Kulturminister klar med hegnspæle og dialog: Sådan skal et nyt medieforlig fremtidssikre danskproduceret indhold

Omfordeling af mediestøtte, nyt kulturbidrag fra streamingtjenester på fem procent og et eftersyn af de presseetiske regler.  

Det er nogle af de centrale elementer i regeringens medieudspil. 

Alle tiltagene kredser ifølge kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) om at fremtidssikre dansk produceret indhold – og det gælder både nyheder og film. 

Ifølge ministeren er det den vigtigste opgave, som Folketingets partier står over for i de medieforhandlinger, som starter nu.  

”Der er sket en rivende udvikling i vores pengestrømme og tidsforbrug, som gør, at vi må slå nogle hegnspæle ned. Hvis vi vil have dansk film og lokale og regionale medier i fremtiden, er vi nødt til at gøre noget politisk,” siger hun.  

Hvis ikke vi skal misse næste generation, bliver vi nødt til at tænke i, hvordan de forbruger nyheder.

Ane Halsboe-Jørgensen
Kulturminister (S)

Omfordeling og tilpasning af mediestøtten 

Det har længe været kendt, at regeringen med sit medieudspil ønskede at øge mediestøtten til lokale og regionale medier. At præsentationen af udspillet fandt sted på Ringsted Dagblad, var derfor heller ikke overraskende. Men en ting er at sikre adgang til lokaljournalistik i hele landet gennem mere støtte. Noget helt andet er, hvorvidt folk bruger de medier, de har til rådighed.  

Derfor lægger regeringen op til, at nye medietyper – eksempelvis podcast – skal kunne modtage mediestøtte for at sikre et nyhedsudbud, der i højere grad appellerer til unge.  

“Hvis ikke vi skal misse næste generation, bliver vi nødt til at tænke i, hvordan de forbruger nyheder,” siger Ane Halsboe-Jørgensen.  

Hun understreger dog, at der i regeringens udspil ikke er nye penge til eksempelvis at øge mediestøtten eller public service-puljen.  

Risikerer man ikke, at smørret bliver smurt for tyndt ud, hvis langt flere skal have mulighed for at få del i mediestøtten? 

“Det er da i den grad en risiko, der er til stede, og det er vi meget opmærksomme på. Jeg mener stadig, der er brug for, at vi har modet til at se rammerne for mediestøtten efter i sømmene. I lyset af den hastige digitale udvikling vi har set i vores mediebrug, hvor lyd og billede fylder mere og mere, er der brug for, at vi tager diskussionen.” 

Den opgave, DR har i de kommende år, kalder på en professionel bestyrelse, hvor man kan sætte nogle kompetencekrav, så vi er sikre på, de matcher det at drive en så stor medievirksomhed anno 2022.

Ane Halsboe-Jørgensen
Kulturminister (S)

Nye presseetiske regler 

Det er dog ikke kun de økonomiske rammer for Mediedanmark, som ifølge regeringen trænger til en opdatering. Også de presseetiske regler skal tilpasses “den digitale medievirkelig”, og regeringen foreslår, at man i samarbejde med branchen nedsætter et udvalg, som skal se nærmere på, hvordan det konkret bør gøres.  

Når I mener, at reglerne bør opdateres, har I så selv et bud på, hvordan de skal se ud? 

“Hvis vi havde et færdigt bud, ville jeg gerne lægge det frem. Men det er et oprigtigt ønske om, at dem, der sidder ude i mediebranchen, er med til at tage drøftelserne. Vi har en tradition for, at medier bidrager til at regulere retningslinjerne selv. Men jeg vil understrege, at jeg håber, at de bider til den her opgave, fordi vi har identificeret, at der er en opgave, som skal løses,” siger Ane Halsboe-Jørgensen og fortsætter:  

“Pressenævnet tager i alt for få tilfælde selv sager op, og at det tager alt for lang tid at få en klage behandlet.”  

Hvor længe skulle et sådan udvalg arbejde på nye presseetiske regler? 

“Vi må se på, hvad der praktisk giver mening. Jeg er sikker på, vi får nogle gode drøftelser med Folketingets partier. Og jeg håber da, at branchen selv er indstillet på at bidrage til diskussionen.” 

Politisk udpeget bestyrelse i DR skal være fortid 

Også DR skal rustes til det nuværende og fremtidige mediebillede. For at kunne konkurrere med de internationale streamingtjenester kræver det ifølge kulturministeren, at DR har en “professionel bestyrelse”.  

Mere præcist betyder det, at DR’s bestyrelse ikke længere skal være politisk udpeget, hvis det står til regeringen.  

“I dag er det de seks største partier, der udpeger medlemmer til DR’s bestyrelse. Det har nogle gevinster. Men den opgave, DR har i de kommende år, kalder på en professionel bestyrelse, hvor man kan sætte nogle kompetencekrav, så vi er sikre på, de matcher det at drive en så stor medievirksomhed anno 2022,” siger hun. 

Men hvem skal have hvor meget? 

Hvis dem, der driver medievirksomhed i 2022, havde forventet, at regeringen ville præsentere konkrete tal for, hvordan regeringen ønsker at fordele støtten, blev de dog svært skuffede.  

Det eneste, der står klart, er, at regeringen vil have, at streamingtjenesterne i fremtiden skal betale et såkaldt kulturbidrag på fem procent af deres omsætning i Danmark.  

Men ellers ville Ministeren hverken svare på, hvor meget de lokale og regionale medier skal have af mediestøtten – og omvendt hvor meget mindre landsdækkende dagblade skal have, og hvad det betyder i kroner og øre, at DR skal styrke sine digitale public service- tilbud. 

Flere gange på pressemødet måtte ministeren gentage, at de præcise drøftelser om, hvem der skal have hvor meget og hvordan, bliver holdt ved forhandlingsbordet – indtil videre i hvert fald.