Ny R-ordfører vil kæmpe for patientsikkerheden

INTERVIEW: Stinus Lindgreen (R) vil have mere offentligt betalt klinisk forskning og bedre forbrugerbeskyttelse mod alternativ behandling. 

Stinus Lindgreen, der kalder sig "evidensfetichist", er ny radikal sundheds- og forskningsordfører.
Stinus Lindgreen, der kalder sig "evidensfetichist", er ny radikal sundheds- og forskningsordfører.Foto: Privatfoto
Henrik Moltke

”Vi har glemt, hvor vigtig den fri forskning er, og der er blevet skåret urimeligt meget i den. Det er en skam.”

Sådan lyder det fra den nye radikale forsknings- og sundhedsordfører, Stinus Lindgreen.

Han er ny på tinge, men er særdeles velkendt i forskningsdebatten. Også i lægefaglige kredse har den 39-årige ph.d. i bioinformatik en høj stjerne på grund af sin insisteren på, at politiske beslutninger skal træffes ud fra kølige, videnskabelige fakta.

”Før jeg blev politisk aktiv, var jeg en ivrig debattør og stod hårdt på, at folk skulle kunne dokumentere deres påstande. Så det har jeg taget på mig,” siger Lindgreen, der i sin Twitter-profiltekst kalder sig ”evidensfetichist”.

Diagnoser og godkendelse af lægemidler er langt ud over, hvad politikere skal blande sig i.

Stinus Lindgreen, (R), forskningsordfører.

Han forklarer, at beslutningen om at stille op til Folketinget kom af en af den slags debatter, hvor han ”brokkede” sig over, at ”ingen på Christiansborg forstod helt basal naturvidenskab”. Så stil dog op, mente modparten, og det fik Lindgreen, der på det tidspunkt var regionsrådsmedlem i Region Hovedstaden, til at sætte handling bag ordene. 

Mindst en procent, uden fiksfakserier
Målsætningerne på forskningsområdet står da også klart for den nye radikale ordfører. For det første skal forskningen have flere penge, som det også fremgik af en formulering i det 18-siders forståelsespapir, der gjorde Mette Frederiksen (S) til statsminister.

Dette minimum på en procent, understreger Lindgreen, skal være en ”ren” procent, der ikke indbefatter EU-midler til dansk forskning, og ”uden fiksfakserier”, en henvisning til at VLAK-regeringen i 2016 og 2017 reelt brugte mindre end en procent af BNP på forskning, når man korrigerede for stigningen i BNP.

”Nu skal vi kæmpe for at komme op på en procent og gerne komme over det. Og så skal vi se på, hvordan vi lægger snittet i forhold til fri forskning og så de øremærkede midler," siger han og lægger op til ændringer:

”I for mange år har Christiansborg været glade for at lægge pengene i store puljer, som blev givet til meget specifikke områder, i stedet for også at prioritere den fri forskning,” forklarer den radikale ordfører, der indtil juni arbejdede som bioinformatik-forsker på Lundbeck.

Altinget logoSundhed
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget sundhed kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00