efter 2020, er det ikke realistisk. Det er et skridt i retning af at mindske den europæiske industris konkurrenceevne," siger Konrad Szymanski i en pressemeddelelse.

Han sidder i ECR-gruppen, der primært består af britiske konservative. 

Bindende grønne mål
Europa-Parlamentet opfordrer også til, at målet om vedvarende energi skal være bindende for de enkelte medlemslande. Kommissionens model binder alene EU som helhed. En løsning, der har fået hård kritik fra blandt andet vindmølleindustrien og grønne organisationer.

Før afstemningen forsøgte energikommissær Günther Oettinger at mane de kritiske røster til jorden.

"Forpligtende på europæisk plan betyder, at Ministerrådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet er forpligtet, og de skal gøre alt for, at målet opfyldes. Rådet tæller også regeringerne," sagde han.

Det beroliger dog ikke Britta Thomsen.

"Jeg tror ikke, det er nok at have et fælles mål. Vi kan se, at modellen med nationale mål virker, og hvorfor så ikke gøre det, som vi kan se fungerer, og som sikrer, at alle lande føler sig forpligtet," spørger Britta Thomsen.

Hedegaard glæder sig
Da EU-Kommissionen den 22. januar præsenterede sit bud på Unionens klimaambitioner for 2030, var det den foreløbige kulmination på et intenst tovtrækkeri mellem den danske klimakommissær Connie Hedegaard og den tyske energikommissær Günter Oettinger.

Efter Europa-Parlamentets afstemning var det en tilfreds Connie Hedegaard, der på Twitter skrev:

"Godt resultat i EP sender klart signal til alle EU-lande om at støtte 40 % CO2-reduktion. Håber regeringerne vil lytte!"

Afstemningen er Europa-Parlamentets indspark til 2030-debatten og har dermed ikke lovgivende kraft. Den del af processen ligger længere fremme.

Næste skridt er, at EU's regeringer skal udtale sig, og først derefter vil EU-Kommissionen komme med et egentligt udspil til en lov.

EU's regeringer vil behandle spørgsmålet om 2030-planen på et møde i marts måned.