Minister vil indføre loft over ikke etnisk danske gymnasieelever

PRINCIP: Udfordringen med de etnisk opdelte gymnasier skal ifølge undervisningsministeren løses ved at indføre et loft over procentdelen af elever med anden etnisk baggrund end dansk. Forslaget deler regeringens støttepartier.

Foto: Asger Ladefoged / Ritzau Scanpix
Simon Lessel

Regeringen vil indføre et loft over, hvor mange elever med anden etnisk baggrund end dansk, der må gå på et enkelt gymnasium.

”Der skal ikke være mere end omkring 30 procent med anden etnisk baggrund på uddannelsesinstitutionerne i Danmark.”

Fakta
Her er de gymnasier, der har en andel på over 30 procent af elever med anden etnisk baggrund end dansk:
- Langkær Gymnasium: 66 %
- Høje-Taastrup Gymnasium: 57,6 %
- Hvidovre Gymnasium: 46,7 %
- Københavns Åbne Gymnasium: 53,3 %
- Herlev Gymnasium: 45,2 %
- Frederiksberg Gymnasium: 43,4 %
- Ørestad Gymnasium: 36,8 %
- Viby Gymnasium: 32,8 %
- Tornbjerg Gymnasium: 30,1 %
- Lyngby, Knord: 38,3 %.

Tallene er fra 2018.

Kilde: Egne beregninger på tal fra Danmarks Statistik

Sådan lyder det ene af børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theils i alt to grundprincipper for, hvordan udfordringen med de etnisk opdelte gymnasier skal løses.

Det fortæller hun i et større interview med Altinget Uddannelse, som du kan læse i sit fulde omfang på torsdag.

Vi skal udvikle hele mennesker til det omkringliggende samfund, og der mener jeg, at vi får givet de unge mennesker alt for dårlige kort på hånden.

Pernille Rosenkrantz-Theil
Børne- og undervisningsminister

Dermed vil regeringen undgå de høje andele af elever med ikke etnisk dansk baggrund, som man ser på eksempelvis Høje-Taastrup, Hvidovre og Viby Gymnasier, som alle ligger over 30 procent.

”Vi skal udvikle hele mennesker til det omkringliggende samfund, og der mener jeg, at vi får givet de unge mennesker alt for dårlige kort på hånden,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Under valgkampen kunne Altinget fortælle, at 11 ud af de 13 gymnasier, der har landets højeste andel af ikke etnisk danske elever, oplever faldende elevtal. Og flere af rektorerne peger på, at når koncentrationen af ikke etnisk danske elever runder 30 procent, så betyder det, at elever i stigende grad vælger det pågældende gymnasium fra.

”Ved 30 procent bliver det kritisk. Så får skolen et ry for at være en dårlig skole,” lød det eksempelvis fra rektor Kirsten Jensen på Hvidovre Gymnasium, der er et af de gymnasier, som har oplevet dalende elevtal som konsekvens af en stigende procentdel af elever med anden etnisk baggrund end dansk.

EL og DF afviser
Det er den problemstilling, ministeren vil løse med et loft på 30 procent.

Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00