Flertal uden om regeringen sender gult kort til EU-Kommissionen

PROTEST: En opdatering af EU’s udstationeringsdirektiv forbryder sig mod nærhedsprincippet og blander sig uforholdsmæssigt i den nationale ret til selv at bestemme løn, mener et flertal uden om regeringen, der nu sender et såkaldt gult kort til Bruxelles.

BRUXELLES: Et flertal uden om regeringen vil trække det såkaldte gule kort over for EU-Kommissionen over et nyt forslag om udstationering af arbejdere.

Ifølge medlemmer af Folketingets Beskæftigelsesudvalg fra Socialdemokratiet, DF, Enhedslisten, Alternativet og SF piller revisionen af EU’s udstationeringsdirektiv med indførelse af principper om ”lige løn for lige arbejde” ved medlemslandenes ret til selv at bestemme løn på deres territorier.

”EU-Kommissionen blander sig i noget her, som den ikke skal blande sig i. Derfor må vi markere, at det går over grænsen,” siger Bent Bøgsted (DF), der er formand for Beskæftigelsesudvalget.

Mere magt til Domstolen?
Den såkaldte gule kort-ordning giver nationale parlamenter mulighed for at sige fra over for nye regler, hvis mindst en tredjedel af de nationale parlamenter finder, at de er i strid med EU’s nærhedsprincip, der dikterer, at beslutninger skal træffes så tæt på borgerne som muligt.

Finn Sørensen fra Enhedslisten gør klart, at princippet i Kommissionens forslag om lige løn for lige arbejde for både udstationerede og vikarer fra andre EU-lande er helt fint. Det, de gør oprør mod, er den præcisering, der er forsvundet fra de nuværende regler, der understreger, at løn defineres i overensstemmelse med national praksis.

”Når de samtidig fjerner sætningen om, at det er medlemsstaternes kompetence at fastlægge mindstelønnen og lønbegrebet, så er det jo det samme som at overlade endnu mere magt til EU-Domstolen til at definere det,” siger Finn Sørensen.

Bekymring hos parterne
Hos Socialdemokraterne peger EU-ordfører Peter Hummelgaard Thomsen på, at også LO og Dansk Arbejdsgiverforening har udtrykt bekymring for, at det er et brud på nærhedsprincippet.

”Vi er ikke trygge ved, at det åbner muligheden for at forhandle på lønbegrebet. Der står hensynet til vores arbejdsmarkedsmodel og vores ret til selv at definere løn og arbejdsvilkår over de få forbedringer, som der er at finde i udstationeringsdirektivet. Derfor har vi valgt at bakke op om at give et gult kort til Kommissionen,” siger Peter Hummelgaard Thomsen.

Fra Venstres side ærgrer det til gengæld beskæftigelsesordfører Hans Andersen, at flertallet vil bruge den metode til at forsøge at bremse forslaget.

I en mindretalsudtalelse gør Venstre sammen med Liberal Alliance, Radikale og Konservative opmærksom på, at EU slet ikke har kompetence til at regulere løn. Derfor mener de ikke, at det er nødvendigt at trække i nødbremsen, men vil i stedet have indskærpet det udtrykkeligt i direktivet.

”Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt det er i strid med nærhedsprincippet eller ej, men hvorvidt de overhovedet skal regulere løn,” siger Hans Andersen, der kalder det for vigtig en sag til at bruge til at sende politiske signaler.

På det forkerte hold
Samtidig peger han på, at Danmark indgår en uhellig alliance med en række østeuropæiske landes parlamenter, som ønsker at stoppe lovgivningen af helt andre grunde, nemlig fordi de ikke ønsker at betale deres udsendte medarbejdere samme lønninger som lokalansatte i mere velstående lande.

Han gør også klart, at regeringen i øjeblikket har en række andre sager på dagsordenen, om for eksempel muligheden for at begrænse udsendelse af børnepenge og dagpenge over grænser, hvor man står i modsætning til en række af de lande.

”Jeg tvivler på, at det fremmer vores sag bedst at alliere sig med de østeuropæiske lande,” siger Hans Andersen.

Deadline lurer
Forslaget forventes at skulle behandles endeligt på et møde i Folketingets EU-udvalg onsdag. Det skal senest være EU-Kommissionen i hænde 10. maj. Her vil det stå klart, om det nødvendige antal nationale parlamenter har gjort indsigelse til, at EU-Kommissionen må tage forslaget op til revurdering.

Hvert lands nationale parlament har to stemmer, der kan fordeles mellem de respektive kamre i de lande, der opererer med for eksempel et første- og andetkammer.

Hvis mindst en tredjedel af kamrene gør indsigelse, skal Kommissionen overveje, om den vil beholde, ændre eller trække forslaget. Hvis over halvdelen af de nationale parlamenter protesterer, pålægges Kommissionen at tage forslaget op igen. Hvis den vælger at bevare forslaget, skal den begrunde, hvorfor den selv mener, at forslaget er inden for skiven i forhold til nærhedsprincippet.

Forrige artikel Ny postaftale: Dag-til-dag-levering bliver afskaffet Ny postaftale: Dag-til-dag-levering bliver afskaffet Næste artikel Eks-minister vender tilbage som barselsvikar Eks-minister vender tilbage som barselsvikar
Europas ledere til de britiske folkevalgte: Nu ligger bolden hos jer

Europas ledere til de britiske folkevalgte: Nu ligger bolden hos jer

TOPMØDE: De europæiske ledere har torsdag aften nikket ja til briternes nye udtrædelsesaftale. Næste skridt er en godkendelse i det britiske underhus. Men det er fortsat meget usikkert, hvorvidt den britiske premierminister, Boris Johnson, kan samle et flertal blandt de britiske parlamentarikere.