Politikere afviser eksminister: Riskær bliver ikke “kylet ud” af Folketinget

VALGRET: Klaus Riskær Pedersen vil blive "kylet ud af Folketinget", hvis han opnår valg, påstår eksminister Søren Pind. Men det er der ikke meget, der tyder på, mener både en valgforsker og flere politikere.

Klaus Riskær Pedersen er ikke overraskende uenig i Søren Pinds påstand om, at han vil blive "kylet ud af Folketinget". 
Klaus Riskær Pedersen er ikke overraskende uenig i Søren Pinds påstand om, at han vil blive "kylet ud af Folketinget". Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Daniel Bue Lauritzen

Serieentreprenør, radiovært, forfatter, forhenværende medlem af Europa-Parlamentet og måske inden længe opstillet kandidat til det kommende folketingsvalg.  

Klaus Riskær Pedersen har en imponerende historie, men den er bestemt ikke uden ridser i lakken. 

Iværksætteren blev i 2008 idømt tre et halvt års fængsel efter blandt andet at være tiltalt for bedrageri og underslæb i Cybercity-sagen. Dommen udløste samtidig en betinget dom fra år 2000, der lød på to et halvt års fængsel. 

Det er netop de linjer på CV’et, der kan risikere at stå i vejen for Riskærs politikerdrømme. 

Søren Pind burde holde sig til at passe sine nye forretningsområder. Det er klart, at hvis du ikke er fængslet, og især hvis din straffeattest er ren, som den er i mit tilfælde, så kan du ikke afvise et medlem af befolkningen at gå ind i politik.

Klaus Riskær Pedersen
Erhvervsmand

For selvom Klaus Riskær Pedersen skulle have held med at indsamle de i alt 20.109 vælgererklæringer, der sætter ham på stemmesedlen til folketingsvalget, og siden få stemmer nok til at komme over spærregrænsen ved folketingsvalget, er det ikke garanteret, at han får et af de 179 sæder i Folketinget.

Læs også: 11.000 vælgererklæringer til Riskær på to måneder: ”Det er uden fortilfælde”

Det postulerer i hvert fald forhenværende uddannelses- og forskningsminister Søren Pind, der på sin Twitter-profil skriver, at Riskær “øjeblikkeligt ville blive kylet ud igen”, hvis han skulle blive valgt til Folketinget. 

Det behøver imidlertid ikke at blive helt så dramatisk, som Søren Pind forudser, vurderer valgforsker Kasper Møller Hansen. Han forventer ikke, at Klaus Riskær vil miste sin valgbarhed, hvis han bliver valgt. 

“Klaus Riskær har udtjent sin straf. Han er en fri mand, og der er trods alt gået ti år, siden han blev dømt. Jeg tror ikke, at et valgbarhedsnævn på nuværende tidspunkt vil erklære ham ikkevalgbar. Men det er op til Folketinget,” siger han.

Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00