Øremærkede midler hæver forskningsbudget over én procent af BNP

Med sit finanslovsforslag tager regeringen fra forskningsbevillinger med den ene hånd og giver med den anden.

På grund af coronakrisens effekt på økonomien burde det samlede offentlige forskningsbudget være skrumpet i omegnen af 700 millioner kroner, da den del af budgettet normalt er præcis én procent af BNP.

Det er i det aktuelle forslag for 2021 23,5 milliarder kroner. Sidste års forskningsbudget (2020) lå på 24,2 milliarder kroner, omregnet til 2021-priser.

Men regeringen foreslår i sin finanslov at give 750 millioner fra den nyoprettede krigskasse til genopretning af dansk økonomi til grøn forskning. Dermed matcher årets forskningsbudget sidste års budget i kroner og ører.

Og det forslag har udløst et lettelsens suk hos både organisationer og ordførere i Folketinget.

Ordfører frygter udhulning af forskningsmidler
"Det vigtigste for mig var, at vi ikke skulle skære i forskningen. Det positive er, at det ikke kommer til at ske, fordi der er de her 750 øremærkede millioner til forskning, som gør, at vi er på niveau med sidste år," siger Radikales Stinus Lindgreen.

Men han har også en bekymring for, hvor mange penge der bliver til fri forskning efter forhandlingerne:

"Desværre er forskningsreserven skåret (i forhold til 2020, red.), så der er i udgangspunktet færre midler til den frie forskning, som også er afgørende at finansiere. Mængden af fri forskning kommer dermed til at afhænge af, hvordan de 750 millioner til grøn forskning skal fordeles," siger han.

Også Eva Flyvholm fra Enhedslisten er bekymret: