Nordea: Vi skulle have gjort mere

”Kan man i denne sag klandre os for noget, er det, at vi ikke var mere progressive og tog mere ansvar.”

Sådan lød det fra Nordeas bankdirektør, Torben Laustsen, ved onsdagens hastehøring om skattely i Skatteudvalget.

Høringen kommer i kølvandet på et omfattende dokumentlæk fra den Panama-baserede advokatvirksomhed Mossack Fonseca. Virksomheden er berygtet for at hjælpe sine kunder med skattely, og i de mange millioner dokumenter bliver tre danske banker sat i forbindelse med Mossack Fonseca: Nordea, Danske Bank og Jyske Bank.

Alle tre banker var derfor indkaldt til høringen, hvor de skulle fortælle om deres rolle i sagen.

Nordea bliver nævnt i over 10.000 af de lækkede dokumenter fra Mossack Fonseca. Banken har efter lækket afsluttet sit samarbejde med advokatvirksomheden.

Til høringen lagde bankdirektør Torben Laustsen ud med at konstatere, at skattely-sagen viser, at der for år tilbage foregik ting i bankverdenen, man ikke vil acceptere i dag.

”Normer og regler har ændret sig med tiden. Og med dagens briller, der gjorde vi ikke nok for at sikre os imod, at vi kunne blive brugt som platform for skatteunddragelse,” sagde han.

I kølvandet på debatten efter finanskrisen i 2008 indførte Nordea i efteråret 2009 nye standarder for Nordea International Private Banking i Luxembourg.

”Nemlig, at vi ikke vil acceptere, at vores bank bliver brugt til platform for skatteunddragelse,” sagde Torben Laustsen og tilføjede:

”Det lyder måske ikke af meget her i 2016, men på det tidspunkt var det et opgør med en lang tradition, om at det blander man sig ikke i. Den beslutning burde vi have truffet noget tidligere, men vores fokus var ikke der.”

Danske Bank og Jyske Bank afviser påstande
Både Danske Bank og Jyske Bank er også nævnt i de såkaldte Panama Papers. Men ligesom Nordea understreger begge banker, at de på ingen måde vil acceptere at blive brugt til skatteunddragelse, og de afviser dermed også påstandene om, at det skulle have været tilfældet i Panama.

”Vores holdning er, at alle skal betale den skat, som de skal, hverken mere eller mindre,” sagde Flemming Stig Pristed, der er chefjurist hos Danske Bank.

Flemming Stig Pristed påpegede til høringen, at Danske Bank har en lang række retningslinjer for, hvordan man sikrer sig imod, at kunder bruger banken til skatteunddragelse. Han anerkender samtidig, at Danske Bank, der er Danmarks største bank, har en stor rolle i arbejdet med at bekæmpe skattely.

”Skat og skatteunddragelse er selvfølgelig noget, der påtager os stor interesse, og selvfølgelig noget, vi er meget optagede af. Vi er selvfølgelig også med på, at vi som en stor bank i Danmark har en særlig rolle for at sikre, at der ikke sker skatteunddragelse," sagde han.

Direktør for Jyske Bank Private Banking Jens Lauritzen fremhævede også i sit oplæg ved høringen, at Jyske Bank har en række krav til sine kunder og dermed også gør sit for at undgå at blive brugt i forbindelse med skattely.

Ifølge Jens Lauritzen lever Jyske Bank også op til sit arbejde mod skattely. Skat undersøgte i 2015 Jyske Bank Private Banking og afdelingens tiltag mod skattely.

”Jyske Bank har foretaget og foretager de nødvendige foranstaltninger til at sikre sig så godt som muligt imod at medvirke til skatteunddragelse,” citerede Jens Lauritzen fra Skats konklusion.

Både Danske Bank og Jyske Bank afviser at have eller haft et samarbejde med Mossack Fonseca.

150 milliarder danske kroner i skattely
Lektor ved Københavns Universitet Niels Johannesen var også tilstede ved onsdagens høring. Han fortalte, at international forskning peger mod, at der globalt er omkring 6.000 milliarder dollars, svarende til cirka 39.000 milliarder kroner, i skattely nu.

”Og mit eget skøn for den danske formue, som er gemt i skattely, er, at den ligger i størrelsen 100 til 150 milliarder kroner,” sagde Niels Johannesen.

Han er optimistisk omkring en løsning på skattely, og han fremhævede en konvention fra 2014, hvor omkring 100 lande – herunder mange vigtige skattely – fra 2017-2018 påbegynder automatisk informationsudveksling.

”Aftalen er ekstremt ambitiøs og ekstremt vidtgående,” fortalte han og fortsatte:

”Jeg tror, at den her aftale har de elementer, som – måske ikke kan komme problematikken helt til livs – men i hvert fald gøre den meget mindre.”

Han rådede derfor til, at politikere slår koldt vand i blodet, da de rigtige løsninger allerede er i spil. Men han opfordrede også til, at man bliver ved med at følge skattely-problematikken nøje:

”Selvom det på bankerne lyder som om, problemet allerede er væk, er formuerne i skattely ikke blevet mindre de seneste år,” sagde han.

Ammesti-løsning skal få skattekronerne tilbage
Skatteadvokat Torben Bagge var også tilstede til onsdagens høring, og han foreslog, at danskere skal kunne have mulighed for at hjemtage deres penge fra skattely, uden at det nødvendigvis medfører en fængselsdom.

”De pågældende skal selvfølge betale den unddragne skat med renter og gebyrer som alle andre, der ikke har betalt til tiden,” sagde han.

Ifølge ham risikerer man meget nemt en fængselsdom, som reglerne er i dag, selvom man selv kommer og lægger alle kortene på bordet.

”Det er min bedste vurdering, at det er få mennesker, som frivilligt vælger at gøre rent bord hos Skat, hvis svaret og prisen er at rykke direkte i fængsel,” sagde Torben Bagge.

Han pegede på, at Danmark fra 2012 til 2013 havde en lignende ordning, hvor der kom omkring en kvart milliard kroner i statskassen.

I Sverige har man ifølge Torben Bagge siden 2012 haft en permanent ordning, hvor man bare skal betale den manglende skat med tillæg af renter. Det er der ifølge Torben Bagge omkring 8.000 svenskere, som har gjort brug af, hvilket har tilført den svenske statskasse to milliarder kroner.