Kronik: Opfordrer islams helligtekster til vold?

Af Lone Nørgaard
Kandidat til kommmunalvalget på Frederiksberg for Dansk Samling

Ibn Warraq er et pseudonym, som dækker over en af verdens mest vidende islamkritikere. Han er født 1946, af pakistansk oprindelse og nok mest kendt som forfatter til bogen "Derfor er jeg ikke muslim".  

Ibn Warraq er aktuel med bogen "The Islam in Islamic Terrorism – the importance of Beliefs, Ideas, and Ideology" (2017). Heri sætter han sig for at indkredse årsagerne til og forklaringerne på islamisk terrorisme. Hvis vi skal begribe islamisk terrorisme, siger han, er vi nødt til at forstå sammenhængen mellem nutidens jihadister og tilsvarende bevægelser og organisationer igennem den islamiske historie. Vi skal helt tilbage til de grundlæggende helligtekster: Koranen, hadith og sunna.  

Han tager afsæt i, at vi hele tiden får at vide, at Koranen ikke er problemet, og at terrorisme ikke udspringer af tro og religiøse overbevisninger. Men hvis vi skal forstå islamiske terroristers adfærd og få mening i deres motiver, så bliver vi nødt til at tage deres overbevisninger alvorligt.

Ibn Warraq tager forklaringerne én for én og dokumenterer, hvordan de ikke holder vand. Rødderne til terrorisme ligger ikke i krænkelser og mangler og afsavn, men i en disposition til vold legitimeret i helligskrifterne.

Lone Nørgaard

Den handlemåde, ISIS og Taleban og andre jihadist-grupper udviser, er ikke tilfældig voldsudøvelse af en bande psykopatiske, seksuelt frustrerede, forarmede vandaler. Handlingerne er omhyggeligt planlagte operationer. Operationerne er led i en lang kampagne ført an af uddannede, velstående muslimer, der ønsker at tilvejebringe en islamisk stat baseret på sharia – islams hellige lov, der udledes af Koranen og de andre helligskrifter.

Alle moderne islamistiske ideologer trækker på disse helligskrifter og på tidligere tiders tænkere og skriftkloge inspireret af de samme kilder. Det gælder for eksempel Det Muslimske Broderskabs grundlægger Hasan al-Banna, Grandmuftien al-Husaini, Sayyid Qutb, Abdullah Azzam, al-Zawahiri og Ayatollah Khomeini.   

En muslim har ret til at bekæmpe enhver, som standser ham i at udbrede islam og islams budskab, og det bliver defineret som en defensiv forholdsregel.

K. Brohi

Warraq undersøger vestlige analytikeres, journalisters og kommentatorers mange forskellige årsagsforklaringer på angrebet på tvillingetårnene d. 9. september 2001.  

Disse folk hævder, at USA blev angrebet på grund af sin udenrigspolitik. Eller på grund af socioøkonomiske årsager med fattigdom som favoritforklaring. Eller på grund af Israel-Palæstina-konflikten. Eller på grund af Vestens imperialisme og kolonialisme. Eller på grund af terroristernes mangel på uddannelse og forståelse af islam som fredens religion. Eller på grund af terroristernes seksuelle frustration og manglende dækkede behov. Eller på grund af korstogene. Eller på grund af vestlig dekadence.

Ibn Warraq tager forklaringerne én for én og dokumenterer, hvordan de ikke holder vand. Rødderne til terrorisme ligger ikke i krænkelser og mangler og afsavn, men i en disposition til vold legitimeret i helligskrifterne.

Forklaringen skal således i stedet søges i de islamiske terroristers overbevisninger, i deres ideologi, som den bliver lagt frem i traktat efter traktat, i interview efter interview, i bog efter bog - bøger, der udgør omhyggeligt arbejde af muslimske islamforskere, og som er fulde af koran-citater og citater fra de andre kanoniserede skrifter. Alle disse tekster og ord bliver brugt til at retfærdiggøre terrorhandlinger.  

Den islamiske ideologi legitimerer vold, overgreb og drab på de vantro. Ideologien er motivationsfaktor for jihadisterne. Jihad, hellig krig mod de vantro, er den kraft, der ansporer. For først når islam hersker overalt på jorden, kan der blive fred.

En væsentlig del af bogen gennemgår islamisk historie og viser den røde tråd, der går fra Muhammeds liv og handlinger til senere skrifters forankring i islamisk tradition. Moderne islamistiske grupperinger opstår ikke i et tomrum, men står solidt forankret i 1400 års islamisk historie.

Ibn Warraq bruger et kapitel på at gennemgå ”The Qur’anic Concept of War" (1979) af Brigadier S. K. Malik, en af de mest indflydelsesrige afhandlinger om, hvorfor jihad er nødvendig.

K. Brohi har skrevet forord til Maliks bog. Her har han en tankevækkende definition af begrebet ’defensiv’:  

”Det er en troendes pligt at frembære Guds Budskab og gøre sine medmennesker opmærksomme på det på smuk vis. Men hvis nogen forsøger at forhindre ham i at gøre det, er han berettiget til at gøre gengæld / hævne sig – som en forsvars-forholdsregel. Med andre ord, en muslim har ret til at bekæmpe enhver, som standser ham i at udbrede islam og islams budskab, og det bliver defineret som en defensiv forholdsregel.”

Af citatet kan udledes: Kom ikke i vejen for en såkaldt selvmordsbomber, for han er martyr for islams sag og rydder vejen for dem, som ønsker at nå til Gud

Ayatollah Khomeni er en af chefideologerne. Han slår fast, at islam er universel og ikke anerkender grænser. Alle tænkelige love og i det hele taget reguleringer må være bygget på islamiske kriterier. En pacifistisk fortolkning af islam og jihad har Khomeini kun spot tilovers for.

Resultatet er, at hvor islamiske principper bliver påkaldt, lader man hånt om kvinders rettigheder og om rettigheder for religiøse minoriteter, homoseksuelle, frafaldne og fritænkere.

Ayatollah Khomeni var født ind i en velstående familie og blev forsker med et dybtgående Korankendskab. Han studerede og underviste hele sit liv. Derfor kan fattigdom og uvidenhed om islam elimineres som motivation for Khomeinis ønske om en islamisk stat. Fattigdom og uvidenhed er ellers to populære forklaringer på islamisk terrorisme.

Khomeini og hans præster ønskede at føre islamiske love ud i livet i en islamisk stat, og det lykkedes. Den statsterrorisme, der fulgte, udsprang af islamiske love. Med andre ord: Islam var og er ansvarlig for islamisk terrorisme ifølge Warraq,   

Ideologien, der er styrende for jihadister, henter sit skyts i islams helligskrifter. Der er således ikke tale om specielle krænkelser af muslimer. Det er ikke noget, Vesten har gjort. Det er simpelthen den kendsgerning, at Vesten ikke accepterer Koranen som rettesnor for en samfundsopbygning. Bare det, at vi eksisterer med et helt andet værdisæt, er tilstrækkelig provokation.

Den journalistiske kliché om, at terroristerne blot er et par rådne æbler i et eller sundt frugtfad holder ikke. Ibn Warraq dokumenterer, at der er en essens i islam, der ansporer radikale elementer til at slå ihjel i Allahs navn.

Ibn Warraq stiller spørgsmålet: Hvorfor er der sket en opblomstring af jihad i nyere tid? Paradoksalt nok udspringer den af bedre uddannelse, der har udløst utilfredshed med og spørgsmålstegn ved de aktuelle vilkår i islamiske lande.

Tre udviklingstendenser forklarer ifølge Warraq genopståen af jihad:

For det første er milliarder af petrodollars fra Saudi Arabien blevet anvendt på islamisk propaganda i medier og på uddannelsesinstitutioner.  

For det andet følger med massetilvandringen fra Mellemøsten og Afrika islam og sharia  - og dermed også elementer af jihad.

For det tredje har den teknologiske udvikling - internet, mobiltelefoner, satellit-tv mv. – givet mulighed for at sprede islamisk propaganda.

Når det er så svært at komme igennem med Ibn Warraqs analyse og betragtninger i den offentlige debat, handler det bl.a. om mytemageri og fejlforklaringer. For eksempel myten om det andalusiske paradis, som den spanske historiker Dario Fernández-Morera punkterer i en bog fra i 2016.

Men en del af forklaringen på, at det lykkes at holde sandheden under låg, kan også findes i, at de intellektuelle på venstrefløjen mere eller mindre har sat sig på uddannelsesinstitutionerne og – bevidst eller ubevidst - hjernevasker unge mennesker med, at alle verdens dårligdomme skyldes det onde Vesten.